{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Galopamok & Tankestrøm

171 visninger | Oprettet:

Dette er et af de mange tidspunkter, hvor jeg ærger mig over, at jeg ikke lige havde et kamera... men jeg vil prøve at beskrive det, så godt jeg kan.

Jeg sad ved April på folden imens hun spiste hø. Resten af flokken græssede på bakken. Da de efter lidt tid opdagede mig, komme de stille og roligt ned til os. De fordelte sig på området, nogle spiste hø eller drak vand, andre græssede.
Jashmin stod, som en ægte madglad pony, halvvejs nede i grøften og åd græs. Jack begyndte at spurte rundt, baduttede, bukkede og stejlede som en rigtig lille vildhest, og blev ved i mange minutter. Til sidst kunne Jashmin ikke komme længere ned i grøften, så hun valgte at springe over og rulle sig i støvet.
Pludselig gik der racerpony i Lilje. Hun ligner en lille tyk araber, når hun løber fuld galop med udspilede næsebor og halen højt løftet. På trods af at være en af de mindste, tror jeg hun er den hurtigste af dem alle! Eller også er hun den eneste, som rigtig gider løbe bare fordi hun kan. Det er helt mærkeligt, at hun allerede er otte år! I mine øjne er hun stadig den lille "frække" hoppeplag. Der vil altid være et stort legebarn i hende tror jeg. De andre heste deltog hurtigt, og hele flokken begyndte at hoppe rundt som popcorn.
Undtagen Flicka, hun holdt sig lidt på afstand med Jack. Det er virkelig utroligt, den udvikling hun er gennemgået det sidste år. Da vi fik hende sommeren 2014, var hun bare som et stort føl. I løbet af året er hun stille og roligt vokset med rollen som mor. Man kan se det i hendes øjne, hun har fået en stor ro og tålmodighed over sig. Jack er heldig at have en mor som hende.
Især Woody gik helt amok med buk og hele baduljen, og tænk engang... han kan faktisk galopere! En ordentlig spurt tog han sig, så dygtig. April kom med et enkelt buk, men holdte sig ellers i baggrunden.
Det har hun gjort meget den seneste tid, som om hun trækker sig mere og mere væk fra flokken, spiser mest alene, deltager ikke i legen. Hun virker ikke helt som sig selv. Især i forhold til sidste sommer, hvor hun var fyldt med en hel anden energi og livsglæde. Nu virker hun slidt og trist. Eller måske har hun endelig fundet en indre ro og er blevet mere aflsappet omkring livet. Jeg håber hun er okay. Vi ser til vinter.
Under hele legen stod jeg bare og kunne ikke lade vær med at smile stort. Sikke en glæde og energi! Kraftfulde smukke dyr og en dejlig harmonisk, men samtidig meget broget flok. Det gør mig så glad at se dem have plads til at udfolde sig sådan. Galopamok, skarpe vendinger og bratte stop. De holder sig ihvertfald i fin form. Efter at have baduttet et godt stykke tid, faldt flokken til ro på bakken og begyndte at græsse.
På vej ud af folden, gik April lidt ned mod mig og stoppede op nogle meter væk. Så stod vi sådan og kiggede på hinanden. "Er du okay?", tænkte jeg, men hun stirrede bare på mig med sine store brune øjne. Hvad mon hun tænkte? Så vendte hun sig mod flokken på bakken og stod og lyttede mod skoven. Da jeg var kommet indenfor, så jeg ud af vinduet, at hun var gået ned for at spise hø alene igen.

(Billeder af flokken sidste år, taget af min søster Isabella).

Kommentér på:
Galopamok & Tankestrøm


  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Annonce