{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Første sygedag - Nældefeber

2.126 visninger | Oprettet:

For små tre uger siden fik jeg noget af en forskrækkelse. Stakkels Kronos var nemlig udsat for et voldsomt anfald af nældefeber - noget jeg ikke anede at heste kunne få. Derfor får i lige lidt billeder og forløbet. Måske der er andre der heller ikke har hørt om eller set den slags før.

Da jeg hentede ham ind fra folden lagde jeg mærke til, at havde han lidt hævede læber og en masse knopper øverst på halsen. Jeg troede han måske havde stukket hovedet i et hvepsebo, og valgte lige blive hos ham noget tid og holde øje - dog var jeg ikke så bekymret, han virkede jo fin og i godt humør.

Efter han havde spist sit foder gik vi en tur, han virkede frisk ved maden og på turen, men da vi kom tilbage så skal jeg lige love for at det ændrede sig! Inden for 10-15 minutter hævede han op i hele hovedet, især omkring mulen og så spredte knopperne over HELE kroppen (ja selv haleroden var fuldstændig oversået med knopper). Stakkels hest. Dér blev jeg bekymret, var simpelthen bange for at hans luftveje ville lukke til. Han fik 7 antihistaminer og jeg fik fat i en vagtdyrlæge.

Heldigvis stabiliserede hævelsen sig, men til gengæld steg hans temperatur. Efter en time kom dyrlægen, og der stod en meget træt og ynkelig hest med 40 i feber. Hun tjekkede hans hjerte og respiration og målte så et godt skud binyrebarkhormon af til ham. Derefter skulle jeg så bare holde øje med ham, da nogen heste kan kradse sig til blods fordi huden klør så meget. Kronos virkede dog blot træt. Jeg kørte fra stalden ved en halv ni tiden om aftenen, efter yderligere en times tid, og staldejer fortalte mig næste morgen, at Kronos allerede havde set bedre ud kl. 22 hvor han lige havde set til ham.

Han så da også meget bedre ud om morgenen, ingen feber og han havde kun hævelser under kæben, på hals og bug (der hvor de store blodåre løber).

Om eftermiddagen var der kun hævelser på hans bug. Så jeg var glad, det betød nemlig at han ikke havde behov for mere binyrebarkhormon, for meget af det kan nemlig fremprovokere forfangenhed.

Vi finder nok aldrig ud af hvad han har spist, dyrlægen gætter på at han måske har smagt på en svamp, da det jo er sæson for det nu, men det er ikke til at vide.

Line
Kvinde | 40 år | Oprettet: 25. aug 2012


Kommentér på:
Første sygedag - Nældefeber


  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Annonce