godt blandet LYRIC {{forumTopicSubject}}

Af alle dyr som menneskeheden
holder for sin adspredelse,
formår hesten ALENE at ophidse
en lidenskab som er helt uhelbredelig.


Min hest har en hov som en stribet agat,
dens hovskæg er som den fineste fjerprydelse,
dens ben er som lynet.
Min hests krop er som en pil af ørnefjer,
min hest har en hale som en tynd sort sky.
Hellig vind suser igennem dens manke.
Manen er gjort af regnbuer, ørene af runde majs.
Og øjnene er gjort af glimtende stjerner.


Giver du hesten styrke, klæder dens hals og manke og lære den græshoppens spring???'
Dens stolte prusten ingyder RÆDSEL......


Han springer fra sky til sky.............
Han traver gennem luften, jorden synger når han berøre den som herrens hybel synger.
Han er ren og skær luft og ild............
Pegasus gangernes fyrste; hans vrinsk som en konges ordre og hans mine frem-maner hyldest......


Da GUD havde skabt hesten, sagde han til dette fantastiske og prægtige dyr:
Jeg har skabt dig som ingen anden
Alverdens skatte skal være mellem dine dybe øjne.
Du bære mine venner på din ryg.
Din sadel skal være deres bedested.
Du som flyver uden vinger,
som kan erobre alt uden sværd.
Oh Guddommelig er du - Oh min hest