Stangbid {{forumTopicSubject}}

Jeg har altid et eller andet sted hadet stangbid, fordi jeg i mange tilfælde har set det blive brugt som en forkert hjælper, fordi stopsignalet ike var på plads eller at det var en hest der "bare skulle ned med nakken".
Jeg læste så en engelsk artikel (som jeg hellere end gerne vil dele med jer, men har smidt linket væk xD ), hvor en dyrlæge og islænding forklarede brugen af stangbid - på den rigtige måde.
Jeg besluttede mig så for at prøve det selv på Skotti, lige for at genopfriske min hukommelse om følelsen. Hold-da-op siger jeg bare. Enten er Skotti bare en stangbids hest, men sikke en FED fornemmelse af at have smør i hænderne! Bitte små korrektioner skulle der til, så forstod han prompte hvad jeg ønskede. Jeg følte slet ikke jeg skulle "arbejde med hænderne", som nemt kan blive tilfældet med et alm. trensebid. Jeg tog selvfølgelig forbehold for at det netop var et STANGbid jeg red med, så mine tag i tøjlen var velovervejet, men er du gal en anderledes følelse. Desuden havde jeg også god løs kæde, og engelsk næsebånd med god plads til næsen. Nu forstår jeg tydeligt hvorfor mange ryttere vælger at bruge det, for sikke en fornøjelse for både hest og rytter. Skotti elskede det ihvertfald.
Ja, jeg jeg er helt enig i at det bestemt også kan misbruges. Har set mange forfærdelige måder at dette kan gøres på, med ekstrem stramme kæder, overdrevne hiv i tøjlen.. Men nu taler jeg om dem der kan finde ud af at bruge det ;o)
Jeg forsøgte dagen efter med et korrektionsbid, pessoa med kun én ring nedenunder den store. Effekten var slet ikke den samme, kun få brøkdele.
Jeg mener kun man skal bruge stangbid hvis hesten i forvejen er lydig på signalerne, for tror faktisk det kan være en lækker fornemmelse for både hest og rytter.

Hvad er jeres mening om stangbid? ;o)