hjælp til korrektur i dansk :-) {{forumTopicSubject}}
Er der nogle der har tid og lyst at læse korrektur på en dansk redegørelse, og eventuelt give feedback om den er god, og om den forholder sig neutral og om tiden er skrevet korrekt?
Redegørelse for ’’selvmord på facebook’’
I omnibus avisen Berlingske tidende den 02.03.2011 skriver læge og forfatter Steffen Jacobsen hans tanker omkring facebook og folks måder at bruge den kendte internetside på…
Det var i forbindelse med en bogudgivelse at Steffen Jacobsens daværende forlag foreslog ham at oprette en profil på facebook – i det håb at profilen vil blive en platform for hastig udbredelse af bogen.
Desværre sank hans ’’mesterværk’’ gennem glemslens dunkle vande, og blev ikke til noget stort. Men hans profil blev stående, og livet gik videre som førhen, men vennerne på facebook hed ikke Nelson Mandela og Lionel Messi men var i stedet sosu–asistenter, sygeplejersker, læger og rengøringspersonale på det hospital hvor han arbejder.
Steffen var meget skepsis for facebook i starten, han mener nemlig at er en erstatning for virkeligheden. Men han fandt hurtigt ud af at det VAR virkeligheden. Det er ikke bare et substitut, men dér hvor livet leves. Eller rettere sagt der hvor vores lyserøde vision af livet leves – det liv vi gerne vil have folk tror vi lever.
’’Det er som at gå rundt i et teletubbies univers’’
Alt bliver rosenrødt når det kommer på facebook – danske sommerhus ferier kan komme til at virke eksotiske. Der er billeder af kønne børn, kønne kærester, festbilleder, gode venner sammen på snowboard eller med dykkerbriller.
Og som Steffen selv udtaler sig er det mærkeligt at profilbilleder og statusopdateringer hos de mennesker, man ved er helt ude at skide, ikke er til at skelne fra andres. Det går altid så fantastisk at det ligeså godt kunne have været Henriette Kjærs eller Amagerbankens rådgivers profiler. Alle unge er på facebook dagligt, for tingene er ikke sket, hvis ikke det er reporteret på facebook. Og ja, det er de unge som går gennem elektroniske apparater såsom iPods, iPads og smartphones og er fuldstændig barrikaderet af den teknologiske og materielle verden vi lever i.
Steffen sætter spørgsmål til hvorfor virksomheder og organisationer ikke bruger facebook på en mere ambitiøs måde. Zuckerberg har verdens største fokusgruppe lige ved hånden, hvis man brugte facebook korrekt vil der virkelig kunne flyttes tanker og indsigter enormt hurtig. For facebook er jo ikke noget neutralt middel eller medie. Det er en stor modeleret virkelighed der uinformeret, fordi alle profiler ’’skal’’ hinanden til forveksling.
Men Steffen står også fast ved at han ikke ser ned på facebook fænomenet, han mener at facebook er svaret på den gamle skræk med at der foregår ting rundt om hjørnet uden vores viden – at venner har fundet sammen, eller folk har glemt os. Facebook giver os en følelse af at være med hvor det sker. Det er en slags uforpligtende samvær hvor mennesker kan gemme sig bag deres skærm.
’’Vi ser ind på de andre, og vi blotter os selv for de andre. Helt i tiden ånd’’
Facebook bliver en del af vores selvforståelse, hvis man ikke er den person man udgiver sig for at være kan man i hvert fald blive det - måske tror vi i oven i købet på de ting vi skriver derinde. Det rigtige liv kommer til at føles fjernt og kedeligt i forhold til facebook livet.
Steffen skriver at når han om aftenen står i sine egne tanker og kigger ud på de lave etage ejendomme, ser han i hvert eneste vindue det samme blå, flimrende lys fra en computerskærm eller tv-skærm der tændes klokken 06.00 og slukkes igen klokken 23.30. Det er ren rutine.
Men hvad vil der ske hvis et menneske, formentlig en amerikansk eller japansk teenager lægger et selvmordsbrev ud på facebook til alle sine virkelige, eller indbildte ’’venner’’ som beskriver sin sorg og smerte. Tænder sit web kamera og retter det mod vinduet, hvorefter han springer ud spørger Steffen sig selv, hvorefter han påpeger at det vil være okay hvis det er fra stueetagen og at det vare var et bevidsthedsprovokerende stunt. Ville det kunne slå sprækker i vores selvindsigt? Og ville det være med til at revurdere den myte, vi fortæller andre om os selv? vil det få os til at indse at det pletfrie liv der bliver udstillet på facebook slet ikke er så pletfri? Steffen konkludere selv at han er bange for at det er en tabt sag, og at folk vil udvikle abstinens symptomer og ligefrem depression. Folk har brug for at have en slags facade for at de kan holde deres kedelige, meningsløse og sure liv på afstand.
Han understreger til sidst at man ikke bare må lade konflikten ligge, man skal sørge for at få snakket med de unge og fortælle at der er en verden udenfor, og at der altså også var et liv før facebook.
nov 2004
Følger: 26 Følgere: 25 Heste: 1 Emner: 28 Svar: 1.036
I omnibus avisen Berlingske tidende den 02.03.2011 skriver læge og forfatter Steffen Jacobsen SINE tanker omkring facebook og folks måder at bruge den kendte internetside på…
Det var i forbindelse med en bogudgivelse, at Steffen Jacobsens daværende forlag foreslog ham at oprette en profil på facebook – i det håb, at profilen vilLE blive en platform for hastig udbredelse af bogen.
Desværre sank hans ’’mesterværk’’ gennem glemslens dunkle vande og blev ikke til noget stort. Men hans profil blev stående, og livet gik videre som førhen, men vennerne på facebook hed ikke Nelson Mandela og Lionel Messi men var i stedet sosu–assistenter, sygeplejersker, læger og rengøringspersonale på det hospital, hvor han arbejder.
Steffen var meget skepTisK for facebook i starten, han mener nemlig, at er en erstatning for virkeligheden. Men han fandt hurtigt ud af, at det VAR virkeligheden. Det er ikke bare eN substitut, men dér hvor livet leves. Eller rettere sagt der, hvor vores lyserøde vision af livet leves – det liv vi gerne vil have, at folk tror vi lever.
’’Det er som at gå rundt i et teletubbies univers’’
Alt bliver rosenrødt, når det kommer på facebook – danske sommerhusferier kan komme til at virke eksotiske. Der er billeder af kønne børn, kønne kærester, festbilleder, gode venner sammen på snowboard eller med dykkerbriller.
Og som Steffen selv udtaler sig, er det mærkeligt, at profilbilleder og statusopdateringer hos de mennesker, man ved er helt ude at skide, ikke er til at skelne fra andres. Det går altid så fantastisk, at det ligeså godt kunne have været Henriette Kjærs eller Amagerbankens rådgivers profiler. Alle unge er på facebook dagligt, for tingene er ikke sket, hvis ikke det er reporteret (rapporteret?) på facebook. Og ja, det er de unge, som går gennem elektroniske apparater såsom iPods, iPads og smartphones og er fuldstændig barrikaderet af den teknologiske og materielle verden vi lever i. (forstår ærlig talt ikke den sidste sætning – de unge går gennem elektroniske apparater??)
Steffen sætter spørgsmål VED, hvorfor virksomheder og organisationer ikke bruger facebook på en mere ambitiøs måde. Zuckerberg har verdens største fokusgruppe lige ved hånden og hvis man brugte facebook korrekt vil der virkelig kunne flyttes tanker og indsigter enormt hurtigT. For facebook er jo ikke noget neutralt middel eller medie. Det er en stor modeleret virkelighed, der ER uinformeret, fordi alle profiler ’’skal’’ (skal hvad?) hinanden til forveksling.
Men Steffen står også fast ved, at han ikke ser ned på facebookfænomenet, han mener, at facebook er svaret på den gamle skræk med, at der foregår ting rundt om hjørnet uden vores viden – at venner har fundet sammen, eller folk har glemt os. Facebook giver os en følelse af at være med, hvor det sker. Det er en slags uforpligtende samvær, hvor mennesker kan gemme sig bag deres skærm.
’’Vi ser ind på de andre, og vi blotter os selv for de andre. Helt i tiden ånd’’
Facebook bliver en del af vores selvforståelse. Hvis man ikke er den person, man udgiver sig for at være, kan man i hvert fald blive det - måske tror vi i oven i købet på de ting, vi skriver derinde. Det rigtige liv kommer til at føles fjernt og kedeligt i forhold til facebooklivet.
Steffen skriver, at når han om aftenen står i sine egne tanker og kigger ud på de lave etageejendomme, ser han i hvert eneste vindue det samme blå, flimrende lys fra en computerskærm eller tv-skærm, der tændes klokken 06.00 og slukkes igen klokken 23.30. Det er ren rutine.
Men hvad vil der ske, hvis et menneske, formentlig en amerikansk eller japansk teenager lægger et selvmordsbrev ud på facebook til alle sine virkelige, eller indbildte ’’venner’’ som beskriver sin sorg og smerte. Tænder sit webkamera og retter det mod vinduet, hvorefter han springer ud, spørger Steffen sig selv, hvorefter han påpeger, at det vil være okay, hvis det er fra stueetagen og at det Bare var et bevidsthedsprovokerende stunt. Ville det kunne slå sprækker i vores selvindsigt? Og ville det være med til at revurdere den myte, vi fortæller andre om os selv? Vil det få os til at indse, at det pletfri liv, der bliver udstillet på facebook slet ikke er så pletfri? Steffen konkludereR selv, at han er bange for, at det er en tabt sag, og at folk vil udvikle abstinenssymptomer og ligefrem depression. Folk har brug for at have en slags facade for, at de kan holde deres kedelige, meningsløse og sure liv på afstand.
Han understreger til sidst, at man ikke bare må lade konflikten ligge, man skal sørge for at få snakket med de unge og fortælle, at der er en verden udenfor, og at der altså også var et liv før facebook.
apr 2007
Følger: 84 Følgere: 77 Heste: 2 Emner: 212 Svar: 2.675
hjælp til korrektur i dansk :-)
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside