{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Fjordhest Plattini [Himmelhest] 1986

7.024 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Astrid E.B.
Kvinde | 22 år | Oprettet: 7. mar 2010


Fjordhest Plattini

Fødselsår:
1986
Højde:
134 cm - dejlig højde!
Temperament
Virkelig medgørelig og rolig. En skøn lærehest.


Gangarter
Skridt, trav og galop:

Skridt: En fin skridt, når han går ordentligt fremad. Ellers kan den godt blive en smule sløv.

Trav: Traven er ikke den bedste, men meget nem at sidde i.

Galop: Hans galop er meget varierende - nogle dage dejlig stor, mens den andre dage er svær at holde igang.
Stævner
Nej, ikke i de tre år vi har haft ham - men måske dengang han stod på birken.
Stamtavle
Ja:

F - Baron Halsnæs
M - Daizy Ny Damsig
FF - Rei Halsnæs
FM - Jette
MF - Bramskovs Cjalies
MM - Damsigs Jonna
Køn
En yderst skøn vallak.
Bemærkninger
Jeg kender ikke så meget til Plattinis historie, før vi købte ham, for cirka 3 år siden. Inden da var han hos en dame i Jylland et sted, hvor han havde det godt, men ikke blev motineret særlig ofte, og derfor var meget tyk da han kom til os. Jeg ved også, at han har gået som rideskolehest på Birken, som er en rideskole kun med fjordheste. Det var før han kom hen til hende damen i Jylland og før vi købte ham. Ellers ved jeg ikke andet. Men han var vist ynglingshesten dengang han stod på Birken, hvilket jeg nu godt kan forstå! :-).

At vi købte ham, var faktisk noget af et held!
For en der havde hest ude hos os, kendte en der havde en gammel, dejlig og rolig fjordheste-vallak, som hun ikke havde tiden til, og derfor gerne ville sælge ham. Det var jo så Plattini.
Jeg er så ufatteligt glad for at vi har ham nu, han har lært mig utrolig meget, blandt andet at være tryg ved at ride i skoven og bare omgås heste sådan generelt.

Han er ved at være en gammel fyr, og derfor synes jeg at han fortjener det allerbedste. Jeg skylder ham det, for alt det han har givet mig. Det gør jeg virkelig!
Derfor rider vi bidløst en stor del af tiden, og kun i yderste nødstilfælde med bid, men også kun fordi min mor er imod "bidløs-verdenen".... Jeg undrer mig virkelig over det, da jeg synes hun burde få øjnene op for, hvor meget hesten og sørme også rytteren, får ud af det! Det er helt fantastisk, og noget jeg bestemt altid vil holde fast ved, både i min ridning og træning.

Plattini er så sej til ridning i rebgrime, og efter hånden også i cordeo! Det er virkelig skønt, at træningen alligevel har givet pote.

Vi træner rigtig meget fra jorden også, går mange ture - alle sådan nogle ting, for at styrke vores venskab. Det er ting, som vi begge nyder rigtig meget, hvilket også betyder meget for mig.

Vi træner også mange tricks, men kun så længe han synes det er sjovt, ellers vil jeg hellere holde en pause med det, og så gå tilbage til det igen bagefter. For os fungerer det i hvert fald bedst, med nye, spændende ting frem for den samme, kedelige rutine, som han jo kender så godt fra sit tidligere liv som rideskolehest.

De tricks han kan nu er:

Smile - så fint.
Kysse - er han rigtig god til.
Neje - det går super, må jeg sige!
Ryste - yes.

Jeg vælger at lade være med at skrive de ting han stadig kun er igang med at lære, da jeg ikke træner tricks med ham for at blære mig, men for at det skal være til glæde for os begge.

Plattini har tendens til at blive meget tyk om sommeren, men jeg motinerer ham så ofte som det er muligt, dvs. rider, går ture og longerer, og på den måde gør hvad jeg kan for at holde hans fedme nede. :-)

Jeg synes selv, at vi er ved at have et ret godt forhold til hinanden, men selvfølgelig er der hele tiden noget der kan blive bedre. Han er i hvert fald blevet meget mere lydig fra jorden, hvilket især er noget jeg mærker, når vi går ture.

Det, vi arbejder allermest med lige pt. er hans galop.
Han har lidt svært ved at springe an i venstregaloppen, men jeg er sikker på, at det bare er noget der skal trænes. Og når han får flere muskler og taber sig lidt, så skal resten nok komme er jeg sikker på.

Jeg elsker ham forfærdeligt meget, og selvom han ikke er helt ung længere, så undlader jeg at tænke på det, og drømmer i stedet om alle de gode stunder vi skal have sammen. <3

Opdatering fra den 10. august 2011

Det er nu ved at være et godt stykke tid, siden i har hørt noget om hvordan det går os... Derfor vil jeg lige fortælle lidt om, hvad det er vi går og bruger tiden på.
Altså, vi har bare haft sådan nogle skønne timer sammen, ingen tvivl om det! Han er virkelig en fantastisk hest - det har jeg altid vidst, men eftersom han viser sig fra flere sider nu, så bekræfter det det bare endnu mere.
Men det vi har brugt tiden mest på siden sidst, har været ridning på banen i cordeo og/eller rebgrime. Har nemlig fundet ud af, at det er noget han virkelig nyder, og så udnytter jeg det lidt, men selvfølgelig kun så længe vi begge kan glæde os over det. :-)
Det eneste vi knokler med ellers, er galopanspringene. De er super fine på højre volte, det er de virkelig. Men så på venstre volte, har han længe haft en eller anden underlig vane med, at ville springe an i højre galop. Jeg er meget overbevist om, at det bare grunder i, at han mangler muskler. For det er så tydeligt at se, efter vi har fået trænet det bare lidt, så har han allerede forbedret sig mht. det. Men det er nu heller ikke noget rigtigt problem for os... Jeg har det bare sådan lidt, at jeg meget hellere vil rette op på de småting, som det er nu, hvis det senere ville udvikle sig til noget større som måske ville blive et problem.
Men udover ridningen på bane, har vi haft nogle SKØNNE gåture ud i naturen.. Kæft hvor vi nyder den slags.. Og det gør mig så glad, når han også er glad. Han har altså fået lov til at holde lidt mere fri her i ferien end normalvis, men er blevet redet eller gået med regelmæssigt, så han ikke kommer ud af form! xD. Og bortset fra hans lille sommermave, så ser han ellers virkelig godt ud, pelsen er fin og han hoster ikke eller den slags - hans helbred er godt! det betyder virkelig også meget for mig. <3
Desuden ved jeg ikke om i har fået med, hvor sej han er blevet til at neje? For det er han virkelig!! Kan mærke at han bliver bedre for hver gang, og det glæder mig. :-)
Ellers er han blevet så sej til at smile og ryste, men ellers øver vi ikke de helt store tricks lige for tiden - vi hygger mere bare og har det rigtig dejligt sammen.

Opdatering fra den 12. august

Vi havde den SKØNNESTE og længste tur længe! og endda i skoven. Det var skisme lækkert! Galoppen var noget bedre allerede i dag, og han havde ikke svedt sådan helt vildt meget, da vi var hjemme igen, selvom vi ellers havde travet og galopperet en del på turen.. Og han var også ret fremadgående idag - Trådte i hvert fald mindst én hov over hele tiden i skridt.. Fantastisk pony. Hurra for det! :-D <3. Nu venter jeg bare til den dag mor giver os lov til at ride bidløs på tur... Indtil da rider vi med løse tøjler så vidt muligt. :-)
Det fungere også fint, men vi foretrækker jo det bidløse.

den 8.11.11
Plattini og jeg har det så dejligt for tiden! Jeg kan ikke sige, at alle vores træninger er lige perfekte, men det går ligesom bare... bedre - sådan helt generelt. Og det glæder mig sådan. Det er dog især under jordtræningen, at jeg kan mærke tydelige forbedringer, fedt! Altså, han er bare blevet mere opmærksom på mig, end han har været længe bla. og han virker desuden også mere villig til at lære nyt. :-')
I søndags trænede vi i cordeo på et aflangt stykke af den nye fold, som lige nu faktisk bare minder om et stykke stubmark med lidt ekstra græs og indhegning rundt om. :-D
Først tog vi et par sideways til hver side som opvarmning, det er han egentlig blevet nogenlunde til? cool :b.
Så satte jeg ham i trav med min kommando, som består af stemme og lidt armbevægelser, haha.. og ved i hvad? jeg kan faktisk stolt fortælle, at han fulgte mig selvom jeg lavede en del temposkift, også uden at han tog helt ned i skridt. Det var ret lækkert! Han synkroniserede sig også virkelig fint med mig i galop, hvilket jo ikke var på grund af, at jeg holdt ham eller noget, da han kun havde cordeo på. Jeg er så lykkelig for, hvor langt vi egentlig er kommet. Somme tider, når jeg tænker på det, føles det helt uvirkeligt. Men på den gode måde - den virkelig gode måde!
Plattini, minskat.. Jeg kan ikke undvære dig, du betyder utrolig meget i mit liv, bassen <3


28-11-2011
Nogle gange er livet noget pis. Helt uforudsigeligt. Helt vildt urimeligt. Og bestemt ikke til at forstå.
Det var en helt normal hverdags torsdag, i sidste uge. Eller… Det troede jeg da. Jeg var ved at gøre rent på mit værelse, da min mor kommer ind til mig, lige så stille. Hun fortæller, at hun måske tror jeg vil reagere lidt voldsomt på det, hun nu skal til at sige. Jeg tænker og tænker og … tænker. Men kan simpelthen ikke komme på, hvad det skulle kunne være. Jeg havde da under ingen omstændigheder forestillet mig noget så hjerteløst og ufatteligt som dette. Min mor fortæller så, at hun har snakket med Knud, som er en mors og Jens’ (hendes mand) venner. Han havde spurgt, om de i første omgang ikke kunne låne Plattini, da han er blevet helt bidt af at køre med sin egen fjordhest, men da den er ung, lidt urolig og godt kunne bruge en rolig ”sidemakker” helt som Plattini, som kan lære videre af al sin erfaring med at køre, så foreslår han, at de kunne låne ham til at køre tospand med. Hvis det så bare havde været det. Men nej, det er kun toppen af bjerget. Min mor siger straks ja, og før jeg ved af det, har hun .. ja, jeg tør faktisk godt sige ”givet” ham væk. Min Plattini. Hun havde ikke engang TÆNKT på at spørge mig! Tårerne begynder at rende ned ad kinderne på mig… Først lige så stille… Hun kigger nærmest helt underligt på mig, som om det er den mest skøre ting at gøre. Og så trøster hun mig med, at jeg jo kan komme og besøge ham. Det er slet ingen trøst, jeg vil jo bare havde ham her, han hører til hos mig, ikke hos alle mulige andre!!! … Jeg kan slet ikke sige noget. Bare sidde der, og spole tilbage, lige tilbage til det sekund, hvor hun siger det. Det sekund der føltes som en evighed. Så er det som en flod. En flod af tårer, helt uendelig.. Forhelved, at hun overhovedet kan tænke på at gøre den slags mod mig og også hesten, at hun kan finde på det! Plattini fortjener så meget bedre end at blive slidt op som kørehest! Jeg kommer aldrig, aldrig, ALDRIG nogensinde til at tilgive hende for det hun har gjort, det er en ting jeg ved med 100% sikkerhed! Hver gang, jeg vover at snakke til hende, gør jeg alt for at overbevise hende om, at det er her, Plattini hører til.. Her, hos mig. Min Plattini.. For, Platti… Du er den smukkeste stjerne, den der altid skinner klart selv den mest stormfulde og tågede nat. Den stjerne der altid har været der for mig. Beskyttet mig. Åbnet mine øjne. Lært mig. Holdt af mig. Det er sådan jeg husker dig. Og nu .. så pludseligt, sker dette. Lørdag morgen, den 26. november 2011 bliver du hentet. Blot få dage inden, jeg overhovedet får fortalt, at du skal væk. Maria kommer og er der. Det kan jeg slet ikke beskrive, hvor glad jeg er for.. I det mindste får vi nogle fantastiske sidste timer sammen... suk. Det var åbenbart for tidligt at være lykkelig.. Alt for tidligt. Jeg må indrømme, at det virkelig var begyndt at gå den rigtige vej med os. Vi var blevet så meget bedre til at forstå hinanden … Du lærte mig så meget, og du var så blid. Helt som en engel.. Og samtidig kunne jeg lære dig, hvad jordtræningen og det bidløse gik ud på. Det, som blev vores et og alt. Bare tanken om, at du ikke står der på folden og spidser opmærksomt ørene når jeg kommer.. at se glæden i dine store, godmodige øjne, når vi gik ture i cordeo eller bare hyggede os, som vi altid gjorde. Noget, jeg heller aldrig nogensinde havde turdet tro på, ville gå i opfyldelse. Men vi gjorde det. Stadig er der bare forfærdelig meget, som jeg ikke nåede at opleve med dig, føler jeg. Jeg troede jo, vi havde masser af tid. Indtil forevigt, havde jeg sagt dig. Det var trygt at sige, det gav ligesom en varm følelse i hele kroppen. Nu føler jeg bare … ingenting. Det kan slet ikke komme ind i mit hoved, at du ikke er min mere. Du og jeg for altid, er der ikke længere. Vi vil aldrig få det samme som får , du vil aldrig blive min på den samme måde… Du har det mest fantastiske sind i hele verden, og når jeg tænker på, hvordan jeg kunne på folden eller i boksen hos dig i timevis.. så …. :’(
Du var den, der aldrig svigtede. Virkelig aldrig. Jeg vil fortsat kæmpe for dig, og gøre alt for at få dig tilbage.. Jeg vil aldrig give op. Du er så meget mere værd skattemand! Og jeg vil altid elske dig. Så højt, som det overhovedet er muligt. Du var mit guld.. Jeg føler mig bare tusind millioner gange mere fattig, end hvis det havde været penge, jeg havde mistet. Intet kan sammenlignes med dig, intet. Og intet vil aldrig nogensinde komme til at have en sådan plads i mit hjerte, som den du fylder <3.

Gad vide, hvad du mon laver lige nu, sødeste basse..


Kommentér på:
Fjordhest Plattini