{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Apollo på Hjortlund Horse Treatment

1.377 visninger | Oprettet:

Efter en lang periode med energimangel, fandt vi ud af at min fjordhest havde en hævelse på det ene forben.
I efteråret 2010 fik vi så konstateret seneskade i venstre forben, både for oven og for neden. Efter en tur til dyrlægen, var han ikke sikker på at han ville blive ridehest igen, og anbefalede derfor at han blev aflivet..
Jeg har haft min fjordhest i snart 6 år, og opnået status som B-pony i ridebanespring og military, Fynsmester og Danmarksmester i 2010 i spring for fjordheste, så det var helt sikkert at han ikke skulle aflives.
Min far undersøgte hvad man kunne gøre, og back on track og diverse tilskud til foderet blev indkøbt, men efter et par uger var der ikke sket noget. Ingen ridning og boksro gjorde min hest meget sur og afvisende. Jeg blev selvfølgelig meget ked af det, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre.
Min far blev ved, og ringede rundt til dyrlæger om råd og hjælp. Han fik anbefalet Hjortlund Horse Treatment, og min hest blev kørt derover med det samme.
På Horse Treatment kom min hest i spa og gik på skridtbånd. Han blev en meget gladere hest, og genvandt livsglæden meget hurtigt, det var som om at han kunne mærke at behandlingen hjalp på ham.

Han stod på Hjortlund i 5 uger i alt, og allerede efter første uge kunne man se forandring. Hævelsen var faldet. Efter 2 eller 3 uger var han til kontrolscanning og dyrlægen troede ikke sine egne øjne. Han havde ikke set en seneskade hele så hurtigt før. Blødningen havde fortærret sig meget, men nu skulle vi bare sørge for at vævet satte sig rigtigt. Det betød at han skulle gå lidt mere på skridtbånd. Dyrlægen gav mig også lov til at begynde at ride efter jul, så jeg var lykkelig!

Efter 3 mdr's genoptræning, begyndte jeg at springe igen om sommeren 2011. Jeg havde nu fået min hest igen! og mere til endda! Aldrig før har den været så fremadgående og energisk!

Med dette vil jeg til enhver tid anbefale Hjortlund Horse Treatment! Både hestepassere og faciliteter er i top, og de er rigtig venlige derovre. Min hest havde det også rigtig godt i den tid den var derovre, han blev rigtig glad for sin lille fold og sine bokskammerater ;-)

De Bedste Hilsner!
Zenia :-)

Z-Krapyl
Mand | 32 år | Oprettet: 10. jan 2005


Kommentér på:
Apollo på Hjortlund Horse Treatment
Annonce