Den menneskelige hest - Bare ikke når vi træner...

Den menneskelige hest - Bare ikke når vi træner...

2054visninger 15 svar | 23. feb 2016

Jeg vover mig ud på dybt vand, og begynder på et følsomt emne for mange hestefolk. Det er en vigtig diskussion, som enhver der tilbringer tid med heste bør forholde sig til. Hvad er min hest for mig? Hvad forventer jeg af ham, og samtidig: hvad kan jeg tillade mig, med rimelighed, at forlange af ham?

Denne blog går ind på vores tendens til at overvurdere hestens mentale evner, hvordan det kan få en negativ indflydelse på hestens velfærd, når vi i ridningen antager at de forstår mere end de er i stand til, og lidt om hvad vi kan forvente af vores hest.

Den moderne hobby hest er speciel og unik. Der findes ikke nogen eller noget, der kan erstatte ham og give lige præcis det han kan. Han er magisk, selvstændig og hengiven på sammen tid. Han er en kær ven, en trøstende skulder, et holdepunkt, en eventyr makker: Kært barn har mange navne.

Men den moderne hobby hest er ikke noget barn, og den moderne hobby hests mentalitet er ikke sådan lige at substituere med en menneskelig bevidsthed, med forståelse og fatteevne der svarer til.

Jeg vil ikke ødelægge andres eller mit eget smukke billede af hvad heste er i stand til at kommunikere og udtrykke af følelser. Jeg tror på at min hest har personlighed, jeg tror at hans små særheder jeg lægger mærke til er noget helt særligt ved netop ham. Jeg tror på at han føler: Smerte når hans krop hæmmes, glæde de gange han var sammen med en særlig vallak Gawain, uro, stress og angst når hans naturlige flugtinstinkt tager over. Tryghed, hvert eneste øjeblik, midt i en øvelse, hvor noget slår klik og han ved hvad jeg beder ham om.

Alligevel føler jeg ofte, at jeg er nødt til at tage afstand til mine fornemmelser, såvel for min egen som andres hestes skyld.

Som et, af natur, følsomt menneske skal der ofte ikke så meget til før at jeg bliver emotionelt rørt af situationen, og jeg bliver meget ofte rørt af ryttere der arbejder med deres heste, deres helt specielle ven. Jeg ser utrolig meget kærlighed til hesten, givet i den tro at den forstår hvad det er vi giver til den. Det er en smuk ting, at give kærlighed.

Men der er en bagside til dette kærlighedsforhold. En bagside der efter min mening overskygger den kærlighed vi giver til gengæld, for det er en uretfærdig bagside, som hesten ikke kan stilles til ansvar for. Jeg tør godt påstå at stort set alle ryttere kun ønsker deres hest det bedste, og derfor ikke bevidst søger denne uretfærdighed. Den er en uheldig, ubevidst følge, af at vi tilegner vores heste evner ud over deres naturlige kapacitet.

Vi tror på at de forstår vores ord, vi tror på at de har menneskelignende vaner, vi tror på at de er mere. Den tro leder os til forventninger der langt overstiger hestens evner og kapacitet for forståelse og læring. Den slags forventninger kan risikerer at skabe splid i vores træning når hest og rytter ”går forbi” hinanden, og frustration og forvirring træder i stedet for tålmodighed og forståelse.

Jeg vil gerne give nogle eksempler på hvad det er for en bagside jeg hentyder til:

Udtalelser som ”min hest elsker ringridning og farven grøn” eller ”min hest kan ikke lide, kan godt lide…”, er personlighedstræk som vi tildeler vores hest. De er nok så uskyldige, hygsomme og naturlige for os som mennesker, nogle kan såmænd være sande, men det uskyldige udgangspunkt kan hurtigt udvikle sig til en tro på hestens menneskelignende bevidsthed, og så er vi ude i noget af det farlige.

Jeg har stået og set en pony der stormer af sted over det ene spring efter det andet, med hovedet løftet, ryggen sænket og ørerne tilbage, mens publikum udtrykker ”Den er godt nok glad for at springe den hest”. Det stikker til mit indre når jeg står i sådanne misforståede situationer, og ser en hest stresset og ude af balance, hvor man i virkeligheden burde stoppe træningen og gå tilbage til basics. Finde ud af hvor i hestens grunduddannelse noget er gået tabt eller er sprunget for hurtigt henover, som gør at hesten stormer afsted, og derfra gradvist genoptræne, til vi får en hest i balance på springbanen. Det gør hele scenariet mere sikket for rytteren og velfærdsorienteret for hesten.

Fra de uskyldige personlighedstræk kommer vi hurtigt over i en udviklet bevidsthed, og vi går fra simple til mere komplekse karaktertræk som: ”Min hest driller mig, han ved jo godt hvad han skal”, ”min hest er jaloux når jeg er sammen med andres heste”.

Vi kan ende i en farlig situation hvor vi ignorerer hesten vi står med og kun ser den bevidsthed vi selv har designet, vi tager ikke højde for hestens naturlige adfærd, læringsevne og mentale kapacitet. Vi glemmer at anerkende hestens begrænsninger og at fokuserer på dens styrker.

Heste kan ikke forstå at de har gjort noget ”forkert”, heste kan ikke forstå betydningen at ”drille”. Det tillader jeg mig at sige, fordi det kræver indsigt og ræsonnement at kunne drille bevidst. Heste kan ikke ræsonnere… Det fysiske bevis er ikke til at argumentere imod. Den hjernedel der er ansvarlig for netop denne funktion, er så meget mindre hos hesten når vi sammenligner med mennesker, at det ville være ganske urimeligt overfor hesten, at forlange noget der bare ligner menneskelig indsigt.

Jeg bevarer mine fornemmelser og ideer om min Frig’s personlighed, men jeg lader dem aldrig stå i vejen for hvordan jeg arbejder med ham. Jeg lader teorien komme først, fordi jeg tror på det er vigtigt at træne efter hans læringsevner og ikke mine, fordi jeg som menneske er i stand til at sætte mig i hans sted, mens han som hest aldrig vil kunne være i stand til at forstå mine læringsevner.

Jeg følger en simpel lov, formuleret af behavioristen Conwy Lloyd Morgan i starten af 1900 tallet:

Lad aldrig en adfærd være udtryk for højere psykologiske evner, hvis denne rimeligt kan forklares ud fra en lavere grad af psykologisk evne.

Det er at sætte tingene på en spids, og være kritiske over alt hvad vores heste gør, men på trods er det en tanke vi ikke kan tillade os at ignorere. Vi går på kompromis med hestens velfærd når vi ikke anerkender deres potentiale for hvad det er. Vi risikerer at forlange, og antage ting om hesten der ikke er mulige, som leder til frustration og magtkamp i ridningen, hvilket i sidste ende går ud over hesten og vores rideglæde.

Vi er i stand til at sætte os ind i og forstå vores heste.

Det er vores ansvar at gøre det.

Jeg har indtil nu berøvet os en forklaring på den magiske forhold vi har til vores hest, uden at tilbyde en anden forklaring til erstatning. Det er ikke nogen let opgave og jeg vil ikke forsøge. For jeg kan ikke forklare hvorfor heste er så specielle. Jeg tror som sagt på at min hest har en unik personlighed, og jeg tror på hans begrænsninger… Men i realiteten ved vi ikke præcist hvor de begrænsninger går til.

Kan heste føle? Hvis du sætter dig ned med Sjaastad, Sand og Hove’s ”Physiology of Domestic Animals”, så vil de fortælle dig, at det Limbiske system i hjernen er hovedansvarlig for vores følelsesregister, og at forskellen mellem vores og hestens limbiske system er små. Om end hestens intellektuelle evner må antages at være begrænset fordi vores præfrontale cortex er større, så er deres følelsesmæssige kapacitet, ikke langt fra vores egen. Ikke anatomisk i hvert fald.

Her finder jeg det vigtigt at påpege, at følelser som empati, jalousi og det at bære nag, er det som vi kalder komplekse følelser, som kræver en grad af indsigt og intellektualitet. Derfor, det at vi har et tæt på ens følelsescenter, gør ikke hesten automatisk i stand til at forstå og mærke eller udtrykke disse tre følelser, hvilket er vigtigt i forhold til mit argument om at heste ikke er i stand til at drille. Det at drille kræver forståelse for rytterens ønske, kapaciteten til at føle et behov for at fremprovokere en bestemt følelse hos rytteren, samt evnen til at tænke sig frem til hvilken adfærd der ville kunne fremkalde den følelse.

Så det jeg gerne vil frem til er, uden at kunne sige noget præcist, så ved vi at heste har et følelsescenter der kun adskiller så lidt fra vores, vi kan derfor godt tillade os at tro på at vores hest er i stand til at mærke basale former for følelser på linje med os. Men vi kan ikke forvente at de har samme bevidsthed omkring dem som vi har.

Følelser alene fortæller os ikke hvordan vi danner specielle forhold til vores hest. Hvorfor din hest altid kommer dig i møde på folden, uden at det er noget I har trænet med gulerødder. Hvorfor din hest af sig selv kommer hen til dig og nuller dig i nakken. Hvorfor de kan virker så rolige og trygge i vores selskab.

Vi ved heste er sociale dyr, de lever i flokke og bliver ængstelige når de er alene. Det er en del af deres overlevelse at bevæge sig i flok, fordi det øger overlevelseschancerne for den enkelte. Jeg har absolut ingen videnskab bag mig i de tanker jeg deler nu, men jeg kan sagtens forestille mig, at heste er i stand til at få opfyldt et socialt behov ved at være i kontakt med mennesker.

Jeg tror ikke på at menneskelig kontakt er nok til at opfylde deres sociale behov, på ingen måde, men det faktum at det er muligt at træne en hest hvor man giver dem forudsigelige, ens træningsrammer, kan gøre dem så afslappede, ”stressfrie” og rolige i vores nærvær. Det må da betyde noget? Der må være en slags socialt forhold der, som er til gavn for hesten?

Hvad, hvordan, hvorfor… Det kan der ikke svares på, og det er lige præcis derfor at det er så hamrende vigtigt, at vi ikke forlanger mere end hesten kan give, for så går det galt. Så får vi stressede, forvirrede heste, og i allerværste tilfælde får vi heste der er offer for indlært hjælpeløshed.

Hellere spørge om for lidt end for meget, og så bruge den ekstra tid der skal til. Jeg vil gerne pege tilbage til Morgan: ”Lad aldrig en adfærd være udtryk for højere psykologiske evner, hvis denne rimeligt kan forklares ud fra en lavere grad af psykologisk evne”.

Jeg har ikke noget imod at man forsøger at beskrive sin hests personlighed for sig selv og for andre. Jeg har intet i mod at man tror på dem. Jeg ville ikke fralægge mig min forståelse for min hests personlighed. Men jeg vil insistere på ikke at lade vores følelser påvirker vores træning, for hestens skyld.

Der findes rigtig meget litteratur omkring træningsteori, og hvordan man kan opstille øvelser på en måde der er absolut forståeligt for hestens måde at lære på. Det er spændende læsning og det kan hjælpe både dig og din hest til et stress og frustrationsfrit samarbejde.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Den menneskelige hest - Bare ikke når vi træner...
  •   24. feb 2016 Meget vigtigt emne.

  •   24. feb 2016 Så fint skrevet!
    At jeg synes hesten "er fræk" når den for 177 gang ikke gør hvad der bliver bedt om, selvom den dagen før gjorde øvelsen til UG, betyder ikke at han rent faktisk ER fræk. For mig føles det sikkert sådan, men han har da bare luret, at hvis han gør sådan, så har det en konsekvens, han synes om (i hvert fald mere en alternativet).
    Det har jo intet at gøre med at han tænker "nu synes jeg hende Andrea er dum, så nu vælter jeg skraldespanden" - det er jo fordi han på en eller anden måde har LÆRT at det betalte sig at gøre.
    Jeg tror han gør det fordi han synes det er sjovt - for madrester er der altså ikke i spanden, så det er ikke maden der motiverer ham.

    Og ja, er helt enig, min hest har vældig meget personlighed, og det kan både bruges godt og skidt i træningen.
    F.eks. er han virkelig en drengerøv / legebarn, så alt der kan leges ind i ham lære han hurtigt.


  •   24. feb 2016 Super godt emne Tine.

    Gawain og Frig var helt særlige sammen. Håber Annabell på et tidspunkt kan give Frig samme glæde og tryghed.

    Synes det er super flot og godt beskrevet. Det burde være et krav at alle på hg læste dette. Dejligt med henvisninger til heste folk / forskere der er endnu klogere end dig. Så er der jo ikke så meget at diskuterer om, når det er bevist.

    smiley <3


  •   24. feb 2016 Bevist og bevist - det kommer jo an på, hvordan man fortolker "bevist". smiley

    Men det er fint, at der henvises til teoretikere, som har en teori, og en formodning. Og på den måde underbygger den diskussion man ligger op til. Men bevist er det ikke - til gengæld formodet.

    Men et udemærket emne, som jeg langt hen af vejen synes lyder fornuftigt i sine betragtninger smiley

    Mvh Charlotte


  •   24. feb 2016 Tak for en god og velformuleret feedback Charlotte smiley

    Ja helt bestemt, jeg udlægger nogle formodning og det er primært mine egne. Med hensyn til Morgan kan jeg sagtens følge dig, han udtalelse er bygget på hans studier og relevant for videnskaben, men som du nævner er det en teori, der ikke kan sige noget som helst eksakt om hestens evne.

    Det er også derfor jeg ynder at bruge den som tommelfingerregel, og fordi den giver et sikkerhedsnet der kommer hesten til gode.

    Med hensyn til det anatomiske bevis som jeg henviser til, der må jeg sige at vi ikke står med en teori, men et uomtvistelig bevis. Man har set på en menneske hjerne og set på en heste hjerne, og fysisk kunnet dokumenterer at det center der har med ræsonnement at gøre, størrelsesmæssigt er underlegent hos hesten.

    Vi kan intet sige om graden af hvad hest og menneske kan i relation til hinanden, men vi kan bestemt sige at hestens evner ikke kommer i nærheden af vores.


  •   24. feb 2016 "Vi går på kompromis med hestens velfærd når vi ikke anerkender deres potentiale for hvad det er" den vil jeg have i baghovedet når jeg træner med min pony, virkelig godt indlæg. gode pointer.

    Jeg kan fx. bruge et eksempel. i går da jeg trænede var min pony lidt modvillig og modsat og det gik ikke specielt godt, og jeg tænkte når han var bare "dum" idag og idag tog jeg det stille og rolig og startede med noget så simpelt (i min verden) som løsgørelse og det blev en fremragende time.


  •   24. feb 2016 Jeg er super glad for at du kan bruge det Caroline, og et rigtig godt eksempel smiley

    Er der en opgave som ikke virker er det at forsimple den næsten altid løsning nok.


  •   24. feb 2016 Meget vigtigt emne smiley

    Heste har masser af personlighed (se bare på Zacko;)), men de mangler altså fysisk de dele af hjernen der ville gøre dem i stand til at være frække, stædige osv.

    Personligt synes jeg selv, at min egen omgang og træning af hestene er blevet meget mindre konfliktfyldt og mere konstruktiv, rolig og behagelig for både hesten og jeg efter, at jeg satte mig ind i hvordan hestens hjerne fungerer og hvordan heste lærer smiley


  •   24. feb 2016 Super spændende enme! Der var bestemt en masse ting som fik mig til at tænke og overveje smiley

    Men jeg blev nysgerrig, og har et spørgsmål (nok snarere en roman); nu skriver du at heste ikke kan føle jalousi, hvilket jeg egentlig er enig i da det også er en meget kompleks følelse og jeg ikke har oplevet det hos heste. Udover én gang. Jeg ved ikke HVAD det var, det håber jeg du kan forklare mig smiley
    Jeg har en 3'er pony, faktisk min gamle børnepony som vi købte tilbage, som jeg træner diverse ting med fra jorden og har planer om at køre til. Han har længe haft en foldkammerat, en welsh pony på ca. samme højde og alder, som han har leget rigtig meget med. Det holdte så op for noget tid siden, og min blev træt af ham. Jeg spurgte tilfældigt ejeren om jeg må begynde at lege lidt med ham, fordi jeg synes det er så interessant at begynde med de rå heste. De lærer mig så mange ting! Det fik jeg et ja til, og nu har jeg haft ham oppe to gange. Sidste gang tænkte jeg at jeg ville tage min egen med, og bare smide dem ind i min ponys boks, når de nu var gode venner.. Der gik to minutter, og så går min pony til angreb på den anden. Hverken mig eller min mor ser det på det tidspunkt, men hører bare at de hopper rundt i boksen og tænker at de blev bange for katten eller noget. Det var nemlig kun et kort angreb, hvor han sprang hen, bed den anden og trak sig igen. Grunden til at jeg ved det, er fordi han gjorde det igen nogle sekunder efter, hvor jeg så det. Den anden pony bliver selvfølgelig forskrækket og lidt bange, så jeg tager ham ud og binder ham uden for boksen. Ingen problemer.
    Jeg tager dem begge op på banen og slipper min pony så han kan græsse i mens jeg starter med den anden. Vi når at komme i gang, og efter en 5 minutters tid kommer min egen hen til os. Jeg tænker at han vil være med, og inviterer ham ind. I stedet angriber han den anden pony igen! Jeg havde godt set at han så sur ud, men han har en tendens til at ligge ører pga. tidligere oplevelser. Det har dog ikke noget med andre heste at gøre. Så jeg var opmærksom på ham, og holder hovedet koldt da han angriber (på samme måde som før - bare ind og markere, ikke voldsomt på den måde). Jeg skælder ham ud og beder ham om at gå, for jeg vil pr. princip ikke have at heste slås "oven i" mig. Hverken på banen eller i folden.
    Hvorfor gjorde han det? Arbejder jeg med mig araber, er han ligeglad. De to deler for øvrigt boks (min pony og min araber). Kan heste godt føle ejerskab over noget, eller hvorfor gjorde han det? Da vi var ude på banen gik han rimelig målrettet mod os, stoppede så op og tøvede lidt. Måske vurderede han situationen. Kan han være blevet så sur fordi jeg "tihører" ham, eller hvordan hænger det sammen? Jeg er næsten sikker på at han synes boksen er hans område, men jeg troede ikke det var et problem for andre "hestevenner". Kan de godt føle sådan?


  •   25. feb 2016 Hej Frida smiley

    Jeg ville påstå at tilhørsforhold er den slags komplekse følelser vi ikke kan antage heste er i stand til. I hvert fald ikke "bevidst" tanke omkring det.

    På den anden side er der jo noget der hedder flok hierarki, og der handler det jo om hvem der har "ret" til hvad.

    Det der er med hestens naturlige adfærd og som nogle gange gør det svært at bedømme om vi har med bevist tanke at gøre, er at rigtig meget af hestenes adfærd er bygget op af instinkter. Hvor øv og robotagtigt det end lyder, så er realiteten at vores heste har et stort repertoire er præprogrammeret adfærd.
    - Alt hvad der hedder moderomsorg er man f.eks. ret sikker på er stærkt tilknyttet instinkter, netop fordi adfærden er så ensartet fra hest til hest (ikke at jeg skal påstå at AL adfærd er drevet af instinkter).

    Det var et lille sidespring smiley

    Jeg kan ikke svare på hvorfor, men jeg kan se et par alternative forklaringer der ikke involvere jalousi, og derfor ville være at foretrække efter Morgan.

    Med hensyn til fold hierarkiet, kunne man sagtens tænke sig at rangordenen i deres flok har ændret sig, og at din lille pony udtrykker sin nye position ved at være aggressiv - Du skrev de allerede forinden ikke var så meget sammen?
    Flokstruktur er en dynamisk ting, det kan skifte med tiden, men det skifter også i øjeblikket alt efter om det er: Hvem der først har adgang til vandtruget eller hvem der først har adgang til høet - det er ikke nødvendigvis den samme.

    På samme måde kan hestes relationer til hinanden også ændre sig. Nu kan jeg ikke lige specificere hvad det er for en bog det kommer fra, men heste kan ha' en tendens til at danne "par" to og to i flokken. Dette forhold kan også ændre sig: Hvis der kommer nye til flokken, eller gamle forlader den, eller hvis den ene eller den anden hest bliver syg, hvis den ikke bliver trænet eller andet som gør at hesten ændre adfærd eller udtryk.

    Jeg har arbejdet med en pony som var blevet udstødt af flokken i takt med at den blev mere og mere sky og rastløs, efter at ejer var holdt op med at træne den. Den fik ikke ret meget kontakt og den blev ofte forvirret når den så endelig fik det. Den adfærds ændring har haft en betydning i flokstrukturen.

    Måske du selv kan komme på andre muligheder? Det var i hvert fald et bud smiley
    Spændende situation.


  •   25. feb 2016 Tusind tak for svar! smiley

    Jeg er helt enig i det du skriver med instinkter. Jeg tror nogle gange grunden til at vi menneskeliggør dem er fordi vi holder så meget af dem, at vi ønsker et venskab med fuld forståelse, ligesom vi kan have med andre mennesker. Så vi bestemmer hvad hesten godt kan lide og hvem den er ud fra de oplevelser vi har haft med den. Jeg gør det også selv hvis mine har gjort noget på en bestemt måde, tænker jeg "ejj det var sjovt! Det kan han nok godt lide", eller noget i den retning smiley Men jeg ved også godt at heste er meget irrationelle og alligevel ikke altid kan tænke sådan.

    Nu du skriver at nye heste kan være årsagen, kom jeg til at tænke på ar der faktisk kom en ny hest for en halvanden måned tid siden, og det var der de begyndte at splitte op. Begge var mere interesserede i fjordhesten og leger mere med den end hinanden. Min er inde og markere over for den anden pony hvis den kommer for tæt på, mens han leger med fjordhesten.
    Han er ikke aggressiv som sådab generelt, men han ér faktisk blevet mere "bossy" ude på folden (over for nogle få). Måske fordi han er kommet højere op end den anden pony? Desuden er han også begyndt at lege mere med de store heste, som han ellers har undgået. Kan det også komme med selvtillid?
    Mht. til hieraki og hvem der har lov til hvad, ser man jo også heste som går hen og jager nogle heste væk fra en anden. Kan det være noget af det samme jeg er ude i med dem? Jeg ved ikke hvad det betyder, men jeg synes det er en lignende situation.

    Jeg har godt nok ikke oplevet sådan et adfærdsskift som det du beskriver med den pony. Stakkel smiley Men hvis jeg har været væk i nogle dage, bliver min araber fjern og afvisende ude på folden. SOM OM han er fornærmet smiley Når jeg så tvangskæler ham lidt, bløder han op og virker egentlig glad for at se mig smiley

    Men det er virkelig et spændende emne! Igen, tak for svar smiley


  •   25. feb 2016 Rigtig godt indlæg smiley

  •   25. feb 2016 Lige en uddybning om, hvorfor jeg går efter "bevis" - det er at mange lidt yngre mennesker tror, at hvis "bare det står på nettet", "skrives i en artikel" e.l. så er tingene "bevist" - så det var rent faktisk ikke TS's beskrivelse og udlægning, som jeg "betvivlede", men at Green Meadow hestevelflrd skrev, at det var bevist, og derfor ikke mere grund til diskussion.

    Jeg har selv fornøjelsen i mit arbejde at læse videnskabelige studier - og der er mangt og meget som kan formodes, med større eller mindre P-værdi ect. Men generelt kan man sige, at der er meget som er svært at bevise , og meget hvor nogle andre studier måske ligefrem modbeviser smiley Og så er der en hulens masse formodninger, som ofte sikkert er rigtig nok, men nogle gange ikke passer alligevel, selvom det lød ganske logisk.

    Vi ønsker en masse dokumentation, men ofte vil det være mere sandsynlighed end klokkeklar "sådan er tingene". Og jeps det gælder også ræssonnement hos hesten, fordi du/forskerne "formoder" at fordi hesten fysisk afviger fra os, så er de herved ikke lige så "dygtige" som mennesker til at være frække ect. Men fx burde en humlebi aerodynamisk set fysisk ikke kunne flyve - men det kan den altså alligevel smiley

    At det også "i min verden" lyder ganske fornuftigt at formode, at lille hjerneceller vs stor hjernedel = gør en forskel i adfærd - det er så en hel anden snak. Så anatomiforskellen er med til at underbygge formodningen om, at hesten ikke kan drille/være fræk ect - men naglefast bevis, det er det ikke smiley Det er dog væsentlig bedre end "bare at tro" smiley

    Og så synes jeg de forklaring om jalousi er helt fantastisk fortolket - og noget som jeg ikke havde set før, men som jeg lyder rigtig fornuftig smiley
    Jeg har to heste hjemme, og den ene Caspian har været på træningsophold i 14 dage, mens den anden Pinot var "alene hjemme", kun med selskab af naboens heste på en anden fold.
    Da Caspian kom hjem i stalden, begyndte Pinot som havde været alene hjemme, at lægge øre og nappe efter Caspian, når jeg tog Caspian ud på staldgangen for at sadle op - hvilket Pinot normalt aldrig gør ellers. Og her passer det jo fint ind, at jeg havde brugt meget tid sammen med Pinot mens han var alene, så vi måske var blevet en "lille flok", og Pinot derfor reagerede på at Caspian lige pludselig " blandede sig " ind i flokken ? Interessant mulighed.

    Og sidst men ikke mindst læringsteorier burde være pensum på rideskolerne, for hvor kan man gære træning/ridning/håndtering af heste let, hvis bare man vil sætte sig lidt ind i, hvordan og hvorfor man træner.

    Mvh Charlotte





  •   25. feb 2016 Jeg ville gerne smide fem likes på den kommentar Charlotte. Enig hele vejen.

  •   28. feb 2016 Ja derfor bliver det vildt spændende når Tindur skal til at dele mig med min nye hest Rocky smiley for andre heste må kun snakke med mig når det passer herren smiley og ja..dette burde være en del af rideskolens undervisning (er det hos min datters underviser) smiley godt indlæg. Men jeg kommer nok stadig (trods jeg ved det ikke er rigtigt) til at tilegne mine heste nogle menneskelige egenskaber for min egen hygges skyld. smiley

    Mvh TT


Kommentér på:
Den menneskelige hest - Bare ikke når vi træner...
LineOlsen
LineOlsen (Kommerciel blogger)
Oprettet i går kl. 14:10
LineOlsen
LineOlsen (Kommerciel blogger)
Oprettet 23. mar
x