{{currentPhoto.text}}
<
Anden særlig race Safira 2000
762 visninger
|
Oprettet:
Anden særlig race Safira
Fødselsår:
2000
Højde:
135 cm
Temperament
Safiras temperament er sjovt. Lige så træt og doven hun kan være, lige så vågen og frisk kan hun være. Hun kommer ofte til at hidse sig selv lidt op (hun er 1/2 araber) Hun er til den lidt aggressive side over for andre heste.
Gangarter
Hendes gangarter er meget små. Hvilket kan være en stor fordel når man rider uden sadel.
Galoppen har vi døjet en del med, da hun har tildens til at lave "grisegalop" og ikke få bagparten med. Det er blevet meget bedre på den tid jeg har redet hende. Hun skal have god fremaddrift, og skal hjælpes meget med hjælp fra sæde.
Galoppen har vi døjet en del med, da hun har tildens til at lave "grisegalop" og ikke få bagparten med. Det er blevet meget bedre på den tid jeg har redet hende. Hun skal have god fremaddrift, og skal hjælpes meget med hjælp fra sæde.
Stævner
Vi har startet både i dressur og spring. Vi har startet ved Stald Løgtved, Fristup, rideklubben for Klarup og omegn, sportsrideklubben Lerbæk, Nejst, Frederikshavn, Bjergby, Poulstrup, Hjørring og Vrensted og omegns rideklub (hvor hun har været opstaldet)
Udover det har vi startet et corona-stævne hvor vi red næsten 18 km.
Jeg har deltaget i en del fotokonkurrencer, hvor det også er blevet til nogle placeringer.
To gange har vi opført en cordeo opvisning hos Kinnerup hesteartikler.
I spring har vi startet op til LB* og LA3 i dressur på hjemmebane.
Udover det har vi startet et corona-stævne hvor vi red næsten 18 km.
Jeg har deltaget i en del fotokonkurrencer, hvor det også er blevet til nogle placeringer.
To gange har vi opført en cordeo opvisning hos Kinnerup hesteartikler.
I spring har vi startet op til LB* og LA3 i dressur på hjemmebane.
Stamtavle
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Safira kom til min rideskole (VROR) i sommeren 2015. Hun skulle bruges som rideskolepony. Jeg var så heldig at få part på hende i november samme år. Jeg har altid været den lidt "utrygge" rytter, men på Safira var det noget helt andet.
2016: Jeg følte mig enorm tryg på ryggen af Safira, og jeg gjorde ting med hende, som jeg aldrig havde turdet før. Vi red på stranden i fuld galop, red uden udstyr og startede udestævner. Vi døjede en del med galoppen, men det var godt at have noget at arbejde på. Det var til tider hårdt, at skulle dele hende med andre, og jeg begyndte virkelig at ønske mig min egen pony. I oktober kom beskeden: Safira skulle sælges, da jeg stort set var den eneste der red hende og kunne ride hende. Med hjælp fra min familie gik min drøm i opfyldelse, og den 19. oktober blev jeg den lykkelige ejer af Safira.
2017: I starten af året var Safira til salg. Jeg ville gerne ride dressur på et højere plan, men Safira havde bare ikke gangarterne til det. Jeg red hende selvfølgelig i perioden hun var til salg, og vi begyndte på en ny underviser. Det skulle vise sig at være noget! Jeg fik mange råd til, hvordan jeg skulle få skub i bagparten, og fra da af gik det kun fremad. Og Safira var nu ikke længere til salg.
Jeg plejer at sige at 2017 var vores år. Det kørte virkelig godt for os. Vi blev bedre i dressuren, men jeg begyndte at fokusere mere på spring, og i maj sprang vi 90 cm. Vi begyndte at ride flere ture, og det elskede Safira. I slutningen af 2017 begyndte vi at fokusere meget på vores bånd til hinanden. Vi øvede en del jordtræning, og red meget med cordeo. Safira var super sej til det.
2018: Det var sjældent vi red med sadel og hovedtøj. Jeg var virkelig blevet grebet af freeriding. Jeg fik også en ud og "snakke" med Safira. Det var en stor oplevelse.
Vi både sprang og red dressur. Det blev et varmt år, så der blev rig mulighed for ture. Vi var i skoven og på stranden og at suse afsted i fuld galop, det var intet mindre end fantastisk. I august blev hun flyttet, da jeg skulle begynde på skolen, hvor Safira kunne stå lige overfor. Vi fik mange nye venner, og begyndte at udforske de nye turmuligheder.
2019: Blev Safira flyttet tilbage til VROR. Derefter begyndte det at gå ned ad bakke. Hun blev sur på mine signaler, og ville ikke gå frem. Kun hvis vi red på tur. Dem blev der til gengæld massere af. Min far byggede en boks til Safira hjemme hos ham selv. Også en fold. Så i sommerferien kom hjem og stå. Hvor var det hyggeligt. Vi fandt en stubmark, hvor vi kom op til 49,6 km/t.
I løbet af året prøvede jeg at finde ud af, hvad der gik Safira på. Hun fik sko, fordi jeg tænkte hun måske havde ømme hove. Det hjalp ikke. Boots prøvede jeg også. Hun fik massør flere gange. Undersøgt hende for sand i tarmene, det havde hun, fik en kur, men lige lidt hjalp det. Dyrelægen var også ude og kigget på hende. Måske var det hendes led, fordi hun var en ældre hest. Heller ikke.
Midt i alt det trælse tog vi dog stadig på ture, og vores bedste tur var til hestens dag i Rold skov.
2020: Safiras massør sendte mig et link omkring mavesår. Den tankede havde aldrig strejfet mig, men Safira havde symptomerne. Så en tidlig morgen i januar gik turen til Rebild. Dommen lød: gammelt sår i den hvide del, der heldigvis var helet igen. Men mavesår i anden grad i den røde del (den værste) Hvad det er kommet af ved jeg ikke. Medicin i 12 uger. Det blev en dyr omgang og hård omgang, men det var rart at få afklaret, hvad der var galt med hende. Vi måtte stille starte op igen, men dressur fungerede stadig ikke. Jeg tog en stor beslutning: Safira skulle ikke længere være "ridehest", men skulle kun rides i det omfang hun syntes var sjovt. Det blev derfor desværre for dyrt, at hun skulle stå på rideskolen, så i marts flyttede hun hjem til min far. Hun faldt hurtigt til og virkede tilfreds. Hun sparkede heller ikke op under maven længere.
Udover en træls start på året, har det virkelig været godt! Vi har redet mange ture i de nye omgivelser. Ture kl. 06 om morgen og ture kl. 21 om aften. Vi har fræset på strand og stubmark. Udover det havde hun det også helt okay, med at ride dressur 1-2 gange om ugen. Noget jeg ikke troede vi ville komme til igen. Hun gik på døgnfold fra sen forår til starten af efteråret. Hun virkede så glad, og så kan man, som ejer, jo også kun blive glad.
2021: Har ikke budt på så meget indtil videre. Jeg har mest fået trænet med min shetlænder og redet min part. Vejret har heller ikke altid været med os (sne, regn, blæst og mørke)
Hvis der ikke altid er tid til en ridetur, plejer jeg at gå med hende, så hun stadig kommer ud og strække de ældre ben. Jeg ser frem til som og sommer, så vi igen kan komme på en masse ture. Så følg endelig med i, hvad der sker for os i 2021.... :)
2016: Jeg følte mig enorm tryg på ryggen af Safira, og jeg gjorde ting med hende, som jeg aldrig havde turdet før. Vi red på stranden i fuld galop, red uden udstyr og startede udestævner. Vi døjede en del med galoppen, men det var godt at have noget at arbejde på. Det var til tider hårdt, at skulle dele hende med andre, og jeg begyndte virkelig at ønske mig min egen pony. I oktober kom beskeden: Safira skulle sælges, da jeg stort set var den eneste der red hende og kunne ride hende. Med hjælp fra min familie gik min drøm i opfyldelse, og den 19. oktober blev jeg den lykkelige ejer af Safira.
2017: I starten af året var Safira til salg. Jeg ville gerne ride dressur på et højere plan, men Safira havde bare ikke gangarterne til det. Jeg red hende selvfølgelig i perioden hun var til salg, og vi begyndte på en ny underviser. Det skulle vise sig at være noget! Jeg fik mange råd til, hvordan jeg skulle få skub i bagparten, og fra da af gik det kun fremad. Og Safira var nu ikke længere til salg.
Jeg plejer at sige at 2017 var vores år. Det kørte virkelig godt for os. Vi blev bedre i dressuren, men jeg begyndte at fokusere mere på spring, og i maj sprang vi 90 cm. Vi begyndte at ride flere ture, og det elskede Safira. I slutningen af 2017 begyndte vi at fokusere meget på vores bånd til hinanden. Vi øvede en del jordtræning, og red meget med cordeo. Safira var super sej til det.
2018: Det var sjældent vi red med sadel og hovedtøj. Jeg var virkelig blevet grebet af freeriding. Jeg fik også en ud og "snakke" med Safira. Det var en stor oplevelse.
Vi både sprang og red dressur. Det blev et varmt år, så der blev rig mulighed for ture. Vi var i skoven og på stranden og at suse afsted i fuld galop, det var intet mindre end fantastisk. I august blev hun flyttet, da jeg skulle begynde på skolen, hvor Safira kunne stå lige overfor. Vi fik mange nye venner, og begyndte at udforske de nye turmuligheder.
2019: Blev Safira flyttet tilbage til VROR. Derefter begyndte det at gå ned ad bakke. Hun blev sur på mine signaler, og ville ikke gå frem. Kun hvis vi red på tur. Dem blev der til gengæld massere af. Min far byggede en boks til Safira hjemme hos ham selv. Også en fold. Så i sommerferien kom hjem og stå. Hvor var det hyggeligt. Vi fandt en stubmark, hvor vi kom op til 49,6 km/t.
I løbet af året prøvede jeg at finde ud af, hvad der gik Safira på. Hun fik sko, fordi jeg tænkte hun måske havde ømme hove. Det hjalp ikke. Boots prøvede jeg også. Hun fik massør flere gange. Undersøgt hende for sand i tarmene, det havde hun, fik en kur, men lige lidt hjalp det. Dyrelægen var også ude og kigget på hende. Måske var det hendes led, fordi hun var en ældre hest. Heller ikke.
Midt i alt det trælse tog vi dog stadig på ture, og vores bedste tur var til hestens dag i Rold skov.
2020: Safiras massør sendte mig et link omkring mavesår. Den tankede havde aldrig strejfet mig, men Safira havde symptomerne. Så en tidlig morgen i januar gik turen til Rebild. Dommen lød: gammelt sår i den hvide del, der heldigvis var helet igen. Men mavesår i anden grad i den røde del (den værste) Hvad det er kommet af ved jeg ikke. Medicin i 12 uger. Det blev en dyr omgang og hård omgang, men det var rart at få afklaret, hvad der var galt med hende. Vi måtte stille starte op igen, men dressur fungerede stadig ikke. Jeg tog en stor beslutning: Safira skulle ikke længere være "ridehest", men skulle kun rides i det omfang hun syntes var sjovt. Det blev derfor desværre for dyrt, at hun skulle stå på rideskolen, så i marts flyttede hun hjem til min far. Hun faldt hurtigt til og virkede tilfreds. Hun sparkede heller ikke op under maven længere.
Udover en træls start på året, har det virkelig været godt! Vi har redet mange ture i de nye omgivelser. Ture kl. 06 om morgen og ture kl. 21 om aften. Vi har fræset på strand og stubmark. Udover det havde hun det også helt okay, med at ride dressur 1-2 gange om ugen. Noget jeg ikke troede vi ville komme til igen. Hun gik på døgnfold fra sen forår til starten af efteråret. Hun virkede så glad, og så kan man, som ejer, jo også kun blive glad.
2021: Har ikke budt på så meget indtil videre. Jeg har mest fået trænet med min shetlænder og redet min part. Vejret har heller ikke altid været med os (sne, regn, blæst og mørke)
Hvis der ikke altid er tid til en ridetur, plejer jeg at gå med hende, så hun stadig kommer ud og strække de ældre ben. Jeg ser frem til som og sommer, så vi igen kan komme på en masse ture. Så følg endelig med i, hvad der sker for os i 2021.... :)
Anden særlig race Safira
jan 2010
Følger: 65 Følgere: 55 Heste: 5 Emner: 6 Svar: 98
maj 2013
Følger: 78 Følgere: 68 Heste: 5 Emner: 43 Svar: 498
aug 2012
Følger: 166 Følgere: 99 Heste: 5 Svar: 7
apr 2007
Følger: 23 Følgere: 24 Heste: 3 Emner: 65 Svar: 564
dec 2017
Følger: 43 Følgere: 46 Heste: 1 Annoncer: 1 Emner: 4 Svar: 23
feb 2010
Følger: 69 Følgere: 52 Heste: 21 Emner: 3 Svar: 45
nov 2011
Følger: 22 Følgere: 143 Heste: 3 Emner: 123 Svar: 5.768
jan 2012
Følger: 57 Følgere: 53 Heste: 5 Svar: 18
jun 2011
Følger: 30 Følgere: 41 Heste: 1 Emner: 43 Svar: 1.648
okt 2020
Følger: 1 Følgere: 3 Heste: 2
okt 2020
Følger: 4 Følgere: 3 Heste: 2 Svar: 1
sep 2008
Følger: 162 Følgere: 426 Heste: 5 Emner: 254 Svar: 2.031
Hvis den ikke har rødt pas, så er det ingen fjordhest.
apr 2010
Følger: 94 Følgere: 235 Heste: 2 Emner: 55 Svar: 389
nov 2011
Følger: 354 Følgere: 413 Heste: 8 Emner: 65 Svar: 502
dec 2007
Følger: 51 Følgere: 481 Heste: 6 Emner: 127 Svar: 2.176