Forstår i min forvirring? {{forumTopicSubject}}

Jeg kan sku ikke finde rundt i hvad alt det her går ud på .. Men jeg vil gerne vide det..og det fylder så meget i mit hovede,det kunne være dejligt og vide om der er helbredelse osv. jeg tænker bare jeg har jo symptomer på...Angst? Psykose? Borderline? OCD? Depression? Fysisk sygdom? mm.. og der kan jo også være flere ting i det, det kan vel sagtens være feks Angst OG psykose..
Det er jo helt uoverskuligt, godt jeg ikke er den psygolog der skal give mig en diagnose siger jeg bare...

Her får i en grund beskrivelse af alle de symptomer osv.. i læser bare det i vil og gider .. (vil bare gerne have bud fra jer hvorfor i tænker det og det mm. )ved godt i ikke kan give mig diagnosen og ved godt mange sikkert vil sige gå til psykolog med det.. og ja det gør jeg også men vil sku bare ud med det her NU..

jeg skjulte altid mine følelser,
jeg ville (vil) ikke græde. osv. og jeg har altid glemt mig selv og tænkt på andre, feks. da min mor blev syg, da min lille bror døde, da mister døde og jeg kom af med mine andre heste og sunshine døde.
jeg har aldrig kunne mærke hva jeg selv har haft lyst til og hvad jeg har tænkt og jeg har heller aldrig kunne mærke noget i retning af " yes nu har jeg fået det opfyld" ALDRIG.
Nu er det så bare som om der er så mange føelser inde i mig, som jeg ikke kan klare at føle det virker som alt for meget osv.
jeg har aldrig været selvsikker men jeg har forstille mig jeg var berømt og bedre og kloger end alle andre
(jeg har aldrig kunne finde ud af hvem jeg er) jeg føler tit jeg ikke eksistere, jeg høre lyde og ser ting som andre ikke kan høre..
ud over det er jeg konstans bange ,
bange for at dumme mig, bange for ikke at gøre ting godt nok, bange for at sige noget forkert,
bange for at såre andre, bange for andre er kede af det, bange for hvad andre tror og syntes om mig,
jeg får anfald hvor jeg ryster, føler jeg bliver kvalt, hjertet banker hurtigt mm.- det kan komme når jeg er bange men det kan også komme uden jeg er bange, sådan helt uden mening..
jeg lever i min egen verden, nogle gange åbner verden sig lidt men før jeg ved af det lukker den sig sammen igen og jeg sidder for mig selv på mit væresle,
selv det at være sammen med mine forældre og mine forældres kærester er en kæmpe stor udfordring,
jeg kan ikke være sammen med nogle,
men jeg kan hellerikke være helt alene hjemme,
jeg bliver så bange for jeg lige pludselig gør noget dumt jeg vil fortryde, tiden går detsuden meget hurtigt i "min verden" altdå jeg kan blive helt overraskede over det feks er 1 år siden min Mormor døde, jeg føler kun der er gået 1 måned eller to,
men samtidig går tiden langsomt , ALT ser håbløst ud og jeg kan sku snart ikke mere, føler aldrig jeg kommer vidre og føler ikke tingene sker hurtigt nok (men det gør det, i hvertfald så hvidt mulige det kan lade sig gøre),
Jeg vågner mange gange om natten,
jeg vågner tidligt og ja sover ikke så meget,
men andre perioder sover jeg alt for meget, jeg kan ikke klare at handle hverken med eller uden nogle, jeg kan bare ikke, jeg kan hellerik klare at gå i kirke om søndagen, og jeg kan ikke klare vi måske skal sidde dreng pige i klassen - det er ofte svært nok at holde sig "venner" med den pige man sidder ved siden af.
jeg har detsuden tanke mylder, og jeg kan ikke vende alle de niggative tanker der pludselig kommer i mig til gode tanker lige gyldig hvor meget jeg prøver.,
Jeg skal snart indlægges 14 dage så vi kan få fundet ud af hvad det her går ud på .
inden jeg blev`lam´i ansigtet havde jeg snorre og kriple fornemmelser i skulderen.
nu har jeg i skulderen, låret, fødderne, leg, ryg, hænder,hage, mellem mund og næse, samt kinden, og hovedet. ud over det så sover det flere gange om dagen midt i panden på mig, når det sker bliver jeg helt mærkelig, nu har jeg ikke prøvet det men tror jeg bliver ligesom hvis man har røget hash eller taget stoffer,da - det i min pande det er ret bedøvene og jeg bliver glad når det står på bare ikke ægte glad,og det er ret uhyggelig, bliver helt bims...
der ud over er mit/ mine ben tunge og det følels som om det/de rødner op (altså etser) nede fra foden af, det gør så ondt.jeg savler stadig og mine øjne ser stadig mærkelige ud når jeg er træt, men jeg kan hele tiden mærke at øjet driller med at åbne og jeg kan også mærke en følelse jeg ikke kan beskrive ved min mund(kan kun ses når jeg er træt),og mit syn driller, hvis jeg sidder i en bil der holder stille kan tingene pludselig komme tættere på og jeg tror bilen køre - men det gør den ikke
(det virker bare så ægte at jeg får hurtig hjerte banken)jeg ser også billeder i hovedet og der er masser andet jeg ikke kan huske lige nu..
jeg har detsuden OCD og VIST også angst .men jeg er ikke sikker på alt dette skylde angst.. men måske undervudere jeg bare min egen sitorasjon?
Men er spændt på at finde ud af hvad er her går ud på . for det skræmmer mig, får ofte nye uhyggelige fornemmelser mm..
jeg har faktisk haft perioder hvor jeg har følt jeg har haft det normalt (ikke så bange og ikke så trist ) men det underlige er at symptomerne stadig fortsætte lige gyldig hvad fanden jeg gør. ved ikke om jeg måske bare ikke kan acceptere at jeg ikke fejler noget fysisk fordi jeg oblever det her alt, alt for ekstremt i forhold til hvad jeg burdte,, :S men hvem ved ? tanken har i hvertfald strejfet mig efter som jeg først troede det var en blodprop. det var det ikke, derefter blev jeg syg ligesom så mange andre men jeg troede jeg var ved at dø og det at jeg fik anfald oven i gjorde det ikke bedre.jeg fik panodil men de hjalp ikke så meget så fik ibofem (staves) og da jeg fik afvide af lægen jeg skulle spise lige inden jeg skulle tage dem og ikke havde gjordt det blev jeg bange og troede maven blev etsede op fordi jeg havde ondt i den, men det havde jo ikke noget med det at gøre,men jeg ville til læge, jeg var så bange og lige siden har jeg døjet med ondt i halsen, - troede først det havde med imfluinzaen at gøre men nej. det fortsætter så det må være noget med angst. men sagen er den at jeg nu er begyndt at tro det er Tourette :S
Pinligt!!
Jeg har altid snakket højt hurtigt og forvirrende, men nu er jeg også begyndt at stamme eller i hvertfald at gå i stå