essay ;D HJÆLP! {{forumTopicSubject}}

ja, jeg er gået helt i stå med mit essay, kan simpelt hen ikke finde på mere at skrive?.. vil i ikke hjælpe mig? i skal ikke skrive noget! ;D men bare komme med idéer ;D

På forhånd tak!!!!!

her er det jeg har skrevet indtil videre:

<b>Liv og død</b>

Spørgsmålet er om livet er for langt eller for kort og hvad det er til? Det finder man vel aldrig ud af. Hvad er det der gør at nogen rammes af sorg og sygdom, mens andre har glæde næsten hele livet? Hvorfor er det egentlig at der findes sorg? Hvordan kan det være at livet skal være så svært til tider? Man finder vel aldrig ud af det. Eller gør man? Hvad er det der gør at havet er blåt? Skyerne hvide? Idet hele taget det at vi lever?

Livet er faktisk meget skønt. Det kan godt være at der er sket noget sørgeligt i ens liv, men der må da være en højere mening med det hele. De ting der sker, er med til at udvikle folk, med til at gøre dem, til dem de er. Jeg ville nok ikke være den jeg er i dag, hvis min faster ikke døde, det er lidt hårdt at tænke på, men hun har faktisk gjort mig til den jeg. Jeg ved også at hun er glad for vi har det godt, det kan være hun ikke er i blandt os mere, men jeg ved hun passer på os og ser ned på os hver dag. Jeg husker tydeligt mine tanker. Jeg husker at jeg ikke rigtig kunne forstå det hele, jeg kunne ikke forstå hvordan hun kunne være væk. Hun var jo min faster, hun måtte ikke bare være væk. Jeg forstod faktisk først, at hun var væk, da vi kom til begravelsen, nu var der ikke var noget at gøre. Hun var væk. Væk for altid, men jeg ved hun har det bedre nu. Husker tydeligt hvordan jeg brød sammen da det var de tog kisten, og bar den ud til graven. Jeg kan huske, at jeg var meget sur, jeg var sur over det var min faster gud havde taget. Hvordan kan det være at det var hende? Hun havde da intet gjort, hun var verdens bedste faster man kunne tænke sig. Når jeg tænker over det nu, var det egentlig godt han tog hende, hun led jo. Det var faktisk godt hun fik fred, der er jo ingen der skal lide. Kan egentligt stadig ikke forstå at der findes sådan en ondsindet sygdom som kraft, men der må da være en mening med det hele. Jeg var aldrig kommet igennem den forfærdelige tid, hvis jeg ikke havde min familie, hund og mine venner. De støttede mig meget. De forstod mig, de forstod jeg var ked af det, de vidste også hvor godt mit forhold var til min faster. Jeg tror fordi tabet af hende var så stort og frygteligt, nok var fordi at jeg var sammen med hende hver dag, cyklede hen til hende næsten hver dag efter skole. Husker at jeg var sammen med hende nede i butikken, og hver gang min søster og jeg var dernede, gik vi ud bagved og fik cola og slik, min søster og jeg var så forkælet når vi var ved hende. Jeg var altid glad dernede.
Hvordan kan det egentlig være, at nogle bliver taget fra jorden i en så tidlig alder? Hun blev jo kun 36 år. Hun fortjente at leve livet, men det kom hun ikke til. Jeg syntes faktisk at det er unfair, hun nåede jo slet ikke at leve livet, men sket er sket…
Man kan desværre ikke lave om på fortiden. Selvom det nu kunne være meget rart nogle gange. Der er jo nok en grund til at man ikke kan lave om på fortiden. Tror det er fordi at man så vil lave rod i fremtiden.