{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Pretty - Hvil i fred! 1994

16.772 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

SA
Kvinde | 28 år | Oprettet: 18. nov 2007


Anden særlig race Pretty - Hvil i fred!

Fødselsår:
1994
Højde:
138 cm.
Temperament
Hun er meget velfungerende og er for det meste glad. Hun har en meget kærlig og rolig måde at være på. Hun er rigtig nysgerrig og kan godt lide nye udfordinger.
Udover det har hun en meget beroligende virkning på mig. Hun gør mig meget afslappet og glad :)
Gangarter
Ærlig talt går jeg ikke op i hendes gangarter. Hun har sikkert nogle rigtig fine gangarter. Jeg synes selv hende trav er rigtig god. I galop har vi arbejdet meget på hendes balance.

Men da hun er ved at være lidt gammel rider og træner vi ikke så meget andet en skridt :)
Stævner
Jeg rider ikke stævner på hende. Interessen for dressur eller spring er ikke ret stor ved mig, og kan ikke lide at ride stævner. Desuden har Pretty seprationsangst som vi træner meget på, og hun kan ikke lide at være alene inde på banen :) Så der gider vi ikke spilde vores tid på!
Stamtavle
Jeg ved desværre ikke noget om hende stamtavle, kun at hun en gang tilbage har haft et føl..

Men ved, at der er new forrest, araber og dartmoor i hende, og sikkert mere.
Køn
Hoppe :)
Bemærkninger
Pretty er min 18 årige ponyhoppe. Hun har et helt fantastisk sind man virkelig skal lede længe efter! Hun er en nervefast hest, der skal meget til at skræmme hende. Hun siger ikke noget til traktoer, lastbiler osv.
Hun er utrolig tillidsfuld og nysgerrig, og knytter sig meget til sine ejere.
Hun er rigtig dejlig at ride, dog skal man lige lære hende at kende før man kan ride hende ordenligt. Vi skal lige til at starte op igen, efter en pause på 3 mdr. :)
Så vi skal have bygget muskler, balance og kondi op.. Det bliver et hårdt, men også spændende projekt, som jeg glæder mig til at komme igang med.. :D

Før pausen har vi de sidste 7 mdr. gået til dressur undersvisning i en lille herlig rideklub (M.O.R.K.), der ligger i Mariager. På de syv mdr. har vi rykket os helt vildt. Er stoppet derinde nu pga. af hendes lange sygdomsperiode, som du kan læse om længere nede.

Vi red dressur derinde, og det var rigtig fint. Vi fik styr på hendes galop og udviklede os en hel del. Nu da vi skal starte forfra, tror jeg ikke den moderne dressur bliver vores ridestil :)
Men hun går super godt, og søger selv ned. Kan godt være lidt doven, men det er ikke så slemt. Hun har det med at skyde skuldre når hun er træt, og det arbejder vi virkelig på at komme af med... Som sagt vil jeg ikke træne den slags dressur mere, da vi er blevet bidløse og heller vil lægge vægt på at få et fantastisk venskab, jordtræning og bare hygge os.

På tur med andre heste er hun helt vidunderlig, altid klar til galop, bliver ikke særlig let skræmt og er bare rigtig sød :D
Hun har altid nydt at være på tur alene, men da jeg er begyndt at ride mere med min veninde, er hun begyndt at blive nervøs ved turridning alene.. Så dette er bestemt noget der skal arbejdes på både fra ryggen, men også fra jorden.

Den 2. september 2010 er hun blevet så god at vi var ude og galoppere i rebgrime, hun lyttede godt til mig og det var en fantastisk oplevelse, der gør at vi klør på! :D

Vi træner også en del fra jorden af, dog lige nu er det de mest basale ting også tricks og bare gåture vi øver på :)
Hun er rigtig lærenem, og hun forstår de forskellige ting meget hurtigt. Vi træner en lille smule tricks og indtil videre har hun lært at kysse, ryste, "rø tingen", hilse og smile.

Torsdag den 12. Juli 2007 købte vi Pretty. Det er efterhånde lang tid siden..Det var en perfekt dag, som jeg altid vil huske.
Hun var super sød, og den første dag var der ikke mindre end otte oppe på hende og hun nød det! :D

Det første lange stykke tid kæmpede jeg med at få nok tillid. Stole nok på Pretty til at trække hende, ride hende uden for longe og være på tur. Selvom Pretty var utrolig sød, turde jeg ikke ret meget - så min mor hjalp mig rigtig meget.

Langsomt begynde det at blive bedre, fordi jeg lavede en "aftale" med mig selv, om at jeg først måtte blive bange når Pretty rent faktisk smed mig af, og var vild. Det begyndte så langsomt at gå fremad. Jeg husker specielt en dag, hvor jeg var ude og galoppere på stubmarker :D En helt fantastisk dag, og jeg var så glad og stolt over mig selv og Pretty.. Jeg skrev rundt til alle mine veninder: "Tro det eller ej, men jeg har galopperet på stubmarker!! :D" kan jeg huske..
Siden det har det bare gået fremad og fremad og fremad.. :D

Særligt husker jeg det billede der blev taget på min konfirmationsdag. Et billede der virkelige for mig er symbolet på det vi har nået, et forhold bygget på kærlighed, tillid og respekt for hinanden.

12. Juli 2010.
Det var Pretty's og min 3 års dag! Jeg kom op til hende ved middags tid for at tage op og hygge. Hun lå på folden og slappede af, og de andre heste gik et stykke fra hende. Jeg gik over til hende også lå vi bare og fladede ud. Det var virkelig hyggeligt! Vi "snakkede" om de 3 år der er gået.
Det har været 3 fantastiske år med glæder og sorger. Alt fra, at jeg red på dig i skridt i longe fordi jeg ikke turde andet, til at jorde rundt på stubmarker og grine højt. Ligge med dig på folden og nyde livet. Striglen og hyggen i flere timer.
Alle de fantastiske minder vi har sammen. Jeg håber på mange flere år sammen med dig. Du skal aldrig nogensinde udskiftes for en ny smart pony der kan det hele. Du skal altid være ved os!
tak for 3 fantastiske år Pretty - jeg elsker dig!

Jeg er ovenud lykkelig for at Pretty blev min. Vi har været utrolig meget igennem, og vi må virkelig sluttet os til de her to ordsprog:
- Tro kan flytte bjerge
- What dosen't kill you makes you stronger

Gennem det hele har vi begge troet på det, også selvom det har været umenneskeligt hårdt, så er vi blevet stærkere på den anden siden. Mange af de ting vi har oplevet kunne jeg godt undvære, men uden dem havde vi ikke været dem vi er idag.. :-)


De første 2 år vi havde hende har hun overhovedet i haft nogen skader!
Hun har kun haft dyrlæge den ene gang hun skulle vaccineres, men i vinterferien 09 fik hun en hovbyld, pga. af nogle rigtig dumme misforståelser, der havde gjort, at hun løb på en stivfrossen fold i 1½ time! Desværre fik hun en rigtig rigtig slem hovbyld, og hun kunne overhovedet ikke gå.
Jeg var ikke hjemme den første dag hun havde det, men min mor tog sig af hende og havde hendes heste kollega ude og se, og hun sagde det nok var en hovbyld. Pretty blev spærret inde i boksen, og fik vasket sin hov i sæbespåner.

Den dag jeg kom hjem, styrtede jeg op til hende med det samme. Det var et forfærdenligt syn, Pretty støttede overhovedet ikke på benet.
Hun fik hendes hov i sæbespåner 6 gange dagligt, hvilket også gjorde, at hende hovbyld var klar til at blive skåret ud efter 5 dage - 5 forfærdenlige dage!
Da smeden kom for at skære den ud, troede han at hun havde brækket benet - han skar den ud og Pretty gik så fint. 3 dage efter var jeg ude og ride! :D Det var fantastisk!
Jeg troede det var der hårdeste jeg nogensinde havde oplevet, men jeg skulle senere finde ud af, at det ville blive MEGET værre.

Desværre har vi været en rigtig rigtig grim tur igennem nu. Her i sommerferien 2010 har Pretty var rigtig tæt på at blive aflivet op til flere gange.

Læs om det her: Det startede onsdag den 26. maj hvor Pretty blev en lille smule forfange, vi fangede det fordi vi mærkede højere puls, og hun var halt på venstre forben.. Vi satte hende på jordfold med det samme, og skulle lige se hvad det var.. Dyrlægen kom ud og smerte-visiterede hendes hove for forfangenhed, der var ikke rigtig nogen reaktion.. Men hun havde ondt og vi fik noget smertestillende (Metacam) som vi skulle give hende i en uge. Det hjalp rigtig meget og allerede samme aften gik hun meget bedre.. Så det var dejligt at se. Hun blev så over en længere periode tilvendt til græs og kunne gå heeeele dagen på græs og gik så på jord om natten.
Dette fungerede super.

Den 6. juli var hun igen halt på forbenene og vi troede det var forfangenhed, vi ringede efter dyrlægen der kom ud, men kunne ligesom os heller ikke finde tegn på forfangenhed.. Det eneste han kunne sige var, at hun havde ømme såler, og at vi bare skulle lade hende gå sommeren over, fordi hun ikke havde ondt. Vi tog så afsted nogle dage, og kom hjem den 12. Juli, hvor Pretty weekenden over var blevet rentgående.

Mandag den 12. juli da jeg kom hjem ville jeg ud og ride lidt, så hun kunne komme lidt igang igen.. Desværre var hun halt på bagbenet der.. Vi ringede efter en der hedder Mette som kom ud og tjekkede, som os kunne hun ikke finde noget som helt der var forkert på Pretty.
Hun anbefalede os noget hovcreme til kronranden, som skulle gøre hoven mere elastisk.. Det købte vi så dagen efter.. Vi begyndte at bruge det og 2 dage efter var hun haltfri :)

Den 17. Juli skulle vi afsted på ferie igen, og vi havde en aftale med dem oppe i stalden om, at hun skulle gå på græs om dagen og jord om natten. Dette havde hun gjort i en mdr. uden problemer.
Da vi tog afsted var hun ikke forfangen og hun var haltfri.. :D

Vi fik desværre en besked om aften hvori der stod, at hun haltede på venstre forben, men der ikke var tegn på forfangenhed.. Hun gik så på græs hele søndag, hvor det ikke blev bedre og mette kom så ud søndag og kunne se tegn på forfangenhed, som faktisk var der lørdag aften så det er blevet meget værre af, at hun har gået på græs hele søndag.
Mette snakkede så med sin dyrlæge mandag den 19. juli som sagde, at vi ikke skulle give hende metacam (smertestillende), fordi så ville hun ligge mere ned og hovbenet ville rotere mindre. Vi måtte jo stole på at de derhjemme havde styr på det, selvom det var virkelig hårdt at tænke på, at Pretty ingen selvskab havde eller ingen medicin fik.. Pretty havde det virkelig skidt.

Fredag den 23. juli ringede vi selv fra camping pladsen til vores egen dyrlæge, da vi syntes, at Pretty skulle have noget smertestillende selvom en anden dyrlæge sagde det modsatte. Vi fik ham til at komme ud med metacam som hun så kunne begynde at få.
Mandag den 24. juli kom vi hjem, selvom hun var på smertestillende gik hun udelukkende på 3
ben.
Vi kunne selvfølgelig kun være fustrede over det, og vi begyndte at sætte behandling igang.
Hun fik timers lange isbade til hendes hov, æblecidereddike, forskellige urter, hun fik hvidløg, vitaminer, hø og halm.. Hun fik ikke ret meget hø, og er desværre blevet meget tynd..

Fredag den 30. juli begyndte Pretty virkelig at få det bedre.. Vi havde kun metacam tilbage til om fredagen, og valgte at give hende halv ration om fredagen og resten om lørdagen..
Fredag aften da vi kom op, galopperede Pretty hen til os på folden.. Det var en super lettelse at se hun gik så godt.. Hele lørdag blev det bare bedre og bedre, og det var jo super godt..

Så søndag gik hun igen utrolig dårligt.. Vi lod hende gå søndag og mandag valgte vi at køre til hvidsten dyrehospital og hente noget smertestillende til hende.. Hele ugen indtil mandag den 9. august fik hun metacam. Vi talte med dyrlægen om, at hun var begyndta at gå værre igen og forfangenheden nok kommet tilbage.

Det virkede dog overhovedet ikke på samme måde som forrige uge, hun blev ved med at gå på sammen måde, uden nogen ændring.. Vi troede det gik ned af bakke.. Vi behandlede hende stadig mod forfangenhed, men var bange for at det var ved at være slut.. Tirsdag var jeg i fårup og mine forældre kom op til et virkelig tykt ben http://images.hestegalleri.dk/uploads_alb_large_wm/4982382_l.jpg (ser ikke så tykt ud har, men i virkeligheden var det 3 gange så stort som normalt)
De troede det var slut nu.. Om aften da jeg kom hjem måtte de jo fortælle mig, at det nok var slut.. Jeg blev virkelig virkelig ked af det og ville op til Pretty.. Vi havde ringet efter dyrlægen der skulle komme næsten morgen. Vi var ret sikre på at hun skulle aflives, så jeg valgte at sove oppe på folden ved hende.
Jeg fortalte hende at hun skulle komme igennem det her, og hun ikke skulle aflives! Nok mere for at få mig selv til at tro på det.. Natten var lang (og kold,det regnede vildt meget, og jeg lå med Prettys regn dækken om mig, ude på folden.. )

Næste morgen opdagede jeg et rimelig friskt sår ved kronranden, og var virkelig bange for hendes hov var ved at løsne sig.. Vi skulle jo heldigvis have dyrlæge et par timer efter, vi sad ved Pretty og tog lidt billeder, hendes ben var stadig meget tykt og hævet.. Vi troede det var slut..
Dyrlægen kom og så det hævede ben og såret ved kronranden.. Han sagde det var en infektion i hoven, som ikke kunne komme ud gennem sålen, så det havde prøvet vejen ud gennem kronranden. Han smertevisiterede hende på højre forhov, hun viste ikke rigtig hvor den var (og viste ikke smerte så hende forfangenhed var ikke slem/ovre) Han sagde det var en meget slem hovbyld.
Vi blev selvfølgelig rigtig glade, han fik skåret ind og fundet den, men kunne ikke komme helt ind til den, så han skar et lille hul så den kunne sive ligeså stille ud.. Hun fik smertestillende og pencilin, som han også kommer og giver de næste to dage.. jeg valgte så at tage i skole senere på dagen, det var en virkelig stor lettelse.. Følte mig bare helt vildt glad, og meget meget træt..
Allerede da jeg var oppe ved hende efter skole, kunne jeg se en tydelig forbedring! Det var virkelig dejligt endelig at have fundet en forklaring på hvorfor hun havde gået så dåligt hele ugen, som jo så var pga. hovbylden.. Vi troede det var hende hov der havde roteret sig så meget..

Jeg har det virkelig mærkeligt inden i, fordi der har kørt rigtig mange forskellige følelser gennem min hovede det sidste døgn.. Også er det "endt" sådan har, som jeg er utrolig lykkelig for!!

Det er jo desværre ikke slut endnu, da vi endnu ikke kan sige hvor meget hende hovben har roteret sig og hvad hendes fremtids udsigter er.. Men hele vejen igennem har troen på, at jeg en dag ville kunne sige: "Pretty er helt rask" været der, og som man siger: Tro kan flytte bjerge!

*Mandag den 13. september 2010*
Det er nu præcis en mdr. og 2 dage siden jeg lå oppe på Prettys fold og tog afsked med hende.. Det har været en helt fantastisk måned. Det har været så mange forskellige følelser, men mest af alt har jeg lært at sætte pris på de små ting. De små ting som før var lidt trælse.. De små ting som at cykle op til Pretty klokken lort om morgen og give hø, fordi hun ikke an tåle græs er pludselig blevet til - at cykle op til min pony, som desværre ikke kan tåle græs, men som er i live og give hø! :D
Jeg er taknemmelig, og hvis det er det held jeg skal have for resten af mit liv er det det værd.. <3

Her efter vi har startet med at træne igen, troede jeg egentlig vi skulle genoptræne længere tid, men nu har vi jordtrænet, og vi træner på at blive bidløs. Jeg har ikke redet hende med bid siden den 15. august.. Dog har min mor redet med bid en af dagenen.. :) Hun er super dygtigt til det, også meget mere afslappet. Ud over det træner vi balance og kondition hvilket går super.. :D Hun har det meget bedre i benet end jeg troede - og jeg har alleredet galopperet på mange stubmarker. En fantastisk følelse, som jeg aldrig troede jeg skulle komme til igen.. :D

OPDAGTERING D. 6 OKTOBER 2010 :)
Det går super godt med Pretty, hun har det rigtig fint i benet. Dog er hun stadig øm på asfalt med rytter på, men det er pga. hov-bylden.
Det går super godt fremad.Vi har trænet meget på at blive redet i cordeo og rebgrime, hvilket går super godt.
Pretty rides kun bidløst, da det simpelthen virker bedste for os. Har en hest der er gladere og lettere at ride. Pretty bliver altid deprimeret om vinteren, men indtil videre er hun slet ikke blevet depri + hun er meget nemmere at ride.. :D Så det er super dejligt!
Vi har brugt lang tid på, at hun har lært signalerne, og i går aftes red Ditte hende i cordeo, hvilket Pretty var super sej til!! :D

Opdatering 1. Januar 2011.


Ja nu sidder jeg og tænker tilbage på det år der er gået. Det har virkelig stået i Prettys tegn. Selvom der er sket så mange dårlige ting, husker jeg det som et godt år. Selvom jeg har oplevet mange hårde ting, svigt, sorg, uretfærdigheder og hårde tider har jeg aldrig været sådan trist. jeg er sikker på det er Prettys skyld. Hun er min redning. Jeg tror på der er en grund til netop vi to er endt op sammen. Det har været så umenneskeligt hårdt da Pretty var syg. Da hun lå dødsyg i mine arme. Jeg lovede hende en ting der. En ting jeg har i sinde at holde. Vi skal være sammen til døden os skiller.
Jeg ved at jeg kommer til at savne hende næste år, men jeg ved også det ikke skal slå os ud. Det bliver en kæmpe udfordring, men jeg ved vi kommer igennem det.
Pretty er min drøm - min glæde - min stolthed.

Vi har i år 2010 begyndt at træne på en ny måde. Det har været en kæmpe udfordring. Vi har droppet biddet. Jeg har aldrig fået undervisning uden bid, så vi har følt og en del frem. I starten tog jeg det helt forkert. Jeg regnede lidt for meget med at Pretty vidste hvad det betød, og tænkte ikke så meget på at hun skulle lære alle de nye signaler, men syntes jeg har fået rettet op på det...
Vi har trænet meget på, at kunne ride 100 % bidløst, hvilket er helt på plads nu, kunne gå en tur uden hun vendte om mod gården, løb tilbage eller trak derind. Dette er også på plads nu, og vi går tur i cordeo nu.
Vi har trænet på at blive bedre til at forstå hinanden, og jeg syntes det går rigtig godt.

Jeg glæder mig til år 2011 med Pretty, og håber på at få trænet hende op så hendes ben kan holde til lidt mere, få noget mere kondi i hende og få styrket hendes balance.
Desuden vil jeg have forfangenheden 100 % under kontrol i år, hvilket betyder for Pretty at hun nok maks for 1-1½ times græs, men dette er abselut bedre end forfangenhed!
Jeg vil rigtig gerne have styr på longeringen, da det vil være dejligt for ditte at hun kan gøre det selv når jeg tager afsted.
Få en rigtig fed sommerferie, hvor vi får oplevet en masse. Vil også rigtig gerne have trailer-trænet og en tur til vandet - det kunne være fed. Desuden vil jeg have en rigtig rigtig dejlig 4-års dag!
Jeg glæder mig til endnu et år med min skat, og er sikker på det nok skal blive fantastisk

Opdatering Juni 2011:
Synes det går utrolig godt med Pretty! Vi har haft en utrolig lang periode hen over vinteren, hvor vejret desværre har gjort det umuligt for os at ride. I starten af foråret har jeg ikke haft så meget lyst til at ride, men her i slutning af maj starten af juni har vi taget fat! Og hvor er Pretty bare overraskende dygtig. Hun har meget bedre kondi end jeg havde forstillet mig, og kan sagtens bære sig noglelunde korrekt i forhold til, hvor længe hun har stået stille.

Ellers arbejde vi bare på forskellige tricks, hygge, gåture osv. Vi har også her gennem foråret bøvlet lidt med Prettys hove, som bliver ved med at flække nærmest uanset, hvad jeg gør. Har prøvet bare at lade dem være, vande dem, smørre med olie, brugt corncrescine, lavet vandbade og en masse mere, men synes ikke rigtig der er noget, som hjælper. Pretty virker ikke besværet af hendes dårlige hove, og det er skønt!
Er super glad, fordi hun bare går så godt for tiden, og der ikke et bedre syn, end når hun galoppere ned på græsfold og græsser med de 2 andre heste. Det fylder mig bare med glæde og taknemmelighed, for at vi klarede os gennem sommeren 2010!
Vi har det super godt, og jeg skal bare rigtig nyde min sommerferie med Pretty, da jeg jo skal på efterskole næste år - UDEN hende :-( Men er sikker på hun vil få det godt herhjemme, hvor min mor og lillesøster nok skal passe rigtig godt på hende :-)
Det var opdateringen for denne gang - hun har det super godt :-)


Opdatering: 12 Juli 2011
Lige præcis idag er det 4 år siden jeg fik min dejlige pony hjem. Når jeg tænker tilbage på de 4 år er det med et kæmpe smil på læben. Det har virkelig været 4 udfordrende, spændende, fantastiske, hårde, udviklende og vidunderlig år! Det har været så mange op og nedture, det har kostet blod sved og tåre, men det har bare været det hele værd! Er så taknemmelig for, at jeg har fået muligheden med Pretty og alt det høre med. Nogle af mine bedste minder er sammen med Pretty, men også de værste. Sommerne 2010 var så hård at komme igennem med Prettys sygdom, men vi klarede det og er endnu stærkere på den anden side.

Jeg er ekstremt stolt af Pretty og kunne ikke forestille mig et liv uden hende. Hun kan på et sekund få mig til at glemme alt, smile, men også blive dybt bekymret. Men sådan er kærlighed vel.. Jeg elsker hende så højt, og ved det bliver hårdt næste år på efterskole, men sådan er det jo.
Kommer sådan til at tænke på nogle forskellige linjer i en sang, som jeg lige sætter herind. Glæder mig til endnu flere fantastiske år med Pretty! :')

And I know an angel was sent just for me
And I know I’m meant to be where I am
And I’m gonna be
Standing right beside her tonight

And I’m gonna be by your side
I would never leave when she needs me most


OPDATERING SEPTEMBER 2011
Så er jeg jo startet på efterskole uden Pretty, og hvor er det bare hårdt! Jeg nyder livet på efterskolen, men savner også Pretty derhjemme. Min mor, lillesøster og far passer hende og de gør det så godt! Det betyder så meget for mig at de passer godt på hende!
Min lillesøster har redet på hende et par gange og Pretty nyder at galoppere på stubmarker med Ditte, så det er super dejligt. Det var ellers lige ved at gå galt i sidste uge. Pretty var nemlig sluppet ud på græs, hvilket jo kan være ekstremt farligt for hende. Min lillebror kom der op og opdagede det, cyklede hjem ringede efter mor, tog derop igen, fik jaget Pretty på jordfold mens han holdte den træstolpe som var knækket. Min mor suste hjem fra arbejde og hjalp min lillebror.
HELDIGVIS er der ikke skete noget, hvilket jeg er så taknemmelig for da det kunne være endt katastrofalt!
Jeg nyder at være hjemme på weekend ved Pretty, og har i dag gået tur med hende på stubmarkerne, og det gik super godt. I morgen vil jeg ud og ride på stubmarkerne, glæder mig :-D

Ud over det har jeg fået lavet en super smuk slow feeder til Pretty, som jeg bare er vildt glad for. Det betyder nemlig at de meste af dagen, hvor hun står på jordfold kan hun få tiden til at gå med at spise. Det er super praktisk, og nemt for min familie når de skal passe hende :-)
Når det er ved at være sent og jeg vil tage op og give Pretty hø. :-)

Pretty er virkelig min sjæleven. Hun betyder alverden for mig. Jeg elsker hende højere end noget andet. Vi vil altid være sammen. Måske ikke fysisk men i hjerterne. Ville aldrig sælge hende om jeg så fik alverdens rigdom for det. Intet kan måles op med det hun giver mig.
Jeg kan ikke beskrive den kærlighed der er mellem os. Har aldrig oplevet det før.
Pretty jeg elsker dig!





Jeg har i dag d. 6 Juni 2012 valgt at sende Pretty op til de evige græsmarker. Hun tog herfra ved godt humør og havde fået lov til at spise alt det græs hun ville. Pretty min ven - jeg vil aldrig nogensinde glemme dig! Tak for 5 fantastiske år, tak for et fantastisk venskab - du er verdens bedste min skat!

6. August.
Det bliver ikke nemmere med tiden at være foruden Pretty. Drømmer om hende nærmest hver nat og kan begynde at græde de mærkeligste steder. En ting er 100 % sikkert. Jeg er så taknemmelig for de 5 år vi fik sammen, og hun vil altid være savnet!

6. september:
Jeg sidder her med tåre i øjnene. Tanker og minder med Pretty fylder så meget i mit hovedet. Jeg har det virkelig svært uden Pretty, men det hele fortsætter jo bare. Det er kun 3 mdr. siden, at vi sagde farvel, men det følelse som 1 år. Tiden går så langsomt. Men nu vil jeg mindes alle de gode ting, alle de gode minder og følelser. Pretty hun bliver aldrig nogensinde glemt, for hun har gjort en kæmpe forskel! Du er savnet så det gør helt ondt indeni, men jeg er samtidig taknemmelig for de 5 år vi fik. Min skat - hvil i fred <3

They say memories are golden,
Well, maybe that is true;
I never wanted memories,
I only wanted you.

A million times I needed you,
A million times I cried;
If love alone could have saved you,
You never would have died.

In life I loved you dearly,
In death I love you still;
In my heart you hold a piece
No one could ever fill.

If tears could build a stairway
And heartache make a lane;
I'd walk the path to heaven
And bring you back again.
Kommentér på:
Anden særlig race Pretty - Hvil i fred!
Annonce