{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

New Forest Lukas Søblink 2006

894 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Baysen
Kvinde | 23 år | Oprettet: 29. okt 2010


New Forest Lukas Søblink

Fødselsår:
2006
Højde:
Han er maks 1'er pony på ca 149 cm i stang.
Temperament
Super sød og dejlig pony. Massere af energi uden at blive dum.
Lidt af en kylling, men når først han har set tingene an, så er det ok. Meget madmotiveret, hvilket gør træning til en leg, så længe man har godbidder i lommen.
Gangarter
Lukas har lidt hanetrit, dette er dog blevet betydeligt bedre efter massere af foldtid på kuperede folde.
Han træder fint over eget spor i i alle gangarter, men han har lidt sjov skridt, hvis han har stået stille i lang tid på staldgangen.
Stævner
Han har hos tidligere ejer gået både dressur og springstævner.
Jeg håber på at kunne ride lidt dressur på ham i fremtiden, men nu må vi se.
Stamtavle
F: Elmholts Raket
M: Laika
Morfar: Enghøjs Favør
Køn
Vallak
Bemærkninger
Jeg blev førstegangshesteejer d. 6/2 2021. Jeg fik ham hjem i stalden d. 8/2 2021, og siden da har det været et vidunderligt eventyr, til trods for en masse ødelagte dækkener og tabte sko...
Planen var slet ikke en sporty pony, men nærmere noget fjordhest eller haflinger. Jeg blev dog "tvunget" af min veninde til at tage ud og kigge på Lukas, og jeg faldt fuldstændig pladask da jeg så ham på staldgangen. Allerede her vidste jeg, at dén pony, skulle blive min. Efter at have prøvet ham under ridning, blev jeg endnu en gang bekræftet.

Lukas har massere af personlighed og charme. Han er typisk pony, og har da også været lidt forkælet (måske stadig lidt.... hæhæ), så det der med at bide i alt, er noget vi er i gang med at opdrage på. De fleste der møder ham, eller hører det jeg siger om ham, tror han er 2-3 år...
Lukas bider i ALT hvad han kan finde. Om det så er en jakke, træktovet, grimen, tøjlerne eller bidet så skal det lige undersøges med munden et par gange. Dette er dog allerede blevet meget bedre, efter lidt træning.

Vi er pt i gang med at træne, at man skal slappe bedre af under ridning, og ikke spænde op ved halve parader. Dette går strålende efterhånden, og han er blevet så dejlig at ride. Han har så dejligt et gå på mod, og det er simpelthen en suveræn oplevelse at få lov til at ride ham.

Når man er på tur, skal man have is i maven. Hos tidligere ejer har han kun været rundt om marken på tur i skridt, og han er derfor lidt af en kylling. Ingen reaktioner på biler eller andet trafik, men sten... puha, de er altså hestespisende! Efter 3 ture, er dette dog allerede blevet betydeligt bedre. Så længe han går sammen med en anden hest, går han for lange tøjler og nyder turen. Har endnu ikke begivet mig ud på ture alene, da han er noget mere opmærksom her, og jeg derfor lige skal lære ham lidt bedre at kende.

Han har en stopknap der siger spar to, så man skal heldigvis aldrig være bekymret for om han løber - han er ALTID til at stoppe igen.

Efterhånden som jeg lærer ham bedre at kende, kommer der mere info og billeder af ham. <3
Kommentér på:
New Forest Lukas Søblink
Annonce