{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Rasmus [Tidl. hest] 1991

3.589 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Pia  G
Kvinde | 55 år | Oprettet: 4. feb 2004


Anden særlig race Rasmus

Fødselsår:
1991
Højde:
præcis 120 ( det er jo en kat. 4; som de grinende sagde ved ponymålingen...)
Temperament
ualmindelig sød og rar. Vil til hver en tid prøve at charme sig ind på alle og enhver.
Rasmus bliver i det daglige håndteret af 4 piger i alderen 4 - 10 samt (naturligvis) deres mødre.
På folden er han bedste ven med alle (pånær de RIGTIGT hysteriske hopper...) og han er bla god til at byde nye heste velkommen med tilbud om grimeleg :-)
Desuden er han et stort legebarn og han leger lige godt med Qidar og Fønix på 3 & 4 som med Rico og Camaro på 8 & 14 .
Gangarter
4 - skridt, trav, galop og superspurt
Stævner
Distancestævne på TEAM aug 2003
Springstævne på TEAM okt 2003
Springstævne på SIV 2004 ( Lea og Rasmus blev nr 4 i klubmesterskabet!!!)
Springstævner på Greve og Strøgården 2004
Personlig rekord : Oxer 105 cm
Springstævne på Greve 2005
Distance på TEAM 2005 - demoklasse 8 km (som blev til 10 fordi vi kom til at gå den forkerte vej :-D )
Stamtavle
Findes ikke, er næsten umulig at opdrive på sibiriske bjerggeder...
Men det er også ligemeget for nu har vi lavet en selv!
Rasmus er en Caprigenus Saltus Caledoniae
Råt oversat fra latin : Skotsk HøjlandsGed

Men ellers kan han godt være en blanding af Ismule og Welsh Mountain...
Køn
Meget; synes jeg...
Og så er han en vallak
Bemærkninger
Bedste, klogeste, kønneste.... Man er vel ikke anderledes end alle andre hesteejere :-)
Rasmus er en barnedrøm som langt om længe er gået i opfyldelse. At jeg ikke selv kan ride ham (dvs - det kan jeg godt... jeg får bare ikke så meget ud af en dressurtime på ham hehehe ) gør ikke så meget...-det klarer mine børn. Og han er en kanon lære-pony. Har af doktor Dyregod fået at vide at Rasmus kan holde i mindst 20 år endnu hvis jeg passer på ham.... Så jeg håber at "vores" gårdejer hænger på mindst 20 år endnu :-)
Birgit H har spurgt om han er en ægte Roan; en farveveksler som har en farve om vinteren og en anden om sommeren... og som ikke bliver lysere selvom han er skimlet...- sådan én er Rasmus! Jeg vidste bare ikke at det hed sådan :-) Så Birgit, tak for oplysningen!
Rasmus er gået hen og blevet en barfodshest - det har han godt nok været hele tiden, men nu bliver han beskåret af en dygtig smed som har fået rettet på hans fantastisk skæve baghove - de er næsten lige nu og han vrikker ikke om mere når han går!
På Roskilde Dyrskue fandt jeg en plakat med hestefarver - der var også et billede af en Rasmus-kopi! Hans farve hedder : Liver Chestnut Roan! (det lyder lidt bedre på engelsk; på dansk; leverkastanie skimmel ;-/ )

27/10-2005 : Mine børn har desværre mistet interessen for ridning - så Rasmus skal sælges :'-(

17/3-2006 : Rasmus er idag flyttet til Stutteri Soldal, hvor han skal lære Kasper på 6 og Emma på 3 at ride. En stor tak til hele familien på Soldal for at det blev jer der fik Rasmus hjem.
Kommentér på:
Anden særlig race Rasmus
Annonce