{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Frieser Canna R. 2000

12.935 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Frieser Canna R.

Fødselsår:
2000
Højde:
Jeg er ikke så høj, men høj nok til min madmor. Jeg blev målt til 156 cm, da jeg var til kåring som 3års, men nu (som fuldt udvokset) er jeg 158 cm.
Temperament
Jeg er en rigtig sød pige. Gør (næsten) altid, hvad jeg bliver bedt om. Det er ingen problem at ride tur i terrænet kun iført grime og træktov. Dog kan jeg godt være liiidt for frisk, når vi skal galopere i dressuren. Derudover sammenligner min madmor mig lidt med en labrador-hund: gør, hvad den skal, er altid glad, og er MEGET glad for mad.
Gangarter
Jeg har meget flydende bevægelser. Ikke den specielle Frieser-trav med højtløftede forben, men mere som en "almindelig" dressurhest.
Stævner
Njaaai, min madmor har ikke haft mod til at starte stævner på mig endnu (tror, hun er lidt en kylling). Men jeg har da været med i byen lige som de andre perler. Dyrskuer, kåring, opvisninger, hyggeture osv. Og jeg er altid flink og rar at have med.
Stamtavle
Ja, jeg er også optaget i stambogen. Min far hedder Anton, og min morfar Falke.
Køn
Jeg er en sød hoppe, som ææælsker at blive hygget og nusset om.
Bemærkninger
Min madmor kalder mig altid for den lille tykke. Bare fordi jeg er af den gamle type (olie-tønde med 4 ben) med masser af hovskæg. Det kan godt være, at jeg er lidt lavstammet bygget, men smidig er jeg. Jeg kan sagtens klø man helt op til lancemærket med begge bagben (et ad gangen selvfølgelig).
Jeg er sat i fol med Champion-hingsten fra 2007, Onne, så der skulle meget gerne komme en ny baby omkring første uge i maj 2009.
Jeg blev håndprøvet/scannet mandag d. 4. august, og alt så fint ud. Fosteret var på størrelse med en lille håndbold.

Så er madmor og jeg squ ved at have styr på overgangene. Nu mangler vi vist kun galoppen.

16.okt. 2008: I dag har jeg været med beslagsmeden på arbejde. Han skulle til svendeprøve i dag, og havde valgt mig som sin svendeprøve-hest. Og jeg stod bom stille i 2½ time, selvom essen blæste lige ud i hovedet på mig. Og selvom der ustandseligt blev slået på armbolten. (Og helt uden at skide på gulvet)
Skuemestrene var vildt imponeret over mig. Og det er første gang i PH's Beslagsmedie's historie, at der er blevet brugt en Frieser til svendeprøve. Skuemestrene kunne heller ikke huske, at der havde været brugt nogen andre steder. Men de sagde, at det var ihvertfald ikke sidste gang. Og det vigtigste af det hele: Beslagsmeden bestod og kan snart kalde sig registreret beslagsmed.

6.dec. 2008: Jeg er godt nok ved at være meget i fol nu. 3 omgange i trav på dressurbanen, så lyder jeg som et damp-lokomotiv. Så nu bliver der vist ikke så meget dressur, før jeg har folet.

26. marts 2009: Dr. Dyrlæge har lige været på besøg i dag. Mit yver er voldsomt spændt - dog uden mælk. Og scanningen viste også, at fosterhinden er begyndt at løsne sig en smule. Dette prøver Dr Dyr så på at stoppe ved en antibiotika-kur i håb om, at jeg kan holde føllet på plads bare 14 dage mere. Min 325. dag er den 26. april. Se billeder i fotoalbum: http://www.hestegalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=139330

12. april 2009: Det er i dag en sorgens dag. Lige over middag gik Canna's foling i gang. Dog var det moderkagen og ørerne, der kom først, så der blev straks ringet efter dyrlæge. Efter en del søgen og pressen baglæns lykkedes det dyrlægen at finde begge forben, så han kunne få føllet ud.
Det smukkeste langbenede hoppeføl (uden stjerne) kom til verden uden liv. Heldigvis ser det ikke ud til, at Canna har taget skade af den svære fødsel. Canna fik lov til at tage afsked med føllet et par timer, inden vi fjernede det fra hende.
Vi vil mindes dette smukke hoppeføl med sorg i hjertet, selvom vi ikke fik en chance til at lære hende at kende. Deanna af Hestagergaard skulle have været hendes navn.

7 timer efter måtte Dr Dyr igen ud til Canna. Efterbyrden ville ikke slippe. Og igen måtte dr. Dyr have begge arme ind i Canna for at få den løs.

13. april 2009: Canna virker heldigvis frisk. Jeg brugte et par timer på at vaske hende, og bagefter gik vi en lille tur. Canna gik frisk til med hovedet højt i det dejlige vejr. Og hun har ikke kaldt en eneste gang, så jeg er sikker på, at hun har forstået, hvad der er sket.

Den 23. juni 2009: Har lige prøvet en ny sadel i dag, men den var OGSÅ for smal. Iiiiih, det er ikke nemt for mad-mor.

Den 7. sep. 2009: Madmor fik endeligt overtalt Beslagsmeden til at tage nogle billeder under dressur-træningen.
Kommentér på:
Frieser Canna R.
Annonce