{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Islænder þokkabót fra Bakholm 2018

980 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Camilla
Kvinde | 35 år | Oprettet: 21. jan 2005


Islænder þokkabót fra Bakholm

Fødselsår:
2018
Højde:
Ca. 1.30-1.35 stg.
Temperament
Utroligt cool!
Hun elsker opmærksomhed, og kan være ganske insisterende. Respekterer dog, hvis der bliver sagt fra.
Hun er meget selvstændig, og ikke specielt afhængig af sin mor.
Hun har generelt et helt fantastisk temperament, meget fornuftig i hovedet, samarbejdende, lærevillig, ingen nervøsitet, og alt nyt bliver taget imod med ro og nysgerrighed.
Gangarter
4 eller 5 stk., det vil vise sig. :)
Stævner
Det er ikke planen.
Stamtavle
M: Syrpa fra Bakholm
F: Gustur fra Midsitju

Mere kommer nok, på et tidspunkt.
Køn
Hoppe.
Bemærkninger
þokkabót udtales Thokkabót, med th som på engelsk. Det betyder, at man har fået noget ekstra godt med i købet - en ekstra bonus, og det er lige præcis hvad hun er.
Jeg havde lånt hendes mor, mhp. at have en hest jeg kunne ride nogle gode ture på. Ingen regnede med, at hun var drægtig, da hun var scannet tom, efter at have været ved hingst, men hun viste sig så alligevel at være drægtig. Grundet ændringer i opdrætters liv og hestehold, blev jeg tilbudt føllet, og det kunne jeg da på ingen måde sige nej til!

þokkabót bliver kaldt Toa i daglig tale, og hun blev født d. 1. august 2018, lige omkring kl. 19.


25/03-19
Toa vokser og vokser! Hun er den sejeste føller, og så utroligt nem, at arbejde med! Lige nu er fokus på, at blive flyttet på, dvs. bakke, flytte bagpart og forpart, gå sidelæns osv. Vi øver også løft af ben, ved let berøring af min fod, eller en pisk. Det hele er gennem leg og hygge, og er 100% frivilligt for Toa, hun kan gå når det passer hende, men stod det til hende, så blev vi ved hele dagen. :)
Til maj skal hun i børnehave, jeg har snakket med en opdrætter her i nærheden, de har 8 føl på Toa's alder, og dem har hun fået lov til, at komme ud og lege med, sommeren over, så det er jeg meget spændt på, og er sikker på, at det bliver rigtig godt for hende, at komme ud til nogle jævnaldrene. :D

16/04-19
Idag har Toa mistet sin mor, da Syrpa pludselig skulle hjem, med meget kort varsel. Hun har dog taget det ganske pænt, men hun har også stadig hendes onkel, som hun er meget meget glad for, og som hun altid har holdt sig meget til, så det er helt sikkert en stor hjælp for hende. :)

27/04-19
Så kom Toa i børnehave! Det gik så fint, og hun blev taget rigtig godt imod, af 5 andre hoppeplage. Dem kan hun så lige gå og falde til ro sammen med, indtil hingsteføllene er blevet kastreret, så bliver de også lukket sammen med dem. :)

22/06-19
Toa trives helt fantastisk sammen med de andre plage! Man kan også tydeligt mærke på hende, at hun vokser mentalt. Ellers er der ikke så meget at sige, hun går bare og hygger sig, og får lov til at være hest. :)

1/08-19
Idag var Toas 1 års fødselsdag, og det blev fejret med en tur på stranden, hvor vi fik kigget lidt på bølgerne. Det var lige noget hun kunne bruge! :D

19/08-19
I dag havde Toa smed, for første gang, og det tog hun selvfølgelig også super pænt, ligesom alt andet. :D
Kommentér på:
Islænder þokkabót fra Bakholm
Annonce