{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Guide: Lær din hest at ligge ned

2.556 visninger | Oprettet: 13. mar 2015

Guide: Lær din hest at ligge ned

Denne video har jeg lavet, fordi der blev spurgt til en guide.

FOR BEDRE FORKLARING:
Jeg er i gang med at lære min pony at ligge ned. Jeg har forsøgt diverse forskellige metoder, blandt andet den med "lær den at skrabe", "lær den at tage hovedet ned", "lær den at gå i ring" - og "kombiner de tre!".
Det fungerede ikke for mig, fordi min pony ikke drejer rundt eller skraber, når hun lægger sig ned. Har du samme problem? Og har du en større pony, som du ikke bare lige kan vælte? Eller går du helt enkelt ikke ind for det, med at vælte hesten?

Så prøv at vande din hest...
Det er nok den "nemmeste" måde at lære hesten at ligge ned på kommando. Men man skal lige huske, at selvom det nok er den nemmeste måde, så er dette ikke et hurtigt eller nemt trick. Man skal ikke vælge at lære hesten dette trick, bare fordi man læser, at der er en nemmere måde. :-) Jeg selv har forsøgt med andre metoder, inden jeg måtte ty til denne - nemlig fordi min hest bare søger efter et sted at lægge sig ned, og så smider hun sig ellers bare. Jeg har været i gang med tricket i et helt år nu, og det er stadigvæk ikke helt på plads, så du bør væbne dig med tålmodighed, hvis du og din hest skal mestre tricket!

Som I kan se på videoen, er der rigtig mange faktorer, som gør min hest ukoncentreret om at finde et sted - lad være med at blive slået helt ud, hvis jeres hest også gør sådan. Ros blot rigtig meget, når hesten endelig ligger der! :)

Jeg startede med at vande Mini Madsen, og dernæst slippe hende fri oppe på ridebanen. Jeg fulgte efter hende på en lidt forsigtig måde uden at trænge mig på.
Jeg giver min kommando - jeg går bare og siger "Ned". Da hun endelig lagde sig ned, fik hun en masse ros.

Så vandede jeg hende igen og gentog ovenstående.
Dette gjorde jeg så mange gange, så jeg til sidst kunne se, at Mini reagerede på min kommando.

Så begyndte jeg at stoppe med at vande efter hver gang. Jeg begyndte altså først at vande hende, når jeg havde lagt hende ned to gange. Langsomt kan man så øge antallet af gange, hesten lægger sig ned, inden man vander den.

Jeg er nu nået dertil, hvor jeg ikke længere vander, men blot lægger hende ned efter endt træning, hvor hun har det varmt - og måske har svedt. Dette er også meget praktisk lige pt. i og med at vejret ikke er til at vande en langhåret hest.

Til sidst vil det være muligt at lægge hesten ned, uden den skal have svedt eller overhovedet være våd. Lad meget gerne hesten rulle, når den nu er nede at ligge, for at det ikke bare bliver et eller andet øv-trick, som hesten laver, kun for at få en godbid ud af det. Den vil helt sikkert gerne kløes, så lad den endelig gøre det, når den nu i forvejen er nede! ;-) Gå eventuelt et par skridt væk fra den, når den viser tegn på at rulle, så du ikke bliver ramt.

Bidløse Madsen
Kvinde | 30 år | Oprettet: 17. maj 2009


Kommentér på:
Guide: Lær din hest at ligge ned


  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Annonce