{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
620 visninger | Oprettet:

kilde ?? {{forumTopicSubject}}

Hey.

Hvilken målgruppe tror i denne tekst er til ?
og hvilket medie kunne den komme fra ? smiley


Min tekst om sko er skrevet til en

De tripper rundt overalt. Alle har mindst et par. De koster fra 50 kroner til flere tusinde kroner. De kan være helt enkle, overdådige eller de kan bare være midt imellem. De kan være til hjemmebrug, til arbejde, til søndagshygge, til den vilde nyårsfest, eller til den frække aften i dobbeltsengen. De kan komme fra alle steder i verdenen Paris, Milano, New York eller Bredebro i Sønderjylland.
Jeg elsker dem, og det har jeg gjort lige siden, jeg var lille. Jeg snakker om sko! Da jeg var 4 år gammel, var mit kæreste eje ikke en dukke eller en bamse, nej, det var et par
prinsessesko fra BR. Jeg gik med dem, indtil min fod hang langt ud over hælen.
Og glæden ved sko er ikke blevet mindre, fordi jeg er blevet ældre. Tvært imod jeg elsker stadigvæk sko. Prinsesseskoene er dog blevet skiftet ud med diverse ballerinaer, sneakers og støvler.
Jeg synes, de er fantastiske, fordi de på en måde ikke fylder så meget i vores hverdag, men alligevel gør de. Det er jo dem og vores fødder, der tager os rundt til forskellige steder. Hver gang vi tager på ferie, tager på shopping, tager i skole, ja faktisk hver gang vi gør noget har vi sko på. Skoene er altid med os på farten, og vi kan alle sammen finde et par sko, der er vores yndlings. Sko vi har oplevet noget med, eller sko vi har fået af en speciel person, eller sko der bare er helt fantastiske at gå i. Vi har næsten altid sko på. Selve skoens opbygning er også fantastisk. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at gå op i, hvilke sko jeg skulle gå i. De er en del af min identitet. Hvis jeg har et par sko på, jeg
ikke synes passer til mig, så føler jeg mig ikke rigtig tilpas. Hvor når jeg
har nogle på, som jeg synes er helt vildt flotte, så påvirker de mit humør, så jeg bliver glad.
Jeg tror, at alle, der går op i deres sko, har en yndlings skobutik, eller en favorit sko designer.
Jeg synes, at det er ret utroligt, at man på det lille stykke snude kan skabe så mange forskellige udtryk. Selve snuden kan være rund og lille eller spids og lang. Den kan være pyntet med pailletter eller sten, den kan være i stof med forskellige mønstre og farver, med snørebånd eller bare helt neutral. Sko findes i forskellige størrelser. Og der er sko til alle. Der findes mange forskellige slags sko, sko til hver årstid. Om vinteren går man i vinterstøvler, for så om foråret at skifte til f. eks. sneakers eller ballerinaer, og om sommeren til klip-klappere eller bare almindelige sandaler. Om efteråret er det de lette og lidt tynde støvler, der bliver brugt før, at man så igen hopper i vinterstøvlerne.
Der er mange, der er utilfredse med deres skostørrelse. De, der bruger store sko, ville ønske, de brugte små og omvendt. Hvis man er utilfreds, skal man bare huske på, at der findes sko, der er pænest til folk med store fødder og sko, der er pænest til folk med små. Jeg synes, det er lidt underligt, for man burde jo bare være glad for, at man i det hele taget har almindelige fødder, der kan gå i alle de forskellige dejlige slags sko, der findes. Nogle handicappede må bruge specialfremstillede sko, som ikke altid er blandt de kønneste og smarteste. Jeg synes, det er imponerende, at et par sko kan have en så stor betydning, at de kan hjælpe folk med at gå. Det viser hvor stor betydning skoen har i rigtig mange menneskers liv.
Sko kan også være et symbol på en tid, en periode eller en oplevelse. Nogle gemmer måske skoene fra deres første nytårsaften ude, eller fra deres første par sandaler. Man kan måske ikke passe skoene længere, men skoen betyder bare for meget til at man kan smide dem ud. Det gør også at mange kvinder har rigtig mange par sko. Piger og kvinder elsker at gemme på minder. Et typisk værelse for en pige eller kvinde vil være fyldt med billeder fra specielle begivenheder, der har haft en særlig betydning. Skoene bliver hurtigt noget helt specielt der ikke kan erstattes af et par vellignende.
Sko fortæller også historier. De fortæller om ejerens personlighed og identitet.
Et par sko kan have oplevet alle mulige fantastiske ting. De kan have været med til en historisk begivenhed. F.eks. må de sko, Barack Obama havde på, da han blev valgt, da siges at have oplevet noget i deres ”sko-liv”.
Der er folk med et erhverv, der lever af deres sko. Det er f.eks. balletdansere, løbere og fodboldspillere. Jeg syntes, at det er underligt at tænke på, at nogle er så afhængige af deres sko, og at det er deres levevej. Skoene spiller en meget vigtig rolle i deres liv og er meget afgørende for deres præstationer. Hvis f.eks. skoene på en foldboldspiller ikke sidder ordentligt, kan det medføre, at han mister et mål, og det vil få store økonomiske konsekvenser for ham.
Langt de fleste sko er helt almindelige, men det bliver de ikke mindre betydningsfulde
af. Skoene bærer os gennem alt muligt. Regn, sne, mudder, hundelorte og bananskræller. Hvis man tænker over det, har de et meget hårdt og til tider ulækkert arbejde, og de skal altid være klar til at gå. Indvendig skal de også finde sig i lidt af hvert. Der kan blive stukket et par beskidte og sure tæer ned i dem. I virkeligheden skulle man behandle sine sko som sine allerbedste venner.

Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Græsslåmaskine kniv er bøjet, skal rettes ud og slibes 400 kr.
  • Ophæng af plisse’ gardiner og tilskæring 1.000 kr.
  • Reparation af fejl 44 AEG opvaskemaskine samt optimering af afløbsslanger og vandtilførsel 1.030 kr.
  • Fjerne ukrudt 600 kr.
  • Toilet løber. Geberit. 1.000 kr.
  • Reparation/service plæneklipper 820 kr.

Opret en opgave



  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Kommentér på:
kilde ??

Annonce