{{currentPhoto.text}}
<
Welsh Partbred (Sec F) Mr. Hendrix 2009
515 visninger
|
Oprettet:
Welsh Partbred (Sec F) Mr. Hendrix
Fødselsår:
2009
Højde:
Han er 160 cm.
Han er høj i forhold til racens “normal” højde.
Han er høj i forhold til racens “normal” højde.
Temperament
Meget sensitiv - yderst intelligent.
Pga hans sensitivitet er han en en mands hest, hvor det er yderst vigtigt for ham, at han kan stole på sit menneske.
Pga hans sensitivitet er han en en mands hest, hvor det er yderst vigtigt for ham, at han kan stole på sit menneske.
Gangarter
Middel.
Jeg synes så tit, at welch har tendens til at være stort gående.
Jeg synes så tit, at welch har tendens til at være stort gående.
Stævner
Ingen! Eftersom han endnu ikke er tilredet. Han er gjort ryttervant, men ikke andet end det. Desuden ligger interessen ikke for stævner hos mig, så det kommer han ikke til at skulle.
Stamtavle
Det følger jeg lige op på, da passet ligger ved opstaldningsstedet som reglerne tilskriver det skal.
Køn
Vallak.
Bemærkninger
Henry, som han bliver kaldt til daglig, var faktisk alt det jeg ikke ville have.
Efter jeg mistede min bedste ven, Kastanje, gennem næsten 14 år, skulle jeg ud at lede efter en ny kommende bedste ven.
Jeg fandt hurtigt ud af at det, jeg søgte ikke hang på træerne. Enten var de for dyre, gamle, unge eller havde skavanker/problemer. Jeg kørte hurtigt træt i kiggeriet og nåede derfor faktisk kun til hopperne, hvorefter jeg droppede at kigge. Jeg kunne altid vende tilbage og kigge videre på andre heste. Hver gang startede jeg igen med hopperne, og igen kørte jeg træt i det. Skruen uden ende! Det er bestemt ikke fordi, at der er noget galt med vallaker. Bestemt ikke! Jeg har før haft en vallak og ved også, at de er fantastiske. Jeg tror bare, jeg hang lidt fast i tanken om en hoppe, fordi jeg har brugt 14 år sammen med en fantastisk en af slagsen.
Tilbage til historien om Henry.
Min mand har den evne, at når jeg ikke kan finde en søgning på nettet, så wupti... 1... 2... 3..., så har han lige fixet det og fundet det jeg søgte. Det var netop det, der også skete her: En HVID VALLAK fra Nordjylland!
Jeg skulle ALDRIG NOGENSINDE have en HVID hest. Med mit hysteriske “OCD” sind med ren velplejet hest, så var HVID ikke den farve jeg skulle have. Nu lyder det næsten som om, at hesten aldrig får lov til at være hest, fordi den er pakket ind fra top til hov. Overhovedet ikke! En hest er en hest og det skal den have lov til at være.
Jeg kan bare godt li, at den har det godt, er i trivsel og er velplejet.
Vallak var som sagt ikke det, jeg kiggede efter og har nok ubevist undgået det.
Den stod i Nordjylland, som var så meget længere væk end var planlagt.
Min kloge mand fik mig overtalt til at give den en chance. TÆNK hvis Henry nu netop var HESTEN, jeg søgte!?! Jeg skrev en længere “salgstale” til kommissionsstalden. Henry var en speciel herre med et meget sensitivt sind og derfor skulle køber fungere 100% med ham. Det synes jeg var helt fair og fedt at hesten blev lyttet til, så det hele ikke bare gik op i penge.
Hurtigt fik jeg svar tilbage, at jeg lød som netop den Henry søgte. Nytår og ferie fra passer skulle lige overstås, inden vi (min mand og jeg) 2 uger efter kunne stoppe hund og madpakke i bilen, for at tage turen til Nordjylland.
Kastanje var også en sensitiv dame og derfor vidste jeg, at jeg skulle lade Henry komme til mig og ikke mig der kom til ham. Af glæde og iver har man lidt den tendens til at “overfalde” vidunderet. Den går bare ikke med en sensitiv (eller usikker) hest - det er i hvert fald min erfaring.
Henry blev hurtigt overbevist om, at jeg ikke var så farlig. Man kommer også langt med lidt bestikkelse, hvilket han synes var helt i orden.
Jeg hjalp med at strigle og sadle op. Aftalen var, at eftersom Henry var sensitiv og en mands hest, så kom jeg kun op på ham, HVIS Henry selv synes det var okay. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg ikke kom op på ham den dag. Vi snakkede os vist fra det hele.
Han var så sød. Selvom min mand ikke rigtig kunne komme til ham, så var der altså noget over Henry. Vi havde mere eller mindre taget beslutningen om at købe ham, inden vi nåede hjem til Gråsten.
Ugen efter gik han igennem handelsundersøgelse og om søndagen hentede vi ham hjem.
Der ventede os nu noget af en rejse - den rejse er vi stadig på. Det er nu knap 3 måneder siden, at han kom hjem. Hvilken udvikling han har taget på så kort tid.
Han vidste fra start, at det var mig, han skulle holde sig til og virkede meget glad for mig. Vi tog den med ro fra start. En ting ad gangen. Vores våde februar gjorde det så ikke nemmere. Vores staldgangen er heldigvis ret bred, så vi brugte tiden på at miljø-træne. Utrolig nok var han faktisk ret cool i alt jeg “serverede” for ham. Han var skeptisk, men samtidig valgte han at stole på, at når jeg sagde det var ok, så var det ikke noget farligt.
Mit “OCD” sind med ren hest blev også virkelig udfordret. HVID hest uden dækken, regnvåd fold med mudder og vand fra oven... tja så er der intet at gøre. Henry havde gået uden dækken hele vinteren. Eftersom han bare skulle falde til de første måneder, så kunne jeg ikke se nogen grund til, at jeg begyndte at smide dækken på ham. Så måtte han altså være beskidt.
Intet er helt lyserødt og det var det selvfølgelig heller ikke her. Jeg havde store problemer med at løft ben på ham. Vi trænede og trænede. Han kunne løft, men ikke holde dem løftet. Særlig slemt var venstre forben. Hvis benet blev holdt oppe med “tvang”, ja så lagde han sig simpelthen på knæ. Det var rigtig ubehageligt for os begge.
Jeg kender intet til hans fortid. Jeg ved kun, at han er født i Wales, UK i 2009. Kom til DK i 2017, men fungerede ikke kemimæssigt med ejer som derfor så sendte ham i salgsstalden i efteråret 2019, hvor jeg købte ham i midt januar måned 2020.
Grundet hans “mangel” på løft af ben (samt snak med min beslagsmed), er jeg overbevist om, at han ikke har de bedste oplevelser med netop det. Om det er i UK eller herhjemme i DK, ved jeg så heller ikke. Jeg tænker her, om han er blevet holdt/spændt fast, til han er holdt op med at “sprælle”. Siden har jeg nemlig også fundet ud af, at han er blevet “rykket fra hinanden” i kroppen og det er netop det der kan være sket her.
Han faldt til i flokken, han blev glad for mig og fik endelig lidt ro i sit liv. Jeg blev en dag spurgt, om jeg nu var så sikker på, han var så sensitiv, som jeg har blevet fortalt. Andre ser ting lidt udefra end man selv gør, når man går op af hinanden hver dag. Han var jo ret cool med nye ting, han blev introduceret for. Han var heller ikke vild og voldsom eller forsøgte at flygte, når han blev usikker på “farlige” nye ting. Han søgte i stedet støtte hos mig og blev ved mig.
Femøren faldt, da en af pigerne i stalden kom og sagde, at hun mere mente det sensitive mere lå i, at han altid er blevet misforstået. Hvor havde hun ret!
Han har ikke haft troen på, at mennesker ville ham noget godt, og derfor har han været forsigtig omkring os, som så har givet udtryk i sensitivitet.
Ingen tvivl om at han er sensitiv. Bare knap så meget som først antaget.
Problemet med benløft valgte jeg at få undersøgt nærmere. Noget måtte være galt siden det var så umuligt for ham. Efter en snak med ejeren af stalden, som også er behandler af forskellig art, faldt valget derfor på en osteopat behandling.
Puha... jeg kan blive helt skidt ved tanken om, hvor skidt han må have haft det i kroppen og dermed også i sindet.
Han var låst i brystbenet og var ekstrem stram/spændt i hele kroppen. Intet at sige til, at han havde så svært ved at løft de ben.
Jeg er ret overbevist om, at jeg er den første i hans liv, der har taget hånd om ham og passet på ham.
I dagene efter var han så noget nær et sandt mareridt. Vi skulle starte med gå ture og efter 3-4 dage måtte vi begynde at bomtræne i skridt. Han var næsten umulig at gå tur med. Han var fuldstændig FUCKED UP i hovedet!
Hvad pokker har jeg kastet mig ud i!!! Har jeg nu købt en hest, der er fuldstændig umulig og ikke til at have med at gøre???
Behandleren forsikrede mig om, at det var ganske normalt og at han nok skulle falde til ro igen. Han havde simpelthen fået enormt med overskud i hovedet, fordi kroppen ikke var så hæmmet længere. Ganske rigtigt et par dage efter fandt han ned igen og er nu til at have med at gøre.
MEN det har så også medført, at jeg har fået en helt ny hest ud af ham. Denne gang på den positive måde!
Han hviler i sig selv. Han er glad og tilfreds. Han har fået så meget overskud, da han nu kan opsøge andre og ikke bare “hænge i mors skørter”, selvom han stadig er meget afhængig af mig.
Samtidig ligner han nu en ridehest med muskler og ikke bare et trekantet øg udefra en mark, som han gjorde lignede, da jeg købte ham. Det har gjort underværker, at han kom ud på en stor fold at gå sammen med andre hestevenner, man kan løbe og lege med.
Bomtræning har helt sikkert også givet en del til kroppen, selvom det kun foregår i skridt.
Han kan nu løfte de 3 af benene uden problemer, mens venstre forben nok bliver løftet og holdt i et par sekunder, hvorefter han sætter det igen. Om det er fordi der stadig sidder lidt i brystbenet eller om det er en vane forbundet med ubehag, ved jeg så ikke. Han vil også stadig rigtig gerne bakke sig ud af løftet. Det gjorde han altid før, da han ikke kunne løfte ben. Men det hjælper på det.
Han lader sig også rører af alle og trækker sig ikke længere, hverken fysisk eller psykisk. Han er nu nået så langt, at vi lige så stille er påbegyndt med lidt tilridning. Grundet hans sensitive sind, har jeg valgt at starte helt fra nul igen, så han bliver tryg ved alt.
Lammeskindsadel er han helt tryg ved (han har så også haft sadel og rytter på før), så inden ret længe skulle jeg gerne op og ligge og sidde på ham.
Han kræver fuldstændig ro i munden. Det håber jeg Danish Guard bidet, nu kan give ham. Planen er, at når han bliver erfaren ridehest, skal han rides bidløst.
Han skal fortsat have osteopat-behandlinger nogle gange endnu, så kroppen bliver helt 100% i orden.
Jeg glæder mig til vores fortsatte arbejde fremover og nyder hver eneste dag med ham. Jeg er ret sikker på, at jeg får VERDENS BEDSTE HEST OG KAMMERAT ud af ham med tiden.
Jeg er så glad for min beslutning om, at satse på det jeg på ingen måder ville have! Jeg har ikke fortrudt et eneste øjeblik!
Efter jeg mistede min bedste ven, Kastanje, gennem næsten 14 år, skulle jeg ud at lede efter en ny kommende bedste ven.
Jeg fandt hurtigt ud af at det, jeg søgte ikke hang på træerne. Enten var de for dyre, gamle, unge eller havde skavanker/problemer. Jeg kørte hurtigt træt i kiggeriet og nåede derfor faktisk kun til hopperne, hvorefter jeg droppede at kigge. Jeg kunne altid vende tilbage og kigge videre på andre heste. Hver gang startede jeg igen med hopperne, og igen kørte jeg træt i det. Skruen uden ende! Det er bestemt ikke fordi, at der er noget galt med vallaker. Bestemt ikke! Jeg har før haft en vallak og ved også, at de er fantastiske. Jeg tror bare, jeg hang lidt fast i tanken om en hoppe, fordi jeg har brugt 14 år sammen med en fantastisk en af slagsen.
Tilbage til historien om Henry.
Min mand har den evne, at når jeg ikke kan finde en søgning på nettet, så wupti... 1... 2... 3..., så har han lige fixet det og fundet det jeg søgte. Det var netop det, der også skete her: En HVID VALLAK fra Nordjylland!
Jeg skulle ALDRIG NOGENSINDE have en HVID hest. Med mit hysteriske “OCD” sind med ren velplejet hest, så var HVID ikke den farve jeg skulle have. Nu lyder det næsten som om, at hesten aldrig får lov til at være hest, fordi den er pakket ind fra top til hov. Overhovedet ikke! En hest er en hest og det skal den have lov til at være.
Jeg kan bare godt li, at den har det godt, er i trivsel og er velplejet.
Vallak var som sagt ikke det, jeg kiggede efter og har nok ubevist undgået det.
Den stod i Nordjylland, som var så meget længere væk end var planlagt.
Min kloge mand fik mig overtalt til at give den en chance. TÆNK hvis Henry nu netop var HESTEN, jeg søgte!?! Jeg skrev en længere “salgstale” til kommissionsstalden. Henry var en speciel herre med et meget sensitivt sind og derfor skulle køber fungere 100% med ham. Det synes jeg var helt fair og fedt at hesten blev lyttet til, så det hele ikke bare gik op i penge.
Hurtigt fik jeg svar tilbage, at jeg lød som netop den Henry søgte. Nytår og ferie fra passer skulle lige overstås, inden vi (min mand og jeg) 2 uger efter kunne stoppe hund og madpakke i bilen, for at tage turen til Nordjylland.
Kastanje var også en sensitiv dame og derfor vidste jeg, at jeg skulle lade Henry komme til mig og ikke mig der kom til ham. Af glæde og iver har man lidt den tendens til at “overfalde” vidunderet. Den går bare ikke med en sensitiv (eller usikker) hest - det er i hvert fald min erfaring.
Henry blev hurtigt overbevist om, at jeg ikke var så farlig. Man kommer også langt med lidt bestikkelse, hvilket han synes var helt i orden.
Jeg hjalp med at strigle og sadle op. Aftalen var, at eftersom Henry var sensitiv og en mands hest, så kom jeg kun op på ham, HVIS Henry selv synes det var okay. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg ikke kom op på ham den dag. Vi snakkede os vist fra det hele.
Han var så sød. Selvom min mand ikke rigtig kunne komme til ham, så var der altså noget over Henry. Vi havde mere eller mindre taget beslutningen om at købe ham, inden vi nåede hjem til Gråsten.
Ugen efter gik han igennem handelsundersøgelse og om søndagen hentede vi ham hjem.
Der ventede os nu noget af en rejse - den rejse er vi stadig på. Det er nu knap 3 måneder siden, at han kom hjem. Hvilken udvikling han har taget på så kort tid.
Han vidste fra start, at det var mig, han skulle holde sig til og virkede meget glad for mig. Vi tog den med ro fra start. En ting ad gangen. Vores våde februar gjorde det så ikke nemmere. Vores staldgangen er heldigvis ret bred, så vi brugte tiden på at miljø-træne. Utrolig nok var han faktisk ret cool i alt jeg “serverede” for ham. Han var skeptisk, men samtidig valgte han at stole på, at når jeg sagde det var ok, så var det ikke noget farligt.
Mit “OCD” sind med ren hest blev også virkelig udfordret. HVID hest uden dækken, regnvåd fold med mudder og vand fra oven... tja så er der intet at gøre. Henry havde gået uden dækken hele vinteren. Eftersom han bare skulle falde til de første måneder, så kunne jeg ikke se nogen grund til, at jeg begyndte at smide dækken på ham. Så måtte han altså være beskidt.
Intet er helt lyserødt og det var det selvfølgelig heller ikke her. Jeg havde store problemer med at løft ben på ham. Vi trænede og trænede. Han kunne løft, men ikke holde dem løftet. Særlig slemt var venstre forben. Hvis benet blev holdt oppe med “tvang”, ja så lagde han sig simpelthen på knæ. Det var rigtig ubehageligt for os begge.
Jeg kender intet til hans fortid. Jeg ved kun, at han er født i Wales, UK i 2009. Kom til DK i 2017, men fungerede ikke kemimæssigt med ejer som derfor så sendte ham i salgsstalden i efteråret 2019, hvor jeg købte ham i midt januar måned 2020.
Grundet hans “mangel” på løft af ben (samt snak med min beslagsmed), er jeg overbevist om, at han ikke har de bedste oplevelser med netop det. Om det er i UK eller herhjemme i DK, ved jeg så heller ikke. Jeg tænker her, om han er blevet holdt/spændt fast, til han er holdt op med at “sprælle”. Siden har jeg nemlig også fundet ud af, at han er blevet “rykket fra hinanden” i kroppen og det er netop det der kan være sket her.
Han faldt til i flokken, han blev glad for mig og fik endelig lidt ro i sit liv. Jeg blev en dag spurgt, om jeg nu var så sikker på, han var så sensitiv, som jeg har blevet fortalt. Andre ser ting lidt udefra end man selv gør, når man går op af hinanden hver dag. Han var jo ret cool med nye ting, han blev introduceret for. Han var heller ikke vild og voldsom eller forsøgte at flygte, når han blev usikker på “farlige” nye ting. Han søgte i stedet støtte hos mig og blev ved mig.
Femøren faldt, da en af pigerne i stalden kom og sagde, at hun mere mente det sensitive mere lå i, at han altid er blevet misforstået. Hvor havde hun ret!
Han har ikke haft troen på, at mennesker ville ham noget godt, og derfor har han været forsigtig omkring os, som så har givet udtryk i sensitivitet.
Ingen tvivl om at han er sensitiv. Bare knap så meget som først antaget.
Problemet med benløft valgte jeg at få undersøgt nærmere. Noget måtte være galt siden det var så umuligt for ham. Efter en snak med ejeren af stalden, som også er behandler af forskellig art, faldt valget derfor på en osteopat behandling.
Puha... jeg kan blive helt skidt ved tanken om, hvor skidt han må have haft det i kroppen og dermed også i sindet.
Han var låst i brystbenet og var ekstrem stram/spændt i hele kroppen. Intet at sige til, at han havde så svært ved at løft de ben.
Jeg er ret overbevist om, at jeg er den første i hans liv, der har taget hånd om ham og passet på ham.
I dagene efter var han så noget nær et sandt mareridt. Vi skulle starte med gå ture og efter 3-4 dage måtte vi begynde at bomtræne i skridt. Han var næsten umulig at gå tur med. Han var fuldstændig FUCKED UP i hovedet!
Hvad pokker har jeg kastet mig ud i!!! Har jeg nu købt en hest, der er fuldstændig umulig og ikke til at have med at gøre???
Behandleren forsikrede mig om, at det var ganske normalt og at han nok skulle falde til ro igen. Han havde simpelthen fået enormt med overskud i hovedet, fordi kroppen ikke var så hæmmet længere. Ganske rigtigt et par dage efter fandt han ned igen og er nu til at have med at gøre.
MEN det har så også medført, at jeg har fået en helt ny hest ud af ham. Denne gang på den positive måde!
Han hviler i sig selv. Han er glad og tilfreds. Han har fået så meget overskud, da han nu kan opsøge andre og ikke bare “hænge i mors skørter”, selvom han stadig er meget afhængig af mig.
Samtidig ligner han nu en ridehest med muskler og ikke bare et trekantet øg udefra en mark, som han gjorde lignede, da jeg købte ham. Det har gjort underværker, at han kom ud på en stor fold at gå sammen med andre hestevenner, man kan løbe og lege med.
Bomtræning har helt sikkert også givet en del til kroppen, selvom det kun foregår i skridt.
Han kan nu løfte de 3 af benene uden problemer, mens venstre forben nok bliver løftet og holdt i et par sekunder, hvorefter han sætter det igen. Om det er fordi der stadig sidder lidt i brystbenet eller om det er en vane forbundet med ubehag, ved jeg så ikke. Han vil også stadig rigtig gerne bakke sig ud af løftet. Det gjorde han altid før, da han ikke kunne løfte ben. Men det hjælper på det.
Han lader sig også rører af alle og trækker sig ikke længere, hverken fysisk eller psykisk. Han er nu nået så langt, at vi lige så stille er påbegyndt med lidt tilridning. Grundet hans sensitive sind, har jeg valgt at starte helt fra nul igen, så han bliver tryg ved alt.
Lammeskindsadel er han helt tryg ved (han har så også haft sadel og rytter på før), så inden ret længe skulle jeg gerne op og ligge og sidde på ham.
Han kræver fuldstændig ro i munden. Det håber jeg Danish Guard bidet, nu kan give ham. Planen er, at når han bliver erfaren ridehest, skal han rides bidløst.
Han skal fortsat have osteopat-behandlinger nogle gange endnu, så kroppen bliver helt 100% i orden.
Jeg glæder mig til vores fortsatte arbejde fremover og nyder hver eneste dag med ham. Jeg er ret sikker på, at jeg får VERDENS BEDSTE HEST OG KAMMERAT ud af ham med tiden.
Jeg er så glad for min beslutning om, at satse på det jeg på ingen måder ville have! Jeg har ikke fortrudt et eneste øjeblik!
Welsh Partbred (Sec F) Mr. Hendrix
dec 2011
Følger: 16 Følgere: 50 Heste: 3 Emner: 4 Svar: 201
nov 2010
Følger: 20 Følgere: 22 Heste: 3 Emner: 6 Svar: 19
dec 2005
Følger: 15 Følgere: 58 Heste: 8 Emner: 2 Svar: 93
dec 2007
Følger: 50 Følgere: 60 Heste: 6 Emner: 99 Svar: 1.172
jul 2014
Følger: 9 Følgere: 13 Heste: 2 Emner: 16 Svar: 253
dec 2007
Følger: 150 Følgere: 172 Heste: 3 Emner: 55 Svar: 2.093
nov 2011
Følger: 22 Følgere: 143 Heste: 3 Emner: 123 Svar: 5.768
maj 2011
Følger: 149 Følgere: 114 Heste: 7 Emner: 45 Svar: 1.179
okt 2017
Følger: 1 Heste: 1 Emner: 1 Svar: 1
jun 2007
Følger: 130 Følgere: 255 Heste: 16 Emner: 46 Svar: 287
sep 2007
Følger: 79 Følgere: 103 Heste: 22 Emner: 126 Svar: 1.181
aug 2012
Følger: 166 Følgere: 99 Heste: 5 Svar: 7
okt 2007
Følger: 349 Følgere: 385 Heste: 4 Emner: 772 Svar: 11.356
dec 2013
Følger: 27 Følgere: 40 Heste: 2 Svar: 518