Børnene på gaden - novelle {{forumTopicSubject}}

Denne historie er baseret på min barndom/mit barndomshjem. De to børn der løber ind i det hus der er beskrevet er mig og min søster og vores hus..

Der er ikke ligefrem noget drama i denne korte novelle, men jeg synes selv at den giver et meget stemningsfyldt billede..

Børnene på gaden
I en lille by, i et dejlig og fredeligt kvarter, lige efter svinget, ligger der en gade. Denne gade er ikke specielt lang og den ender ud i en slotsbanke, som i øvrigt er et meget populært sted for gåture. Fuglene synger, myggene summer og der høres børnestemmer. På gaden holder der biler foran husene og for enden af gaden er der en lille gruppe af børn der leger. Luften er behagelig og mild, og gaden er badet i et lidt orange lys på denne sommeraften. Børnene, der leger, bor alle i gaden og de leger sammen næsten hver dag. Det betyder ikke så meget hvad de leger, men alle legene foregår på gaden. De behøver ikke at lave arrangementer eller planlægge for at legen kan fungere. De er børn, og alting er mindre kompliceret. De leger bare.
På næsten samme tid bliver børnene kaldt ind for at spise. De ærgrer sig lidt over at legen bliver afbrudt, men de aftaler hurtigt, at de skal fortsætte legen efter middagsmaden, hvis de får lov. Det får de nemlig nogle gange, nu hvor det er sommerferie. Derefter spredes de alle til deres forskellige hjem. To piger løber hen til et hus, hvis forhave er omringet af et hvidt stakit. I det ene hjørne af haven står der et pæretræ, hvis grene hænger ud over stakittet, så man kunne få lyst til at snuppe en af de saftige pærer når man går forbi, og i det andet hjørne er der en lille sandkasse. Baghaven rummer en meget større en af slagsen. Spredt rundt omkring på græsplænen ligger det legetøj, som børnene i deres glemsomhed har forladt efter dagens leg. Langs husmuren står der en række orange morgenfruer. De to piger skynder sig ind i huset, vasker deres hænder før de sætter sig til rette ved bordet. Spisebordet er i den største af stuerne, som grænser op til en mindre stue. I spisestuen er der også to store bogreoler, der går helt op til loftet, som er stoppet med alt fra børnebøger til leksikons, og et gammelt og lidt larmende klaver, som familiens far ynder at spille på ind i mellem.
Efter aftensmaden og et bad, får de to piger lov til at lege på gaden igen, indtil det er sengetid. Deres to yngre brødre, må blive inde. De andre børn har også fået lov til at komme ud igen, og legen fortsætter uden besvær som om der slet ikke har været nogen afbrydelser. Dog, efter alt for kort tid, begynder de første børn at blive kaldt ind. De andre fortsætter legen lige indtil det også bliver sengetid for de sidste. Børnene aftaler hurtigt at de vil fortsætte legen i morgen. Det ynder børnene at gøre når de er midt i en god leg og det er sengetid. Så fortsætter de bare den næste dag, for de bor alle i gaden eller i nabogaden, det er ferie og de mødes hver dag. Lidt modvilligt, men opløftet af tanken om en hel ny dag til at lege i, går de sidste børn også ind.

Solen sender sine sidste stråler ud over gaden, fuglene er også gået til ro og natteluften er bare en lille smule kølig. Fra få af husene høres der stemmer gennem de åbne vinduer, før de sidste lys bliver slukket og gaden er stille for natten.