Low Key

Low Key

5454visninger 9 svar | 25. jun 2016

Dette opslag har været noget undervejs. Vejret har ikke været fantastisk, men ville vise billeder lavet med naturligt lys, da det langt fra er alle der har adgang til en flash.

Men hvad er key?
Key er definitionen på det overordnede lys og tone i billedet.
Der er tre forskellige typer:
High key; hvor de lyse toner / hvid er dominerende. Dette er meget svært, da man let får billederne overeksponeret og dermed mister detaljerne der brænder væk.
Mid key; er det ’normale’ billede.
Low key; hvor det er de mørke / sorte toner der er dominerende.

I de fleste redigeringsprogrammer kan man finde histogrammet for billedet, og der kan man let se om billedet er high-, mid- eller low key.


Hvordan virker det så med low key?

Hvis ikke man har flashlamper skal man time sin fotografering. Det kræver nemlig en port, dør el.lign. at fotografere i. Samtidig skal solen stå på stalddøren, så den giver det lys man ellers ville have fra en flash.
Dog kræver det, at stalden/hallen man får i baggrunden, ikke er alt for godt lyst op. Selvom det kan give lidt liv i billedet, at der kommer lidt effekter i den mørke baggrund, så vil man alligevel gerne have den så tæt på sort som muligt.


Her sker der en lille smule i baggrunden, pga. en dør der ikke kunne lukkes. Det giver lidt spil, men pas på det ikke giver uro.

Indstil kameraet
Det er lettest at lave denne slags billeder med manuelle indstillinger. Her virker shutter-mode ikke så godt, da man let kommer til at snyde lysmålingen.
Så kameraet på M. Lukkertiden sætter man på 1/400, ISO på omkring 200 og så skruer man ellers ned for blænden til lyset passer.
Bruger man flash er det vigtigt at lukkertiden ikke kommer over 1/200, da de fleste flash ikke kan synkronisere ved hurtigere lukkertid, og der vil komme mærkelige skygger.

Hvis der skal personer med på billedet, så er det en fordel at de har nogenlunde samme tone tøj på som hestens farve, da en sort hest og en person i hvid trøje kan gøre det meget svært. Enten fordi hesten forsvinder i mørket, eller personen brænder ud på billedet.
Så mørk hest = mørkt tøj, lys hest = lyst tøj.

Så er det ellers bare at prøve med forskellige opstillinger. Det er, ligesom ved opstillingsbillederne, bedst at være 3.. Fotografen, en der holder hesten, og en der laver lyd så ørene kommer frem.



God fornøjelse :)

 

Mvh. Sanne K.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Low Key
Kommentér på:
Low Key
Annonce