fra en fed pony, til en kommende star

815 visninger | Oprettet: 22. dec 2011

syns lige jeg vil ligger billeder ind af cæsar, fra da jeg ik ham, hjem, til hvordan han ser ud nu. der er sket meget. Han er blevet så dygtig!!
smid kommentar. og ja har en skod opstilling, men har en ridelære.

I får osse cæsar og min historie:
den 28 juni 2005, blev jeg ringet op af en veninde, camilia B, som havde hørt om en der manglede en til at passe sin haflinger. Hun spurgte om jeg ikke ville med ud, og kigge på den. jeg var sammen med min anden veninde, Heidi, men vi sagde ja, og steg på cyklerne, og tog afsted. Vi cyklede 1 km væk fra hvor jeg boede, og mødte så ejeren, Bjarne, der var travl optaget af, at slå græsset. Vi snakkede frem og tilbage, og kom så ud og så hafferen. En stor fed, gammeldags model haffer. Jeg var så overbevidst, om at ejeren intet vidste, og det var en jysk hest. Men brændmærket kunne man ikkke tag fejl af! S-H. Svensk haflinger. Ved siden af den store maskine, stod en lille sprallebasse, på 2 år. En pinto plag, ved navn som cæsar. Første øjekast, var ubeskrivligt. Han drog nysgirret mod mig, og sprang tilbage da, jeg ville nusse ham på mulen. En pony der havde brug for en ven! I denne tid, blev jeg mobbet, min mor var syg af piskesmæld, og min mors kæreste, havde et meget privilgeret forhold til mig. Jeg fik lov, og passe ham, og hvad jeg ikke vidste var, at fra den dag jeg sagde ja, fra den dag, skulle det blive en lang rejse, at kæmpe. Det var kampen hver!!!
Cæsar var nervøs, og utemmet wildhorse på sin egen specile måde. Man kunne sagtens nusse ham, osv men han var vild. Han havde levet som vildhest et år, så det lå stadig i ham. Han var stædig, og legesyg på en gang. sku prøve mig af, og elske mig på en gang. Det var meget at forlange om dette lille væsen, men som tiden gik og kampene blev til lege, blev du dog min bedste ven. Du var mit barn, den sku jeg beskytte nu hvor jeg ikke kunne beskytte mig selv. Jeg kunne ikke elske mig selv, holde af mig selv. Jeg afskyede mig selv, som denne lille 'halvperker' jeg var. Mit lange uglede, lusse befægte hår, Min hud der sjældent havde set en vask, og mit selvværd, der skrapede bunden. Jeg havde jo set mørket for enden af tunnelen, så mit håb var jo brandt ned, for at finde en rigtig ven. Men Cæsar vidste mig noget andet. Han var det svage lys i tunnelen jeg havde svært ved at se, under mit selvhad. Men du for intet foræret gratis, og der bare er fantastik. Jeg var blevet opdraget til hjemmefra, at alt var farligt, og ingen ville mig det godt, så hvordan sq jeg tro på Cæsar? Men cæsar er en figther, og han gav ikke op. Når jeg var bange, viste han mig, tryghed. Når jeg var ked af det, viste han mig omsorgs. Når jeg var glad, delte han min glæde, med at hoppe rundt, og løbe rundt sammen med mig, af glæde.
Men gå tur, strigle ture, hygge i de lange sommer dage, gjorde alligevel du blev min bedste ven. stod ved hegnet så snart jeg kaldte. Svansede rundt omkring, som jeg var en af jer. Løb og legede med mig. Mit liv var 1 en periode et under. Hverken du eller jeg vidste at skæbne ikke altid tror på kærlighed. Jeg blev skadet! (Historie kan findes i mit videogalleri) ikke en skade der bare sku gå's væk. En livsvarig skade. En skade der sq forandre mig for altid. Hjerneskade! De første 2 uger, var jeg indlagt, og sov bare det meste af tiden. Drømte om at tag ud til dig, og bare være sammen med dig. Se på du spiste græs, og hyggede dig. Levede dit liv, som om ingen skulle komme imellem dig og mig. Da jeg kom hjem, fra hospitaltet, var mit ønske at komme ud til dig, og da jeg fik chancen, cyklede jeg ud til dig, på trods af, vibrationerne, gjorde jeg fik ondt i hovedet. Øjeblikket hvor jeg så dig igen, var fantastik. Du vrinskede og løb ned til mig, som om det var din rigtige mor, der var kommet hjem igen. Jeg var jo bare ikke, din rigtige. Jeg var den falske, og endnu mere falsk, da jeg kom hjem igen. Alt var anderledes for mig. Jeg sku være mig, men alligevel en ny mig.
Den mig, der bare ikke kunne alt det jeg kunne før.

Forsættelse følger