Oversvømmelse dansk stil {{forumTopicSubject}}

Hejsa vil i ikke hjælpe mig med min stil? Giv gerne feedback, den er ikke helt rettet altså med punktummer osv? Men syntes i den er kedelig, og det er en reportage? Ville i læse den hvis at den var i avisen?

Det hele startede med at jeg lige havde fået fri for skole. Jeg fik en besked fra min mor hvor i der stod ”Hej skat. Vil du ikke hente din søster i dag?” Det ville jeg jo selvfølgelig gerne, men jeg skyndte mig for jeg havde hørt der ville komme til at regne, men jeg havde aldrig forestillet mig det ville blive så slemt. Jeg fandt min søster og vi begyndte og gå ligeså
stille hjemad. Jeg kunne godt se at der begyndte og blive mørkere og mørkere, jeg kunne også se regnen ude i det fjerne. Efter lidt mærkede jeg en koldt våd dråbe lande på min næse, og der gik ikke lang tid før,
de kom med meget korte mellemrum. Min søster spurgte mig og vi ikke kunne gå i læ ved busstoppestedet, det kunne vi vel godt. Da der
var gået 10 min, og vi bare havde siddet der og kigget på regnen, blev værre og værre, blev vi enige om at det nok var bedst bare at begynde og gå hjem. Da det bare var den 24 august, havde vi ikke særlig meget tøj på, men det vi havde på blev helt gennemblødt, og vores hår dryppede næsten hurtigere end regnen ramte os. Vi kunne godt se at kloakerne var begyndt og flyde lidt over, og nogensteder kunne man ligeså godt
kalde dem for søer. Da vi manglede 1 km, gik vi ind på cafe´ Clausen. Der sad vi bare og
kiggede ud, kiggede på de mennesker der var
ude i regnen. Alle havde det samme udtryk i hovedet, at det ikke særlig behageligt. De andre inde på cafeen sad også og kiggede ud, deres øjne så triste ud. Ovre til højre var tre lidt buttede voksne mænd, ved og skubbe en bil som sad fast i regnen, den rokkede sig ikke ud af flækken. Det var nu blevet så slet at politiet advarede folk mod at gå ud, de sagde at det var det værste de havde set i 23 år. Min mor ringede får at høre om vi var kommet hjem, hun var stadig på hendes arbejde, og kom nok heller ikke hjem forløbelig. Min søster spurgte mig, hvorfor alle menneskerne løb, og hvorfor at de ikke kunne lide regnen, jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, for hun havde jo ret, regnen har da ikke gjort os noget? Jeg svarede bare at når man går i bad så kan man jo også bedst lide at vandet er varmt, og det her vand det var jo koldt. Der regnede ikke så meget mere, men gaderne var stadig helt fuld af vand. Folk var nu begyndt at komme ud af deres ”skjulesteder”, min veninde skrev til mig at hun var ude og gå med hendes hund da det begyndte og regne, hun nåede hjem i tide, men deres kælder var helt oversvømmet. Vi havde siddet på cafeen i en time, da vi begyndte og gå ligeså stille hjemad. Vandet gik op til vores knæ, men vi kæmpede os igennem strømen. Jeg holdt min søster i hånden, mens at jeg prøvede at finde de steder hvor der var mindst vand. Da vi kom hjem tog vi et langt varmt bad, lavede varm kakao, og satte os ind i vores sofa. Da jeg satte mig føles jeg som at jeg faldt ned i en kæmpe bunke af puder. Endelig var vi hjemme, jeg tændte for fjernsynet. Der var Tv-avisen, de viste interviews med folk som havde oversvømmede kældre, biler der sad fast, folk der ikke kunne komme hjem fra arbejde eller skole. Det hele var ren kaos, så mange ting var blevet ødelagt på grund af regnen, der var heldighvis ingen tilskadekommende. Men der ville være synlige spor fra oversvømmelsen. Pludselig kunne vi høre der var en der kom ind af døren, det var vores mor, hun var drivvåd, og dryppede som et vandfald. Vi havde også lavet en kop kakao til hende. Vi sad bare der i sofaen, jeg kiggede ind i kakao dampen, jeg prøvede og forestille mig noget det kunne ligne, nogle mennesker der dansede, bølger der flød op på stranden, men jeg blev ved med at se regn, millioner og millioner af regndråber...