{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race - Røde <'3 *R.I.P* [Himmelhest] 1992

11.315 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Anden særlig race - Røde <'3 *R.I.P*

Fødselsår:
1992
Højde:
Røde var 138 cm. høj.
Temperament
Røde var simpelthen bare verdens dejligste pony.

Han var så sød, at selv min mor turde skridte på ham. Hun har ellers stort set aldrig rørt en hest før Røde.

Han var også den, man trygt lod en 5-årig pige trække afsted med, når der skulle lukkes ud eller ind. Ja, Røde var simpelthen bare nem.

Derudover var han en livsglad pony, som specielt elskede at være ude. Han var ikke vild med at være alene, men til gengæld var han ikke spor belastende for de andre heste - han var der bare, set med hestens øjne.

Men for mig var han nummer 1. Favoritten, simpelthen.

Røde var min første pony.

Det var Røde, der lærte mig at ride for alvor. På Røde fik man nemlig ikke noget "forærende", selvom han var fantastisk at ride for det meste.

Det var Røde, jeg delte de fleste oplevelser med, gode som dårlige. For eksempel var det Røde, der slæbte mig over forhindringerne ved mit første rigtige stævne.

Det var Røde, der første gang gav mig følelsen af at svæve hen over jorden, som båret på vinger, når vi jordede hen over marken med vind i håret og manen.

Faktisk kan jeg ikke komme på nogen realistisk foretagelse, som jeg ikke har oplevet med Røde.

Til gengæld var det Røde, der lærte mig hvordan det er at have en halt hest, som bare ikke vil blive rask igen. Røde kunne stå halt i flere måneder det første stykke tid jeg havde ham. Men efterhånden forsvandt "halthedsanfaldene", og Røde kom ovenpå efter pauserne.

Det var også Røde, der viste mig, at heste ikke altid er lige villige til at gøre hvad der bliver sagt, når der for eksempel hænger et farligt tæppe på barrieren, eller en farlig plasticpose lurer i en hæk.

På den måde har Røde strengt taget lært mig, hvad der er så fantastisk ved at ride.

Røde var også sådan en, der fandt sig i stortset alt. Måske hang det sammen med, at han ikke var super intelligent.
I hvert fald kunne man gøre mange sjove, ulovlige ting, som for eksempel at springe buk, ride uden udstyr, springe og ride i skoven uden sadel, ja, alt kunne lade sig gøre med Røde.

Foruden at have det dejligste temperament, havde han et temmeligt stort talent for både dressur og springning. Han var lidt svær at ride, men når det lykkedes at få ham til at lystre, var det som om man fløj. Han var elegant at se på med den løftede hale, den kønne, svævende gang, og hans stolte holdning.

Han var ikke så springglad som mange andre ponyer, for tænk nu, hvis springende pludselig udviklede store hugtænder og forsøgte at spise ham...?
Men faktisk var han god til det, et helt lille multitalent.

Det var nu ikke det, men hans gode, venlige og specielle temperament, der gjorde, at jeg ikke kunne undgå at holde af ham.

Noget, jeg også savner ved Røde, er hans særheder. Han var så speciel.

For eksempel kunne Røde slå med hovedet som ingen anden. Det fik simpelthen hele turen rundt :) Det var så vildsomt, at han ofte mistede balancen når han "landede" ;)

Røde var også ret speciel at ride, men det er jo ikke så usædvanligt.

Til gengæld er det ikke mange heste som kan "skridttrave" eller "skridtgaloppere", som Røde kunne. (Læs mere under gangarter)

Røde kunne også "stene". Ikke bare som når man tænker på noget andet og ser uopmærksom ud. Nej, Røde, han "stenede" virkelig! Det skete, når han stod stille, og alt forholdt sig roligt. Han gjorde det kun inde i ridehuset. Det, der skete var, at han langsomt strakte hovedet ud, så man kunne trække en vandret linje hen over næseryggen. Dernæst blev øjnene fuldstændigt udtryksløse og tomme. Det lignede, at han pludselig var faldet i søvn.

Ja, Røde var simpelthen propfuld af særheder. Det er også noget, der er med til at gøre savnet af Røde helt enormt.

Jeg elskede Røde overalt på jorden, og det vil jeg altid gøre.
Gangarter
Tja, dem havde han mange af - lidt for mange... Men dog var Rødes "traditionelle" gangarter rigtig fine:

Skridten var ret stor med god overtrædning.

Traven var Rødes bedste gangart.
Den var stor og svævende med temmeligt stor haseaktion. Hans trav var meget elastisk og blød. Specielt når han var løs, kunne jeg kigge betaget på hans trav i flere timer!

Galoppen var også ret god. Rimeligt stor og elastisk, men under rytter kunne han mangle lidt takt og balance i galoppen. Den kunne ret let gå hen og blive firtaktet, hvis man ikke arbejdede for sagen som rytter!

Derudover besad Røde sine helt egne specielle gangarter, "skridttrav" og "skridtgalop". Begge dele forekom i skoven, når han meget gerne ville frem.

"Skridttrav" bestod af skridt på forbenene og trav på bagbenene eller omvendt. Det så meget komisk ud, jeg tror, det mindede lidt om tølt.

"Skridtgalop" forekom mest, når han var virkeligt ophidset. Det lignede galop, men det gik ret langsomt, og han havde hele tiden mindst to ben på jorden ad gangen.
Stævner
Røde har mest gået springstævner, men også få dressurstævner.

I springning gik han LA - MB på distriktsplan. Vores bedste placering blev en 1. plads i MB.
Han har desuden gået MA med forrige rytter.

I dressur har vi mest redet klubstævner. Han gik LC2-LB3, men det blev aldrig til det helt store.
Stamtavle
Han havde ingen stamtavle, men han skulle være ca 75 % araber.
Køn
Røde var en meget, meget køn vallak :)
Bemærkninger
Røde var perfekt for mig. Jeg elskede ham af hele mit hjerte, og det vil jeg altid gøre. Som min første pony, min "læremester", min bedste ven, og i det hele taget min storfavorit, har Røde givet mig så meget, som det er fysisk muligt.

Han var unik, sød, smuk, blid, venlig, talentfuld og i det hele taget bare skøn. Jeg ved, at jeg aldrig kommer til at elske nogen hest bare kvart så højt, som jeg elskede Røde. Derfor har jeg ikke let ved at komme mig over det uretfærdige tab af ham, men jeg ved jo, at livet går videre.

Den 4. august 2006 måtte dette fantastiske dyr forlade vor jord. Der skete ganske enkelt det, at en af de heste, han gik på fold med blev jaloux på ham, og derfor sparkede hun. Røde's lårben blev det uheldige offer. Det knækkede simpelthen midt over. Heldigvis red Rødes gamle ejer tilfældigvis forbi folden da det skete, og han hørte det frygtindgydende knæk, da Bahamas sko ramte Røde. Han skyndte sig at ringe til sin far, som ejer Kalle, og han tog ud for at kigge på Rødes ben. Jeg var også på vej derud, mens mit hjerte hamrede som en sindssyg. Heldigvis stod Røde roligt og spiste græs og viftede fluerne væk med halen. Jeg åndede lettet op, men for tidligt. for da jeg kom hen til Røde kunne jeg se, at venstre bagben var fuldstændig smurt ind i blod. Riften, det kom fra var dyb, men jeg tænkte, at han nok bare skulle sys. Jeg kom på andre tanker, da jeg trak Røde lidt fremad. Benet hang simpelthen bare og dinglede, som om det slet ikke sad fast på kroppen. Det gjorde det heller ikke, viste det sig. Efter et langt, forfærdeligt kvarter kom dyrlægen ud til Røde på folden. Han kunne konstatere, at Rødes ben var brækket - og at der ikke var noget at gøre ved det. Røde måtte aflives. De tanker, der herefter fulgte inde i mit hoved, de er fuldkommen ubeskrivelige. Jeg følte simpelthen, at jeg ville springe i luften af sorg. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre. Drukne mig i søen? Skaffe et stort glas sovepiller? Det var simpelthen SÅ forfærdeligt, rædselsfuldt, sørgeligt, ufatteligt, ja, ubeskriveligt.
Nu måtte jeg sige et sidste farvel til min elskede pony. Han stod uforstående og slog med hovedet, for han kunne ikke forstå, at han ikke bare fik lov til at gå over til de andre heste og græsse. Det faktum overbeviser mig om, at Røde ikke nåede at lide.
Jeg fik sagt farvel til Røde, men hold k*ft, det var svært! Min mor og jeg blev opfordret til at gå væk mens Røde fik sprøjten. Det var jeg tilfreds nok med, for det ville have været rædselsfuldt at se ham dø.

Det var enden på Rødes liv, og det var enden på de fire bedste år af mit liv.

Da Røde levede hed han Painters Joke i papirerne. Men nu, hvor han ikke gør det mere, er det bare Røde. Røde var Røde, og det vil han altid være for mig.

Rest in peace, Røde <3

Du vil altid være i mit hjerte, min elskede pony. Du vil altid være elsket, og aldrig blive glemt.
Kommentér på:
Anden særlig race - Røde <'3 *R.I.P*
Annonce