Nytåret er på vej - men hvad med fyrværkeri?

Nytåret er på vej - men hvad med fyrværkeri?

2030visninger 8 svar | 25. dec 2016
Hej Alle Sammen!

Så blev det sørme søndag igen og jeg er derfor klar med endnu et blog indlæg til jer!

I dag vil jeg snakke lidt om fyrværkeri, flere af jer har foreslået at jeg skulle skrive om nytårs aften og fyrværkeri. For hvordan håndterer man lige nytårs aften, skal hestene være indenfor eller udenfor? Skal der være radio i stalden - og hvad gør man hvis hesten begynder at gå i panik?

Jeg håber at i måske kan få lidt inspiration i dette indlæg.

Hvis du selv har nogen gode råd og inspiration andre kan bruge nytårsaften, så smid det gerne i en kommentar!



Inde eller ude?

Skal hestene være indenfor eller udenfor nytårs aften? Jeg plejer bare at gå efter reglen der hedder at hestene skal være hvor de plejer. Hvis hestene går i løsdrift til dagligt, så gør de også det nytårs aften, og står de i boks normalt - så gør de det nytårs aften. Jeg laver ikke noget om i hestens rutiner, både fordi at heste er rutineprægede dyr og jeg ønsker ikke at en ændret rutine er med til at stresse dem, ligesom jeg ikke ønsker at de skal stå et sted de måske ikke så ofte er. 

Jeg er ikke mere nervøs for sikkerheden udenfor end indenfor, det samme i stormvejr mv, da jeg kan se fordele og ulemper i begge dele. Derfor gør jeg det, at hestene er hvor de altid har været.



Når det hele går løs

Jeg tjekker gerne til hestene lige omkring midnat. Alt efter om man bor inde i byen, tæt på by eller ude på landet er der jo mere eller mindre fyrværkeri. jeg har hørt flere praktiserer med radio i stalden, jeg har ikke selv praktiseret det.

Hestene ude i løsdriften står typisk bare og spiser hø, de reagerer måske lige ved de første 1-2 knald også er det ligesom overstået, og indenfor er der også mad. Hvis hestene bliver stresset forsøger jeg gerne at se om jeg kan tilbyde dem lidt mash eller andet lækkert. Når heste spiser udløser de dopamin som er det glædesstof der modvirker adrenalin, så hvis man kan få sin hest til at spise når den er stresset så kan man forhåbenligt få dens stress niveau et stykke ned.

Der er derudover flere videoer rundt omkring af folk der bruger indlært adfærd som en måde at holde hestens fokus på. Altså f.eks bede hesten om simple tricks eller opgaver som hesten allerede har godt indlært, for at bryde fokus og lave såkaldt omdirigeret shaping. Jeg har ikke haft brug for ret meget shaping eller mad, for overraskende nok er mine heste generelt meget rolige, og er der en usikker sjæl, så falder den hurtigt til ro når den kan se at de andre tager det roligt.

Dog tjekker jeg lige foldende igennem morgenen derpå for evt. fyrværkeri der er kommet på afveje, selvom vi bor ude på landet, ved man jo aldrig!

Hvad gør du nytårs aften?


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Nytåret er på vej - men hvad med fyrværkeri?
  •   25. dec 2016 Min part har de første 2 år stået i boks om natten hvor han var meget panisk trods mad
    Her 3. År han stod hos os gik han i løsdrift og her var han fuldstændig rolig og afslappet smiley i år kommer han også til at stå i løsdrift hvor han er vant til at gå smiley
    I dette tilfælde var jeg dog næsten sikker på han ville være rolig i løsdriften da han så kan se hvad der sker smiley


  •   25. dec 2016 Rigtig godt indlæg. Vi lukker hestene inde i stalden og tænder for en radio, og det gør vi hvert år.
    Vores heste plejer at tage det meget pænt og reagere kun lige på de første skud som for det meste allerede er startet tidligt på aftenen.


  •   25. dec 2016 Mange tak for et dejligt indlæg smiley

    Mvh TT


  •   25. dec 2016 Jeg har også mine i løsdrift på første år. Er bange for hvordan de reagere, da de alle andre år har stået på boks med mange andre heste og i år er det kun dem 2 i løsdrift. En kæmpe løsdrift, så de nemt kan rende rundt hvis de bliver bange. Tænker at lade porten stå åben og tænde lys og musik i stalden? smiley

  •   25. dec 2016 Det kan sagtens være en idé Amalie.
    Ved mig er der lukket og slukket præcist som normalt og ingen radio. De andre år har jeg smidt ekstra hø ud, men i år har de ad libitum så der lader jeg tingene være som de plejer smiley


  •   25. dec 2016 Altså jeg plejer at give ekstra stråfoder også er der musik i stalden og de kommer ind som de plejer bare tidligere omkring kl. 14 også holder de øje med dem hele aften.
    Hende jeg har nu aner jeg ikke hvordan regere men tror hun er ret cool men jeg gemmer også gulleroder i wrappen så har hun lidt at lave.


  •   29. dec 2016 Har desværre ikke egen hest mere. Men da jeg havde min pony hjemme havde min nabo besøg af nogle gæster som fyrede ulovligt krudt af lige over stalden. Min pony var heldigvis meget rolig, og stod fredfyldt og spiste hø. Men hans staldkamerat var helt oppe i det røde feldt.
    Jeg stod bare og forsøgte at tale til den (den genkendte min stemme). Og så fodrede jeg den med hestebum og lidt sliksten, smiley


  • JM
    VIP
    JM Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    okt 2006

    Følger: 83 Følgere: 78 Heste: 6 Emner: 51 Svar: 2.934
      1. jan 2017 Vi gør ingenting alle 5 heste er fuldstændig upåvirket heldigvis.

Kommentér på:
Nytåret er på vej - men hvad med fyrværkeri?
Annonce