Trin 3: Træningsskalaen i dressur - accept af bid

Trin 3: Træningsskalaen i dressur - accept af bid

4714visninger 7 svar | 9. mar 2016
Så er vi nået til dressurskalaens trin 3 - nemlig accept af bid.


Vi starter lige med træningsskalaen.

Som jeg også har skrevet de mine tidligere blog indlæg kan ingen af disse stå alene. Det hele hænger sammen i ét på en eller anden måde.

Vi er nået til accept af biddet som stadig hænger sammen med tilvænningsfasen - takt og løsgjorthed.
Samtidig er vi også nået til løsgjorthed som hænger sammen med accept af biddet og spændstighed samt ligeudretning. I denne kan man godt sige, at vi er omkring LA'erne nu. Grundridningen er ved at være på plads. Hesten er begyndt at søge biddet, ligge stabil og korrekt fortil, have en ren og klar takt i alle tre gangarter samt arbejder løsgjort og smidigt over ryggen.

Så hvad betyder det egentlig at hesten skal vise accept af bid? Hvordan kan vi få hesten til at suge bedre fortil og acceptere biddet? Hvorfor skal vi, i dressurprogrammer, vise afbrydelse af støtten på biddet samt forlængelse af tøjlen? Hvorfor rider vi med bid og næsebånd?



Hvad betyder det at hesten skal vise accept af biddet?
At hesten skal vise accept af biddet betyder, at hesten skal ligge stabilt og korrekt fortil. Hesten skal vise den er løsgjort og fordi hesten er løsgjort og den går bagfra og over ryggen - er hovedet automatisk "faldet ned på plads" til biddet. Hesten skal ligge i lod/let foran lod (den unge hest) og vise den kan suge korrekt på biddet. Den skal vise at den er smidig og kan runde sig til begge sider i øvelser og stadig ligge korrekt på biddet. Hesten skal derfor acceptere, at du runder den igennem kroppen uden modstand på biddet. Hesten skal kunne gå frem til biddet og det betyder blot vores regel: Hesten skal gå bagfra og frem til hånden, aldrig omvendt.


Hvordan kan vi få hesten til at suge bedre fortil og acceptere biddet?
For at få hesten til at suge på biddet skal vi bruge løsgjortheden. En stiv og spændt hest vil ikke suge korrekt frem på biddet fordi den vil vise en slags spænding. Når hesten viser en slags spænding mangler vi at kunne få ryggen rejst korrekt og få hesten til at arbejde bagfra. Det er derfor vigtigt, at vi har vores løsgjorthed i hesten på plads. Hesten skal ikke gå på to spor, hesten skal ikke stive sig i hals eller nakke når vi runder den i en volte eller laver en schnekelvigning. Gør hesten det skal vi ind og arbejde mere løsgjorthed i hesten før vi kan få hesten til at suge bedre fortil. Når hesten er løsgjort og søger biddet korrekt kan vi begynde at arbejde noget mere spændstighed i hesten også. Man kan få hesten til at skubbe mere af bagfra, få hesten til at bære sig selv mere og blive mere rummelig. Når hesten er ung kan det være svært at få den stabil til biddet fra starten og det er også okay. Når vi starter en unghest op vil den mangle balance. Vi skal derfor lære dem fra start at man skal gå bagfra og frem i dens energier og man skal lære hesten hvordan den skal bruge sig selv korrekt. Derfor vil man altid se lidt ustabiltet fortil i starten, indtil man har fået lært hesten at den skal bruge sig korrekt samt være løsgjort. Hesten skal altså acceptere, at rytteren har en let og konstant kontakt til hestens mund nu og hesten skal derfor suge frem til hånden uden modstand fortil.

Som rytter kan man gøre noget for, at vænne hesten til kontakt. Nogle heste vil rigtig gerne søge ind bag lod og hvorfor gør den det. Som regel sker det pga. rytterens hånd. Hvis rytteren altid får belønnet hesten hver gang den går ind bag lod har vi et problem. Hvad menes der så med belønner. Det kan være rytteren ligger et signal og får redet sin hest over ryggen, hesten søger ned til biddet. Men pga. rytterens hånd ender det med at hesten går ind bag lod. Rytteren slipper hesten når den er bag lod = ergo, hesten får ros for at gå bag lod. Hvis man som rytter i stedet slipper og giver efter når hesten er lod eller let foran - men holder mere kontakt når hesten er bag lod - vil hesten lære, at den skal blive oppe og fremme med næsen. Hesten må altså ikke gå for dybt inde bag lod da det påvirker, at hestens lænd sænkes. Derfor skal vi bevare fremadsøgningen.

Altså hesten nakke og sug fortil kommer ikke af rytterens hånd. Det kommer af hestens aktive bagben som arbejder op igennem ryggen. At hesten "går til biddet" er altså en "bivirkning af" at hesten arbejder korrekt i kroppen. Hesten er ret smart indrettet. Så når rygmusklerne arbejder falder hestens hoved "på plads".  Nogle heste vil lave en lille, let læbestift på læberne (voldsom meget skum om hestens mund er IKKE godt og kan betyde spændinger på biddet i stedet for) Hesten skal gå med en lukket mund. Nogle heste skummer slet ikke og det er også okay. Nogle heste har mere spyt produktion end andre og det har også noget at gøre med hestens genache frihed.

Halve parader er en del af alle øvelser. En halv parade udføres for at få hesten over ryggen. Den halve parade vil jeg dog ikke komme ind på her, men i et andet indlæg da den er meget kompleks.



Hvorfor skal vi, i dressurprogrammer, vise afbrydelse af støtten på biddet?
Vi skal vise det fra LA2 og opefter i flere andre programmer - også i M. Hvorfor skal vi så vise, at vi kan vise afbrydelsen af støtten på biddet: JO, det skal vi fordi det er en rigtig svær øvelse.
Vi skal vise at hesten skal kunne blive stående korrekt i nakken og bevare en fremadsøgning i forbindelse med, at vi slipper kontakten på biddet. Hesten må gerne søge med frem og ud til tøjlen med næsen. Hesten må dog ikke slå fra, toppe helt op i nakken og forsvinde fortil samt miste dens selvbæring og sving samt løsgjorthed.

At vi skal give efter på biddet i programmerne gør, at rytteren skal vise hesten er korrekt smidiggjort. Dette skal ske allerede fra LA klasser og det er netop her vi begynder også at inddrage lidt spændstighed i hesten, udover hestens accept på biddet, takt og løsgjorthed. I LB viser vi dog en forlængelse af tøjlen. Hesten skal derfor vise den er korrekt løsgjort når vi giver efter og den har accepteret at du slipper kontakten og tager kontakten igen efterfølgende uden, at rytteren møder en masse modstand på biddet. Yder hesten modstand på biddet vil den slå fra når vi tager kontakten igen efter vi har sluppet dem nogle meter. Hesten skal altså forlænge sin hals ud til tøjlen og forblive i balance og bevare sin smidighed og sit sving. Det samme når du samler tøjlen op igen skal hesten vise den er i balance, i ligevægt, at den ikke ryger på forparten.

Kan man lave øvelsen korrekt kan man opnå en del point i disse to øvelser.

Hvorfor rider  vi med bid og næsebånd?
Kan man opnå sug fortil uden bid. Ja, det kan man godt. Hesten kan ikke søge og suge frem til biddet, men hvis hestens krop arbejder korrekt som jeg tidligere har snakket om vil hovedet altså stadig "falde ned". Hesten vil derfor stadig teleskopere halsen ud af kroppen og løfte sine muskler i skulder og hals-området hvis den er arbejdet korrekt.

Vi rider med bid i dressur for at opnå endnu mere sug og endnu mere sving. Men det kan sagtens opnåes uden bid også - det kræver dog en dygtig rytter.

Det store debatteret emne: Næsbånd. Ikke et emne jeg vil åbne op for her, det vil jeg i stedet komme ind på i et blog indlæg for sig selv. Men jeg vil slå fast: Et næsebånd skal ikke være stramt. Et næsebånd skal være "let løst" på hestens næse og et næsebånd er ikke det man primært rider på. Så et stramt næsebånd vil blot låse hestens kæbe. Når hesten laver hovedet falde ned til biddet vil hestens kæbe ryge en anelse fremad. Dette forhindre vi hvis vi strammer næsebåndet.

En god indikator hos mig er to fingre - og det er på højkant.



Omend vi rider med kandar eller trense.

Jeg vil ikke have en masse spænding i hesten og jeg mener, at stramme næsebånd ligger unødvendig spænding i hestens kæbe og mund. Dette påvirker altså hele hestens krop.

Derfor - rider jeg altid med et løst næsebånd og det opfodrer jeg også mine elever til.


Et sjovt billede jeg tilfældigt fik taget af Lara nedefra. Her kan det tydeligt ses mit næsebånd er løst.

Tak fordi i læste med igen. Næste indlæg er spændstighed og så bliver det endnu mere spændende.
:)

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Trin 3: Træningsskalaen i dressur - accept af bid
  •   13. mar 2016 Hvis hesten har meget svært ved at gå til biddet kan det så være et tegn på at den har en skævhed eller andet? Skal man få en hestefys eller kiopraktor ud?

  •   13. mar 2016 Hvis hesten stiver sig eller virker spændt og har svært ved at ligge sig korrekt ned så kan det sagtens være spændinger eller skævheder. Derfor vil jeg meget anbefale dig at få en kiropraktor ud på hesten.

    Det samme gælder selvfølgelig hvis hesten har tandspidser eller sadlen ikke passer. Man skal altid have de bedste forudsætninger for, at hesten kan arbejde korrekt. Fx via kiropraktor tjek, sadelmager tjek, tandlæge tjek , korrekt fodring, korrekt beskæring/sko osv smiley


  •   13. mar 2016 Okay, så vil jeg da overveje det smiley
    Mange tak for svar, dine indlæg er forresten rigtig gode smiley


  •   17. mar 2016 Skønt indlæg (y). Fedt at se et så løst næsebånd, og en rytter der siger at det altså godt kan lade sig gøre at få et sug og et sving i hesten uden et bid. Den er jeg støt på sååå mange gange at det kan man ikke :b.
    Men ja, det kræver en dygtig rytter at kunne det, ligesom med på biddet :).


  •   5. okt 2017 Min ishest går ok frem og ned men skal nu lære at bøje halsen en smule og komme lidt højere op - altså følge biddet. Han tager hovedet op, men halsen forbliver strakt. What to do? 😳

  •   6. okt 2017 Det kommer når man forlænger samling og at hesten begynder at sætte sig noget mere bagtil. Når dette sker skal hesten netop samle mere fortil i genaschen samtidig med den bliver fremme til biddet.

  •   6. okt 2017 Et par gode råd til 'forlængelse af samling'? 😬

Kommentér på:
Trin 3: Træningsskalaen i dressur - accept af bid
Annonce