Når hesten napper og skubber

Når hesten napper og skubber

10760visninger 12 svar | 22. feb 2016
Hej Alle!

Ja så er jeg her sørme igen, og i dag vil jeg gerne tale om et problem som jeg ved mange har med deres heste. Nemlig heste der napper/bider og "mufler" deres ejer.

Mange folk kender det. Hesten skubber, maser, napper.. Måske efter godbidderne i lommen, og måske bare fordi at den ikke kan finde ro og hele tiden "gør noget". Dette vil jeg gerne tale lidt om i dag, og fortælle om hvordan man afhjælper. Jeg har som altid delt indlægget op i katagorier, og i dag tager det udgangspunkt i hvorfor problemer er opstået og de forskellige måder at afhjælpe det på - samt. hvorfor nogen idéer er bedre end andre!



Skaber godbidder uro?
En af de ting der oftest får "skylden" for en hest der napper, er godbidder. Dette syntes jeg personligt er ganske ganske interessant, af flere grunde. Heste er meget madfokuserede, ihvertfald langt de fleste heste og det er derfor meget nemt at træne en hest med hjælp fra godbidder. Dog oplever folk oftest at hestene begynder at bide og nappe når der kommer godbidder frem.

Først og fremmest: Det er ikke hesten der ikke kan styre godbidderne - det er træneren.

Det lyder måske lidt hårdt og som en kritik i mod dig som træner, men det er det ikke. For det er SVÆRT at kontrollerer godbidderne. Jeg har dog aldrig mødt en hest der ikke kunne trænes med godbidder - jeg siger ikke man ikke kan træne uden, eller at det er det bedste at træne med godbidder - blot at jeg aldrig har mødt en hest der ikke kunne trænes med godbidder, kun ejere der ikke har kunne styre det.

Første gode råd hvis du ønsker at bruge godbidder og din hest mufler/napper er disse 3.
1. Klikker træn din hest, lær din hest at når den høre lyden af en klikker/et bestemt ord, så kommer der godbid og ALDRIG på andre tidspunkter. Så din hest ved at den ikke behøver tikke for der kommer intet.

2. Hold din hånd frem til din hest, hav en godbid inde i hånden. Når din hest forsøger at få godbidden, afventer du. Napper den - fjerne du hånden om bag ryggen et par sekunder før du tager den frem igen. Når hesten kigger væk/flytter mulen fra din hånd - klik og giv godbid. Så hesten lærer at der kun kommer mad når den ikke tikker.

3. Træn din hest til f.eks at dutte på en kegle, og giv den en godbid for det (klik), fordi at hesten så vil lære at den skal gøre noget der ikke har noget med dig at gøre, for at det udløser en godbid.



Har du ro sammen med din hest?

Vi mennesker lever i en verden hvor vi hele tiden skal gøre en helt masse. Vi skal stå op, vi skal på arbejde, vi skal ud til hesten... Vi GØR noget hele tiden. Fra naturens side er heste bygget til bare at være. De er bare i verden, og man kan se heste stå på deres fold i timevis, bare at være. Spise, slappe af - være til stede i verden.

Vi bruger alle de første år på at fortælle vores hest at den hele tiden skal gøre noget. Den skal skridte, trave... Den skal flytte sig, den skal lave tricks, den skal gå pænt, nej den skal ikke græsse der, jo du skal stå pænt der osv osv. Vi GØR hele tiden noget - og hesten GØR hele tiden noget.

Det absolut bedste redskab i mod en hest der napper og maser, er at "lære" hesten at gå tilbage til det sted hvor den bare kan "være". Hvor man kan stå sammen med sin hest, uden du gør noget - uden hesten gør noget, men hvor i bare er i verden. Vi er nødt til at lære at være sammen med hesten - frem for at den hele tiden skal GØRE noget. Dette er det absolut bedste redskab i mod en hest der maser og napper. Der er mange måder at gøre det på. Men i bund og grund starter jeg med at stå foran hesten, når den napper/maser, placerer jeg mig på ny, eller skubber blidt (ikke irriteret eller irettesættende) dens hoved væk, og afventer igen. På nogen heste kan det hjælpe at man i starten nusser eller aer dem let, imens man sørger for at have ro i sig selv.

At være med hesten er den største gave, og du vil opleve en helt anden ro i din træning, hvis du bruger tid på bare at VÆRE med din hest.

Derfor "straffer" jeg ikke. Nej det nytter ikke noget at slå eller råbe af din hest når den napper dig. For din hest har URO i kroppen der skaber denne adfærd, og den bedste måde at få denne adfærd væk - er ro.

Eksempelt på et dejligt moment med ro med Freja og Dixie.



Du skal ikke flytte dig for din hest
Generelt er jeg ikke glad for at være meget dominerende i træningen, og dog har jeg et princip op at min hest ikke skal flytte på mig - med mindre den spørger pænt (en helt anden snak).

Hvis din hest napper eller maser dig, så er det ikke DIG der skal flytte dig, men hesten der skal. Hvis f.eks hesten napper efter din arm, så flytter vi armen - her mener jeg vi i stedet bør flytte på hesten.

Et sjovt eksempel: Jeg var for år tilbage ude og undervise en kvinde med en 2 års fjordhest der nappede meget. Jeg tog unghesten ud på ridebanen og vi startede med at lege lidt. Jeg stoppede så op for at snakke med ejeren, og imens vi snakkede stod den søde unghest og blev ved med at nappe i min jakke. Hver gang at den nappede, flyttede jeg dens hoved, et ganske roligt skub, men uden at give den opmærksomhed. Jeg fortsatte blot med at snakke med ejeren. Det var en helt naturlig refleks for mig bare at flytte dens hoved væk når den nappede. Efter en 20-30 gange, stoppede den unge hest, og stod nu helt roligt ved siden af mig og slappede af, hvortil jeg kunne fortælle ejeren at hun kunne se problemet nu var væk når hesten stod ved mig, og hesten havde nu fundet ro. Ejeren havde slet ikke opdaget at jeg havde stået og trænet hendes hest imens vi snakkede.

Så igen er vi tilbage ved, at vi skal finde frem til denne her ro og balance.



Hesten skubber og "tramper mig ned"

Til dette må jeg næsten henvise til mit tidligere blog indlæg omkring dominerende heste, som i kan finde her på HG omkring hvordan dominerende heste er usikre.

Når jeg har en hest der skubber eller "tramper" mig ned, arbejder jeg meget på det her med afstand. Jeg ønsker altid at heste skal stå cirka 1 meter fra mig når jeg arbejder med dem, fordi at jeg så hurtigt kan reagerer.

Forestil dig dette her: Du har et personligt rum - og hesten har et personligt rum. Vi mennesker er hurtige til at fortælle hesten alt det den skal respekterer, imens vi bare vader ind i dens rum, smækker sadel, hovedtøj på, strigler den osv. Vi invaderer HELE tiden hestens rum - så oftest vil nogen heste før eller siden også begynde at invaderer vores. Derfor bør vi altid være opmærksomme på hestens personlige rum. Tænk på hvor invaderende du ville føle det hvis nogen blot gik hen til dig og krammede dig, aede dig i hovedet og gav dig en jakke på - en person du slet ikke kendte, og som ikke engang sagde hej først.

Så altså først og fremmest - vi skal respekterer hinandens "rum"...  Men derudover må vi også lave regler når vi er i fælles rum - regler som også gavner hesten. F.eks: "Du skubber ikke mig - jeg slår ikke dig. Jeg lytter til det du har at sige - er du sød at prøve at lytte til det jeg har at sige" osv.

Derfor, når vi er i et fælles rum og min hest f.eks skubber mig, så beder jeg den gå ud af vores fælles rum, ved f.eks at bakke den 1-2 meter væk fra mig. MEN når hesten så er bakket, så ikke noget med at gå hen til hesten, for så er du i dens rum. Nej så afventer jeg, til hesten vil dele rum igen og fortsætter så træningen som ingenting.

Jeg valgte med Mickey at arbejde på at han skulle bakke ud af den "nærhed" han så gerne ville have, med klikkertræning frem for at straffe ham. Her igen henviser jeg til to af min tidligere indlæg.

Jeg har linket til disse videoer før, men i får dem lige igen, af Mickey som havde stort problem med at mase og gå ind i en:

Jeg bliver løbet ned af Mickey en af de første gange jeg træner ham: Video
Første gang Mickey lærer at bakke væk: Video
Mickey har lært at bakke væk, og at træningen ikke starter før han holder afstand: Video


Håber i kunne bruge dette opslag!
Vi ses igen snart!

Mvh
Camilla Stormont
www.camillastormont.dk

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Når hesten napper og skubber
  •   22. feb 2016 Endnu et fantastisk indlæg smiley og jeg bliver så glad for at læse især (pudse glorie smiley ) fordi jeg kan blive bekræftet i at det jeg faktisk gør automatisk i hverdagen er også det du anbefaler her smiley

    Mvh TT


  •   22. feb 2016 Jeg har en dejlig hest, som også er dominerende. Der gerne storme frem, og små stejler lidt i nogle situtationer. Ville hører om du kan anbefalede en underviser i det jyske til jordtræning? Har en fantastisk underviser til ridningen, men vil gerne have nogle fif fra jorden. Som er på hans præmisser også, hvor slå og rykke i tovet ikke er en del af træningen. smiley

    -Jeg syntes dine blogs giver god mening, men for jeg selv kan afprøve denne måde at træne på, har jeg formentlig brug for en der kan underviser i det. smiley


  •   22. feb 2016 Hej Lene.

    Hvor i Jylland bor du? Så ser jeg lige hvem jeg kan finde frem i nærheden af dig smiley


  •   22. feb 2016 fantastisk indlæg, min ene pony gør det utroligt meget. Jeg vil helt klart prøve at træne det på denne måde, dine indlæg er og bliver fantastiske! smiley

  •   22. feb 2016 Super godt indlæg smiley
    Og lige i rette tid. Jeg har en meget opmærksomhedskrævende plag som napper og maser, og som dræner al min tålmodighed. Vi er overhoved ikke på samme bølgelængde og træningen føles altid som ét skridt frem og to tilbage.
    Jeg kan se nu at jeg har gjort tingene forkert, og vil nu prøve at forsøge mig din metode smiley
    Rigtig mange tak for at du ville dele dine erfaringer smiley
    Mvh Anne


  •   23. feb 2016 Fantastisk godt indlæg!! Og absolut inspirerende smiley

  •   23. feb 2016 Hvordan får jeg min hest til at ''fokusere'' ang godbider? Min hest er nærmest ligeglad med at få en godbid smiley Har haft en haflinger der tilbød ALT og nu til en mega kræsen hest, han vil kun spise godbiderne i 15 min også gider han ikke mere og hvis godbiderne ikke er med smag så tager han maks i mod dem 3 gange også gider han ikke tygge på dem mere smiley
    Jeg vil så inderligt gerne klikker træne noget mere, men mister gnisten lidt når det virker som om hesten faktisk heller ikke gider det smiley Altså ikke rigtig er motiveret ang godbiderne smiley
    Har du nogle andre gode idéer til hvad jeg evt kunne gøre? Har prøvet med flere forskellige godbider men han åbner simpelt bare ikke munden, han har fundet ud af at hvis han røre bolden så kommer der en godbid, men gnisten til at han sådan ''jubler'' over vi nu skal ''lege'' er der SLET ikke smiley


  •   23. feb 2016 Jeg bor tæt ved Grindsted, 60 kilometer op i landet fra Esbjerg. smiley

  •   23. feb 2016 Dejligt indlæg! For at skabe ro sammen med min ballademager brugte jeg også det at skubbe hovedet væk. Her tilføjede jeg bare kommandoen 'vente'. Han stod generelt meget uroligt på staldgangen og skulle hele tiden se hvad jeg lavede og så snart jeg kom op i nærheden af hovedet så skulle han lige 'nabbe' i håb om en godbid. Der gik ikke længe før han forstod at når jeg bad ham vente så skulle man stå og slappe af, indtil jeg bad ham om andet og nu står han næsten og sover på staldgangen smiley
    Er også efter dit sidste indlæg begyndt at øve det med afstand, hvor han skal bakke når jeg læner, og det går rigtig godt! Den øvelse er jeg super glad for! jeg har længe døjet med at han ville stå på mine tæer, og folk har bare sagt at der ikke var noget at gøre, jeg skulle bare være glad for at min hest opsøgte mig i stedet for at løbe fra mig -.-' Dette har givet en del ømme tæer og blå mærker, men heldigvis intet slemt.


  •   23. feb 2016 Nana R: En ide kan være at finde noget andet han syntes er fantastisk. Enten skal du have flere forskellige godbidder med - igennem alle mærker og tjekke, mange heste syntes f.eks helt almindelige gulerødder er fine - eller lidt af hestes foder. Alternativt kan det jo være han har et godt kløsted du kan bruge som ros! smiley

    Lene: Skriv lige privat, så finder jeg nogen frem til dig smiley



    Og tak for alle jeres kommentarer og fordi i deler jeres oplevelser, det er altid spændende og fedt at læse!


  •   24. feb 2016 Jeg har ikke fundet det fantastiske kløsted i nu, jeg leder og leder. Har kun haft ham siden sommer smiley
    Hans eget foder gide han ikke, han er mega kræsen. Han får dog også en enkelt håndfuld kun pga tilskud af hvidløg fx, ellers får han vitaminer, han er i god stand smiley
    Gulerødder har jeg overvejet, har bare ikke lige fået det prøvet i nu smiley
    Har haft en ''hestehvisker'' ude som sagde han elsker lakrids, så tænker jeg også vil forsøge med dem smiley
    Men tusind tak for dit svar tilbage smiley


Kommentér på:
Når hesten napper og skubber
Annonce