Skal vi ændre de dårlige stemninger i staldene?

Skal vi ændre de dårlige stemninger i staldene?

4211visninger 16 svar | 27. apr 2016

Jeg besøger rigtig mange stalde hele tiden i mit arbejde med hestene og det kan godt være, at vi ikke taler åbent om det, men alle ved, at der er steder, hvor der er sindssyg dårlig stemning i staldene, så det emne vil jeg gerne tage op.
Og hvorfor opstår den dårlige stemning så ud fra det jeg oplever og ser?


Det kan bl.a. opstå ved:
- At ejerne af stalden har nogle meget firkantede regler, og rytterne ikke har noget at skulle have sagt og bliver utrygge ved det. Det kan fx være, at de ikke har noget at have sagt omkring foderet til deres heste.
- At nogle ryttere tænker dårligt om andre ryttere.
- At nogle ryttere ikke kan lide nogle af hestene i stalden pga. en bestemt adfærd.
- At der er en stressende eller hård tone og energi på stedet og det så bliver ”normalt” på stedet, for sådan gør vi åbenbart her.

Alle de gange jeg møder dette her tænker jeg for det første STAKKELS HESTE, som står i den energi 24 timer i døgnet dag ud og dag ind uden at kunne gå ud af energien. Andre kan køre væk derfra og tage hjem, men det kan hestene ikke. De opsnapper alle energier omkring dem, så selvfølgelig opfatter de også, når der er dårlig stemning.
Dernæst tænker jeg også STAKKELS RYTTERE, at de enten går og tumler med noget, som er svært i deres liv, som kommer til udtryk ved, at de må pege fingre af andre mennesker og heste. Det er projektioner. Altså når et andet menneske eller en hest har en ”egenskab” eller en side, som de ikke selv tillader sig selv at gøre, at være eller at udspille. Så bliver det for hårdt at se andre kunne gøre det og dermed bliver de andre ”dumme” eller ”forkerte”.

Helt konkret kan det være en rytter, som er enormt dominerende i sin adfærd og selvsikker og tilmed også har en selvsikker hest med et stort ”ego” og de tager den ene medalje hjem efter den anden til stævnerne.
I disse tilfælde kan man jo blive jaloux, klandre rytteren for, at hun kan være født med en sølvske i munden og derfor er hun ”slet ikke så dygtig, men hendes forældre havde bare råd til den dyreste hest”. Det kan også være, at det for andre kan være så svært at se på en selvsikker person, så det nemmeste bliver at håne hende bag hendes ryg.
Når jeg hører sådanne påstande, så er det, at jeg tænker og hvad så, hvis det er sandt? Har rytteren så ikke fortjent at have det sjovt og lære noget sammen med sin hest?

Hvis man tror, at en rytter kun kan vinde pga. hesten er dyr og veltrænet, så er der altså noget, som jeg synes man skal kigge på. For det er jo et samarbejde mellem hest og rytter og hvis rytteren overhovedet ikke forstår sin hest, så vil hesten på et tidspunkt protestere, eller få helbredsproblemer.

Omvendt kan det ligeså vel være tilfældet, at erfarne ryttere kan stå og grine af en uerfaren rytter, fordi ”hun er usikker”, eller ”ikke aner hvad hun laver” med sin hest. Det kan fx være ryttere, som aldrig har prøvet omgang med heste før, ryttere som har haft en lang pause og nu vil genoptage sin elskede interesse med heste, eller det kan være ryttere, som er usikre som personer, men elsker deres heste overalt på jorden. Skal disse personer ikke have en chance? Skal de ikke også lære af deres heste? Skal de ikke have lov til at blive fyldt op og føle sig elsket sammen med deres heste, ligeså vel som andre skal?

Det jeg føler, at mange ryttere har tilfælles (udover den sportslige del)er, at de får et frirum og et pusterum sammen med deres heste fra en stresset hverdag eller de problemer de bakser med i livet. Mange føler, at med deres heste kan de være sig selv og slappe af.


Så nytter det jo helt ærligt ikke noget, at stemningen omkring ekvipagen er så dårlig og dømmende, så det ødelægger en læreproces, en kærligheds energi og en glæde.

Så tænk over det næste gang du føler, at du må vende det hvide ud af øjnene på en ude i stalden, som du har svært ved. Gå over og smil til personen i stedet for, giv hende sågar en krammer og fortæl hende, at du kan have svært ved en radio der kører, eller at hendes hest banker på boksdøren, FORDI det gør det og det ved dig. Så tror jeg, at i sammen stille og roligt kan ændre stemningerne derude og jeg lover jer for, at I får gladere heste ud af det og er det ikke netop det, som vi alle ønsker?


Du kan også følge med på www.facebook.com/ditteyoungcom og følge mine dygtige konsulenter

Kærligst
Ditte Young


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Skal vi ændre de dårlige stemninger i staldene?
  •   27. apr 2016 Det er så sandt som det er skrevet(:

  •   27. apr 2016 Helt enig med at der tit er en dårlig stemning i staldene, ikke åbent, men i krogene.

    Det jeg tit er rendt ind i, er staldejere, som i bund og grund ikke ved særligt meget om heste, eller ikke har fulgt med udviklingen, eller ikke er interesserede i at holde deres sted ved lige, såsom ordentlig strøm på hegnet, ødelagt bane grundet hul i taget på ridehuset for 10. år i træk osv, at der bliver lovet ting når man kigger på stedet, som så viser sig slet ikke at være en realitet.

    En anden ting som jeg er stødt på er forskelsbehandling fra staldejers side. Et sted jeg stod fik en pige lov til at bruge de to sygefolde der var, fordi hendes heste var for dyre til at gå på fold med andre. Det resulterede i, at de heste som så reelt blev syge, ikke måtte komme på sygefold.

    Nu har jeg så heldigvis mine heste hjemme, og i min søgen efter rideklub sætter jeg enorm fokus på de sociale arrangementer og en god hjælpsom stemning. Det jeg så har oplevet i det, er at der som regel er en bedre stemning på steder med rideskole vs. steder uden rideskole. Man hjælper mere hinanden, støtter hinanden bedre til stævner, fordi man gerne vil se sin ynglings rideskole hest på banen. Når de unge kommer til ridetime er de også altid glade, for de har glædet sig måske en hel uge til næste ridetime. Og de ting kan jeg godt savne ved at have hesten hjemme smiley


  • Marlene H
    Marlene H Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 2
      27. apr 2016 Det ville være dejligt med noget mere harmoni i vores stalde.

  •   27. apr 2016 det er faktisk lige præcist derfor jeg har valgt heste verdenen fra! bevares den består også af gode mennekser, men nøøøøj hvor er jeg glad for jeg slipper for hestedamer i det daglige! og jo jeg har stadig min hest og elsker tiden med ham, især nu når jeg har indset af de fleste hestemennekser praktisere en dobbeltidentitet, hvor de i deres frirum i hesteverdenen, måske kan agere en anden person, fordi de har midler til at købe sig til en status, de ellers ikke ville kunne , ud fra at praktisere personlige kompetencer.
    accept af forskellighed og glæde på andres vegne og en positiv tilgang til mennesker, burde være vejen frem i stalden:D


  •   28. apr 2016 Jeg er i genoptræning (efterhånden godt henne i forløbet) efter en skade i hoften. Og da jeg startede op med ridningen igen så havde de andre ryttere der red samtidig, mere travlt med at rette på mig og hvad jeg skal og burde gøre osv, og fik slet ikke redet deres egne heste. Jeg skridtede 20-25 minutter af 30 minutter for at finde mit sæde ordentlig og sørge for at min balance og at jeg sad lige var i orden, samt for ikke at overbelaste hoften. Og det var da for dårligt! Jeg skulle bare ditten og datten, og min underviser var en idiot, fordi det var en jeg kendte og ikke en 'professionel'... nu er jeg begyndt i galoppen (kan ca tre rundter hver vej uden at få ondt) og jeg rider stadig kun alene, når jeg ved der ikke er nogen. Selvom rytteren der var 'værst' er flyttet, så er jeg stadig utryg ved at skulle ride med de andre, for hvad nu hvis... selvom dem i staldene er super søde og forstående og stemningen er ved at blive god igen!
    Min hest står i den lille stald og der har altid været god stemning derinde mellem både ryttere og heste, hvor der i den store stald har været lidt hvisken tisken og diva vs diva indimellem 0.o


  •   28. apr 2016 Amen! Har haft samme problem tidligere også :3

  •   28. apr 2016 Tak fordi du tager emnet op. At være opstalder kan nogle gange være lige så slemt, som at stikke en negl i et betændt sår.

    Min erfaring siger mig, at åben kommunikation er vejen frem. Desværre er det svært at konflikthåndtere et sted, som alle ser som "deres" fristed. Jeg har siddet som ordstyrer til mange ryttermøder og det er svært at få en konstruktiv snak igang, som ikke ender i mudderkast. Jeg tror, at det nogle gange kan skyldes mangel på overskud og vilje til at ændre noget ved sit fristed - for det er jo ens fristed... det skal være sådan som man gerne vil have det. Man orker simpelthen ikke at tænke sig om eller genoverveje sig selv, fordi man kommer der for at holde fri.

    Rideverdenen er en verden som rummer alle de store følelser og det er en gåde at bevæge sig rundt i. Jeg har trukket mig ud af showet og flyttet ud i en lille privat stald med 8 heste. For første gang kan min hest gå sammen med andre heste uden at skade dem eller sig selv, min hund kan frit rende rundt og komme med på tur og jeg skal ikke bekymre mig om, at der er nogen der har en mening eller holdning til mig.
    At stå et harmonisk sted er altafgørende for dig selv og din hests helbred.


  •   29. apr 2016 Det er helt utroligt skræmmende at det er et problem så mange steder. Nu har jeg heldigvis min hest hjemme, men i den stald jeg rider i, er der også en som flytter pga alt det fnidder..
    Men det undrer mig også at det er der?? Jeg mener alle der skriver i dette indlæg er vel enige om at det er et problem, men det er jo os hestepiger der er en del af problemet. Det er også helt utroligt at mærke forskellen på hestepiger der rider dressur/spring og så western. Jeg synes at have erfaret at westernryttere er meget mere imødekommende og positive overfor andre ryttere. Jeg har den teori at alt denne dårlige stemning skyldes snobberi og hovmodighed blandt ryttere især indenfor dressur og spring... smiley trist tendens..


  •   30. apr 2016 Som jeg kan læse, så kan i også genkende meget af det. Og derfor føler jeg kun at det er et vigtigt emne at tage op, så alle kigger på sig selv først og den vej igennem er med til at skabe god stemning, harmoni for alle mennesker OG hestene. God vind og energi til jer derude smiley KH Ditte Young

  •   3. maj 2016 Jeg har også tænkt meget på dette emne.

    Egentligt meget i forbindelse med at min kæreste er begyndt at køre drift (motorsport). Det faschinerende i denne sport, ud over at det er mega sjovt, at køre med er stemningen.

    Hvordan kørerne stikker hovederne ned i hinandens biler, og når de kigger op spørger de undersøgende/rosende ind til dit og dat. Den flotte dyre bil for ros og bliver beundret og NYDT. De nyder simpelhen synet af den, lyden af den og suger viden til sig. Kommer den i pit, med hjælp (kan ikke køre ind selv) kommer de hen for at se hvad der er sket (til egen læring) om man kan få den fixet og ud at køre igen.
    -og her er så det sjove, for den gamle spand, giver den også gas på banen og kommer den i pit med hjælp gør de nøjagtig det samme!

    Min kærestes bil begyndte at lække olie sidst vi var afsted (han har ikke haft den længe, har købt den færdigt, retter den til efterhånden som fejl og mangler dukker op). Min kæreste er genial til at bygge huse, men noget mere usikker i motor, selvom han da passer vores biler herhjemme). Da bilen kommer i pit er det faktisk en, der kommer for at se og høre motoren, der opdager lækket. Flere kommer til, der snakkes om problemet, årsagen findes, der evalueres på løsnings muligheder, (her har flere allerede set om de har special tape eller passende bolt, i deres lager). Efter et råd slibes bolten til, sættes på igen og vupti, min kæreste har lært noget nyt, bilen kommer ud at køre igen og nogle får en gratis tur (ikke nogle som var med til at reparere den, bare fremmede der gerne ville prøve).
    Alternativet havde været vi var kørt hjem i pausen og de som efter denne, har lånt grej af min kæreste, havde ikke fået svejset deres dims (ergo de var også kørt hjem før tid), andre luft i dækkene og ingen havde fået den ekstra tur.

    -nogle gange er der ingen som har det der skal til, får at få en bil kørende igen, men de prøver at hjælpe hinanden.

    Jeg har mine heste hjemme. Jeg kan simpelhen ikke holde til miljøet og tonen i de store stalde. (og har selvfølgelig samtidig denne fantastiske mulighed i dag). Det er super ærgerligt for jeg går jo også glip af så meget ny viden og selv udvikling der kunne komme mine heste til gavn.

    Jeg har haft opstalder. Nogle af dem gør, at jeg nok aldrig får det igen (for ting har det med at blive flyttet eller forsvinde, de tror jeg får hø foræret og gerne betaler den smed de har bestilt). Andre af dem savner jeg meget, og ærgre mig over at de solgte deres heste, grundet studie, job og livsomstændigheder, men ih hvor jeg nød både dem, deres heste og deres viden imens de have hest.
    En ting er sikkert. Jeg lærte meget af alle typerne.

    Tydelige regler er alfa og omega, og man må have en hovedregel.
    [b]At det vigtigste er at se, om vi kan få "bilerne til at køre bedst muligt,". - Og det er et fælles mål. [b]
    Sagt med staldøjne, er hestenes trivsel vigtigst. Skal en hest "hjem før tid, (her ville det være at hest og rytter skifter stald), som en bil i driftsporten", må vi i hvert fald have forsøgt at se, om vi kunne hjælpe dem først. Finde rette flok sammensætning, tale pænt til hinanden, acceptere både den dyre formel 1 hest, den brune dv'er og og den gamle traver.

    Inden man flytter sin hest til en stald må man gøre op med sig selv, hvad man vil have af faciliteter, hvad ens hest har psyke til (for en stor stald kan ikke blive lille, for hesten eller rytterens skyld) og man må ikke mindst sikre sig, at man har råd til at betale for det man kræver at få, både økonomisk, men også i overført betydning, med bidragelse til den gode stemning.

    Tænkt hvis vi alle vendte ryggen til ond sladder og svarede den med, hvordan hjælper vi jer (både hest og rytter) bedst muligt, prøv at forestille jer komme til et stævne, eller bare ud i en stald hvor stemningen var som til drift?

    Hvordan det ville påvirker vores heste og os smiley

    -Så nu hvor vi er enige om, at vi ikke er i mål endnu, kom da gerne med ideer til, hvordan vi kommer derhen ad?


  •   4. maj 2016 Ejeren af vores sted har det som du siger at foderet skal jeg ikke blande mig i, det har jeg nu gjort og min hest er blevet meget gladere! Fordi jeg nu har fået en bedre samvittighed, fordi jeg nu ved hun får det rigtige smiley

    jeg har det lige omvendt, jeg griner af dem der har næsen højt i sky på rideskolen eller til stævner. Jeg rider selv LB og LA dressur og hygger mig, jeg ser ikke mig selv som en bedrevidene, højrøvet rytter, men som en der får det ud af hesten, som jeg kan og hesten kan kapere. Også er vi da ligeglade med de ryttere som tror de er bedre end os, fordi de har købt sig til det, og det griner jeg af.

    Tror det handler om den enkelte person, som du skriver og jeg er helt enig!


  •   4. maj 2016 Du har helt ret Kilden og interessant sammenligning..;) Stol på det du mærker Mira og Indi smiley KH Ditte Young

  •   5. maj 2016 Flere tanker herfra, for jeg agter at holde liv i debatten... (indtil jeg selv er blevet et bedre menneske smiley )

    Mira og Indy: denne sætning gør mig alligevel noget ked af det (selvom det ikke rammer mig personligt, med mine billige heste og mit manglende talent).

    "Også er vi da ligeglade med de ryttere som tror de er bedre end os, fordi de har købt sig til det, og det griner jeg af. "

    Det er den der med at de har købt sig til det... der gør mig ked af det. Ikke myntet på dig men jeg har hørt den før og undre mig lidt.
    Den ser man netop ikke i min kærestes motorsport. Højest en glædelig forventning, til at se fører/køreren udvikle sig og måske en dag kunne få mere ud af sin bil. Og ja, selvfølgelig er de stolte af deres biler (næsten uanset pris og stand, faktisk). Det er jo legalt nok, men må man det i ridesporten? Være mega stolt af sin 2000 kr. super stabile traver (og hvad nu hvis traveren kostede 40.000 og vinder løb?) og sin 1 mill dyre springer i himlen hingst. Er det ene mere forkert at være stolt af og hvor skiller grænsen henne? (spørgsmålet er til mig selv og alle).

    Og ja, nogle spiller på, at de er bedre, har bedre heste, og ja, mange er bestemt bedre en mig, mange har bedre heste (både uddannelsesmæssigt og i forhold til min ridehest nok også et mere stabilt sind), det indrømmer jeg blankt, og har hermed mulighed for at udvikle mig selv og min hest, men kan man nogle gange komme til at forveksle glæde over sine gode/dyre/dejlige hest, men hovmod. Kan vi komme til at forveksle selvtillid og fremadbrusende adfærd med hovmod.

    Er der mange af disse ryttere som helt konkret er blevet så dygtige, (eller tror de er) at de hviler i hovmod? Eller er det de få der styrer stemningerne så mange steder? Hvem/hvor er de? -og er de ensomme i det?

    Dyrker eller tiltrækker ride sporten den asociale adfærd mere end andre sportsgrene og hvordan vender vi den, der hvor den er asocial?

    Jeg vil starte med mig selv. Når jeg kigger på andres heste, vil jeg fremadrette i størrer grad, (såfremt jeg ikke kigger med henblik på køb) sende de positive tanker videre, et kort, "Ih sikke en sød, smuk, flot, rolig, klog, livlig hest" giver altid et smil.

    Mine tanker om, "dumme, utilregnelig vallak", vil jeg ændre til, hvorfor er han pludselig så urolig i løsdriften, og kan vi ændre på det (her et konkret eksempel i min stald, hvor ny hoppe skabte en del uro i min vallak, da hoppens kropssprog var meget forvirrende. Vi stoppede alle fodringer og godbidder på folden, ejeren blev mere tydelig i sit korpssprog, sammen med sin hest, og selvom hoppen forsat havde forvirrende signaler, dæmpede det hele sig, så meget, at den dumme utilregnelig vallak, faldt til ro i flokken/på folden igen).

    (i handels situationen vil jeg selvfølgelig kigge mere kritisk på hesten og dermed sammen med dyrlægen se, om den passer til mig og mit brug)

    Og mine tanker om, at den og den tror hun er noget, vil jeg vende mig til at ændre til, hvorfor gør hun mig så usikker, eller hvorfor er jeg så negativ fokuseret på hende, og hvordan fjerner jeg mit fokus fra hende, til at fokusere på mig selv (jeg tror det er det, du gør "Mira og Indy". Du holder fokus på dig og din hest?

    Når ja, og Rom blev ikke bygget på en dag, heste ikke til redet ved folingen, så det tager mig måske noget tid, til virkelig at lykkedes i alle mine tanker og handlinger, men hvad dælen. Jeg giver det et skud. Har I flere ideer til hvad jeg/vi kan gøre?


  •   7. maj 2016 Da jeg gik på rideskole kom der en ny ridelære "som alle kunne lide" hun havde 5-6 heste og så valgte hun sine yndlings elever til at ride dem. Hvilket bare gjorde at der kom en lorte stemning i rideskolen, for hvad nu hvis du stod uden at du var blevet spurgt. Jeg blev selv ikke spurgt, (hvilket jeg er rigtig glad for nu, for nu har jeg fået part på en pony jeg føler kan læse mine tanker og omvendt) men det at jeg ikke blev spurgt betød at dem der blev spurgt begyndte at tænke at jeg red dårligere en dem! Nu er der så kommet en til af dem, så nu er stemning mellem rideskole ryttere og privat ryttere blevet endnu større.
    De voksne holder sig fuldkommen ude, og for at sige det som det er kan jeg super godt lide de voksne. De vil nemlig altid hjælpe.

    Jeg syntes at det var en mega god ide med det her blogindlæg fordi der er så mange stalde og ridecentre der har dårlig stemning.


  •   8. maj 2016 Kilden:
    Jeg rider selv en tinker og jeg mener at jeg får det ud af hesten jeg kan, er selv stævne rytter og for mig er det klart at hvis man betaler mere for hesten man køber, jo mere kapacitet har hesten til at komme langt (hvilket også er fair nok) og ja som du siger bruger jeg nok den tankegang til at "beskytte" mig selv lidt, og holde fokusset . Så jeg ikke kommer til at misunde (hvilket jeg stadig gør desværre.) Misundelse er desværre en kilde til at man taler grimt og dårligt om hinanden... så derfor er det vigtigt for mig at holde den lidt på afstand, så jeg ikke selv bliver en af dem med næsen i sky...

    Håber det kan forstås?..


Kommentér på:
Skal vi ændre de dårlige stemninger i staldene?
Annonce