{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Fjordhest Liv - RIP :´( [Himmelhest] 1994

1.882 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Louise H
Kvinde | 39 år | Oprettet: 12. dec 2007


Fjordhest Liv - RIP :´(

Fødselsår:
1994
Højde:
ca 143
Temperament
Til tider en MEGET mærkelig hest, der overhovedet ikke kan lide dyrlæger! Hvilket også har ført til en del skader på mig da jeg skulle holde hende :( Men vi har fundet et trik med noget over hovedet, og så smøre noget med en kraftig lugt på hendes mule, så står hun mere stille, eller også en bremse. Hun kan slet ikke tåle dyrlæger, så vil hellere sikre at hun står stille, i stedet for at hun skader enten sig selv eller dem der står i nærheden.
Gangarter
Fine gangarter.
Stævner
Pandrup gallopløb 2008.
Det var vores 1 løb, og deltog kun for sjov, og det var mega sjovt, både for Liv og mig :)
Stamtavle
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Hun står på et dejligt sted mellem Nørhalne og Biersted med andre dejlige heste.

Men lidt om Liv : Fjordhest med storhedsvanvid :) Hun er en hest der elsker og ride en tur i naturen, men samtidigt kan hun også godt lige og blive udfordret på banen både med dressur og spring. Hun synes ikke der er noget bedre end en hurtig gallop over stubmarkerne :) Hun er helt sin egen, og til tider udspekuleret, men jeg ved hvad hun kan finde på, og hun kunne aldrig gøre en flue for træd :)

Jeg fik hende i år 2000, hun er min første hest, og der følger en lidt sjov historie med til købet af hende :) Jeg red på daværende tidspunkt på en dejlig fjordhest ved navn Pilsner som stod ovre ved naboen. Der kom også en anden ved navn Christina, som havde 3 heste der. En dag spurgte hun om jeg ikke ville med ud og se på en hest som hun overvejede at købe, og det ville jeg selvfølgelig godt. Da vi så kom derud skulle jeg prøve at ride hende, da hun havde "ondt i foden", men det gik rigtig godt. Hun køber så hesten og får den med hjem. Jeg skal så blive ved med at ride den, da hun stadig siger at hun har dårlig fod. Og det tænker jeg ikke mere over, for jeg synes are at det er sjovt at ride på en hest med lidt mere gang i! En morgen spørger min far så til "den der nye hest der er kommet" og spørg hvordan den er at ride. Jeg siger så at den er rigtig sød, men har brug for noget træning. "Det vil jeg også håbe", siger han så "for jeg har købt hende!". Forestil dig hvor glad, og samtidigt mega forvirret jeg blev!! Men sådan gik det så til at jeg fik hest, og jeg er rigtig glad for hende, og kunne ikke undvære hende!

Det startede dog med nogle svære år, da hun kun var let tilredet da jeg fik hende, så det har været en kamp med blod, sved og en masse tårer, og få hende trænet op! Men nu er hun jordens dejligste hest, og ville aldrig kunne undvære hende !!

* Efterår 2009 - Det bliver desværre ikke til så meget træning, da jeg har været skadet i over et år nu, og har ret ondt, så rider kun når jeg selv kan overskue det, ellers bliver det mest til en tur i longen :)

* Oktober 2009 - Da Liv fik ordnet tænder, fandt dyrlægen en lille hingstetand, hmm meget mærkeligt, og ret drabeligt da den skulle ud!

* November 2009 - Æv, liv er begyndt at knirke i begge bagben og i den ene skulder, så det er nok alderen der er ved at sætte ind i form af gigt :´( Så nu har jeg været ude og investere mange penge i glucosamin og msm, som jeg fik anbefalet af dyrlægen. Så nu må vi se om det kan tage lidt af det. Men hun har heldigvis ikke ondt, og hun halter ikke...

7 dec: Har lige snakket med dyrlægen igen, og denne gang med hende der plejer at komme ude ved os, hun siger nu at Liv ikke har gigt når hun ikke er mærket af det, men at det blot er nogle luftbobler der giver denne kliklyd... Dejlig nyhed, men er lidt bitter over at jeg har brugt så mange penge på glucosamin og msm, så jeg ikke havde behøvet at købe det... Skidt med om jeg er fattig, bare hun har det godt :)


Så er liv desværre blevet aflivet. Hun var kronisk forfangen, og fik det meget dårligt for lidt tid siden. Hun kunne hverken tåle hø, foder eller græs til sidst, uden hun fik puls i benene :( Så det var desværre det eneste at gøre :´( Jeg vil aldrig glemme dig, alt det vi har været i gennem sammen, og hvor tit du var der for mig...!
Hav det godt smukke - nu kan du spise alt det græs du vil på de evige græsgange, alt det du ikke kunne tåle mens du levede....

Vil altid savne dig! :´(
Kommentér på:
Fjordhest Liv - RIP :´(
Annonce