{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.016 visninger | Oprettet:

Hunter’s bump og islændere {{forumTopicSubject}}

Hej HesteGalleri! smiley

For ikke ret længe siden i et andet forumindlæg herinde, lærte jeg, hvad “Hunter’s bump” er. Det er ikke et udtryk, jeg er stødt på før, så derfor kendte jeg selvsagt heller ikke meningen af det. Det var dog ret spændende læsning - og siden har jeg gået og grublet lidt med nogle tanker omkring “fænomenet” og islændere...

Jeg har nemlig i stort set al den tid, jeg har haft min hoppe (som jo ikke er ren islænder), været vældig glad for, at hun ikke har en bestemt “form”, som jeg synes, at rigtig mange islændere har. Det er især noget, jeg lægger mærke til, når jeg ser billeder/video af islændere i tølt.

Nu er jeg selv i gang med at få tølten frem hos min hoppe, og da jeg lige faldt over en video på Facebook før af en islænder i tølt, hvor det her var virkelig tydeligt, så slog det mig, at jeg var nødt til at finde svaret.

Er “fænomenet”, jeg taler om hos islændere, Hunter’s bump? Er det mere udtalt hos islændere, der rides i tølt? Risikerer man at få en hest med hunter’s bump, hvis man rider sin hest i tølt? Eller, hvis det ikke er hunter’s bump, hvad er det så? Og hvad skyldes det mon?

Jeg har lige vedlagt et billede fra google, hvor man kan se, hvad det er, jeg mener. smiley


Kommentarer på:  Hunter’s bump og islændere
  • #1   18. maj Jeg er ikke vanvittig klog på islændere, men rigtig mange af dem har dette skrå/hældende kryds - og jeg har ladet mig fortælle, at det er dette kryds, der gør det muligt for hestene at tølte.

    Hunter's bump er noget helt andet.


  • Lisette S
    Lisette S Online Tilmeldt:
    maj 2020

    Følger: 1 Følgere: 36 Emner: 7 Svar: 222
    #2   18. maj Det har ikke så meget med tølten at gøre tænker jeg, men mere hestens bygning. Der har været tendens til, at man har avlet dem meget skrå i bagparten, altså mega hældende kryds, ligesom schæferhunde. Det er det du ser på billedet, ikke hunters bump.

  • #3   18. maj Tak! smiley Jamen det var nemlig netop det, jeg var i tvivl om. Altså, om det var hunter's bump eller om det var noget andet der kom af træning, eller om det - som I skriver - mon har noget med bygningen at gøre.

    Så for at skære det helt ud i pap: Hvis man har en hest, islænder, som ikke har denne form inden man begynder at træne den (uanset træning, tænker jeg), så står man heller ikke med en islænder med den form, når hesten er trænet? Det er altså noget, der er avlet frem i deres bygning, og har de det ikke, så har de det ikke?


  • #4   18. maj Jeg kender det i øvrigt godt hos schæferhunde, og synes også det ser helt tåbeligt ud der.. Er tanken med det så, her hos islændere, at det meget skrå/hældende kryds er for at islænderen har lettere til tølt?

  • Lisette S
    Lisette S Online Tilmeldt:
    maj 2020

    Følger: 1 Følgere: 36 Emner: 7 Svar: 222
    #5   18. maj Jeg ved ikke hvorfor de avler dem sådan, men ja måske for at fremelske tølt. Men islænderen har jo tøltet i 1000 år før man gjorde dette, så i mine øjne et unødvendigt skråplan.

  • #6   18. maj Det var også især til kommentar #1 ift. det med tølten smiley Jeg synes også, at jeg ser det allertydeligst på billeder/video med hest i tølt, men om det er fordi det er de heste med det skrå kryds, man især ser billeder af i tølt med voldsomme knæløft, fordi begge ting er fremavlet, eller om det er fordi det bliver tydeligere med det skrå kryds, når hestenes ryg "buer nedad" i tølten og dermed gør krydset endnu tydeligere, det ved jeg så ikke....

  • #7   18. maj Tjah.. - altså, det er det jeg har fået fortalt.
    Om det virkelig har så meget at sige - det aner jeg ikke. Jeg har ikke den store forstand på islændere smiley
    Men når jeg kigger på billeder af Paso Peruano, som jo også er en tølter, så har mange af disse faktisk også dette hældende kryds, så måske er der noget om snakken.


  • #8   18. maj Jeg ved heller ikke super meget om islændere, men for mig ligner det en muskelfattig fejl redet hest, som ingen ryg- og bagparts muskulatur har.
    om det er for at fremme tølten, aner jeg ikke, men kan sige så meget at min venindes islænder ikke har den form og hun vælger selv tølten frem for trav.
    Er i øvrigt enig i at man ikke bør avle en bestem form ind i en race for at fremme en gangart de altid har haft, det er ski noget juks!


  • #9   18. maj Jeg har heller ikke forstand på islændere, men holy moly hvor ser mange af dem fejlreddede ud, med kæmpe underhalse, sveje rygge og muskelfattige bagdele....

  • #10   18. maj Jamen det kan godt være, at det også er med til at gøre det... smiley Jeg er medlem af en del forskellige islændergrupper på facebook også, så mit news feed er fyldt med billeder af islændere, og derfor ser jeg det virkelig ofte. Jeg har tænkt over det længe. Men det er jo også almindeligt kendt at man f.eks. får en islænder til at tølte ved at hive hovedet op og bede den gå fremad, så den går helt stift og spændt og smider ryggen.

  • Dorte H
    Dorte H Tilmeldt:
    apr 2019

    Følger: 1 Følgere: 1 Svar: 107
    #11   18. maj Hældende/skråt kryds og "Hunter's Bump" (eller det markante knæk i overlinjen) er ikke nødvendigvis to sider af samme sag - og i forhold til islændere med sidstnævnte, er jeg på hold med Anne Julie F.

    Er slet ikke i tvivl om, at rigtig mange islænder-ejere/ryttere der rider og træner deres heste forsvarligt, men sorry to say - der er sgu' meget islænder-håndtering, der i min optik sucks...

    Små heste der rides rejst fortil og med sænket ryg, af for store/lange ryttere placeret væsentligt længere tilbage, end hvad der ellers er accepteret - det nægter jeg at tro, at en bestemt race genetisk er bygget til at tåle bedre end heste generelt.


  • #14   20. maj Tænker du måske skal se mere på Tennessee Walking Horses - DER har du det meget tydeligt - lavt kryds, høj fortil og "gående" hest

  • Fynbo
    Fynbo Tilmeldt:
    maj 2021

    Svar: 8
    #15   28. maj Jeg er simpelthen lige nødt til at rette jer. For at svare på TS spørgsmål så har det stejle kryds som oftest noget at gøre med pas. Det er ikke noget din hest udvikler hvis du lærer den at tølte. Du skriver også at man lærer islænder at tølte ved at hive opad og drive fremad. Hvis dette er din opfattelse af hvordan man træner tølt, vil jeg kraftig anbefale dig at få undervisning inden. Ja, nogle rider tølt på den måde, men det er mere rideskole/turridningmetoden og kan lidt sammenlignes med at sige at alle dressurhest bliver savet i munden for at gå i holdning, fordi det har man set på den lokale rideskole. Faktisk siger man at en god og korrekt tølt kræver samme styrke som en piaff. Det kræver en samlet hest fra skridt, der er blød på tøjlen, åben i skulderen og som skubber bagfra.

  • Fynbo
    Fynbo Tilmeldt:
    maj 2021

    Svar: 8
    #16   28. maj Jeg vil dog også lige understrege at hesten på billedet ikke går i den ønskede form inden at nogen kommer efter mig;)

  • Fynbo
    Fynbo Tilmeldt:
    maj 2021

    Svar: 8
    #17   28. maj Når du ser billeder fra stævner er det også vigtigt at have in mente at det er en showform. Det er ikke sådan de rides hver dag. I træningen handler det mere om smidighed og bæring, og til stævner power og bæring. Prøv at søge på gædingafimi. Det er en islandsk konkurrencefordel hvor hestene vises på volter hvor man virkelig kan se smidigheden i de her heste. Et eksempel kunne være Elin Holst og frami eller Árni Björn Pálsson og Faumur frá Sólvangi

  • #18   28. maj Fynbo
    Jeg tænker du bør læse emnet en gang eller to til, før du skriver mere. Du har misforstået en del her... smiley


  • Fynbo
    Fynbo Tilmeldt:
    maj 2021

    Svar: 8
    #19   29. maj Hvad er det du mener at jeg ikke har forstået? smiley Jeg læser at der bliver skrevet at en velkendt måde, at få en islænder i tølt er ved at "hive opad og drive" og det vil jeg gerne pointere ikke er rigtigt, fordi det skaber så mange dårlige fordomme om islændere. Jeg kan ikke rigtig se hvordan jeg har misforstået nået af det der er blevet skrevet.

  • Lisette S
    Lisette S Online Tilmeldt:
    maj 2020

    Følger: 1 Følgere: 36 Emner: 7 Svar: 222
    #20   31. maj Fynbo, nu er jeg bevægelsesmønster nørd og er nysgerrig på hvad du mener med at tølt kræver samling. Jeg har ikke studeret islændernes ekstra gangarter så meget, men jeg synes det er spændende. Ved tølt bliver hvert ben sat i jorden efter hinanden, da den er firtaktet. Det betyder at der ikke er et "støtteben" i jorden samtidig med et andet ben og dermed bliver gangarten mere lateral end ligeudrettet. Jeg kan forstå på andre islænder trænere at det kompenserer man så for, ved netop at tilføre tempo og "power" som du kalder det. På den måde undgår man for store udsving og får en mere strømlinet gangart. Problemet er bare 2 ting: Fart låser ryggen. Det er en naturlov da farten (tempoet) netop genereres ved at holde ryggen stiv, så benene kan arbejde uafhængigt af ryggen. Dermed hindres samling. I forbindelse med farten kommer hovedet op og næsen stikkes frem, hvilket igen hindrer samling. Nogle islændere ser ud som om de træder vældigt meget ind under sig selv i tølten, og måske er det her man mener der er tale om samling? Men dette er nok mere et resultat af at krydset ofte bliver avlet mere skråt og vinklen på bagbenene, dermed fordrer en større indundertræden. En ting er i hvert fald sikkert, samling som i dressurforstand, er der ikke tale om.
    Om det så er sundt eller usundt for islænderen, vil jeg ikke udtale mig skråsikkert om, for de er netop ikke er indrettet gangartsmæssigt som andre heste og de har med deres gangarter båret ryttere rundt i barsk terræn i mange hundrede år. Det ville være et ret interessant studie om man havde tid og lyst.


  • Lisette S
    Lisette S Online Tilmeldt:
    maj 2020

    Følger: 1 Følgere: 36 Emner: 7 Svar: 222
    #22   31. maj I skridt bliver benene brugt som stylter, hesten "trækker" sig frem (indtil den lærer at udnytte senesystemet mere og kan løfte rigtigt i brystkassen), i tølt er afskubbet væsentlig større og hesten har kun 1 ben i jorden af gangen, derfor er de to gangarter ikke sammenlignelige på den måde. Men skridt er faktisk en svær gangart for hesten at samle sig i, netop pga. der kun er meget lidt suspension, som der jo f.eks. er meget mere af i traven. I tølten kan hesten ikke løfte i brystkassen, pga. tempoet og hovedholdning som nævnt før. I skridt kan hesten godt løfte, da tempoet er langsomt, men det kræver mere arbejde end i trav, da den her får foræret noget mere "elastik". Det jeg synes er interessant at undersøge er om det er skadeligt for islænderen på samme måde som en dressurhest eller om de forbliver sunde pga. deres særlige gangarter eller egenskaber i bygningen..

  • Lisette S
    Lisette S Online Tilmeldt:
    maj 2020

    Følger: 1 Følgere: 36 Emner: 7 Svar: 222
    #24   31. maj Jeg er ikke helt med på hvad du kalder suspensionsfasen i trav? Når hesten sætter benet i jorden i traven oplagres der energi i sener, muskler m.m og i midten af fasen hvor benet står lodret under hesten, begynder denne energi at blive frigivet igen = suspension, hvorefter svingfasen så indtræffer. I tølt vil disse faser være meget korte og pga. for- og bagbens ret store indundergriben vil den sparsomme oplagrede energi ikke kunne bruges til ret meget løft og bæring, da det forsvinder "ind under" hesten og ikke opad. Men igen, så er jeg ikke inde i islænderfagtermer, så ved ikke hvad de mener når de siger "half-suspension" eller samling. Suspension i dressurforstand er evnen til at oplagre og frigive elastisk energi og varierer både fra hest til hest og fra gangart til gangart. Men takten i tølten er stadig 4 taktet, og derfor sættes for- og bagben ikke ned samtidig og støtter kun samtidig meget kort tid og ikke i ens faser. Det giver en lateral gangart, hvilket f.eks. tydeligt ses i slowmotion. Bæring og løft er et resultat af at man reducerer den laterale bevægelse, jo mere den reduceres jo mere bæring, løft og samling kan man få. Interessant at du siger de kan tølte langsomt, har du en video? Jeg forestiller mig dog at det er samme mekanisme de bruger til tølten, uanset om den er hurtig eller langsom?

    Jeg tænker da helt sikkert at det kræver styrke for islænderen at tølte, men hvilke muskler bruger den helt præcist til sin tølt? Jeg kender også godt pas, og forveksler ikke tølt med pas ;).


  • #25   31. maj Nu hopper jeg ind igen, haha.
    Min hoppe, som er ved at lære at finde sin tølt, tølter kun langsomt. Dem, jeg har fået hjælp fra, der ved noget om det (jeg kan ikke vurdere deres viden, andet end det), siger at vi skal have hende til at tølte hurtigere.
    Hvorfor skal hun tølte hurtigere, hvis langsom tølt er sværere?


  • #27   31. maj Haha nej det var ikke sådan ment, Anni! smiley Jeg følger med endnu og synes det er så spændende..
    Det var bare en undring, der udsprang af jeres samtale. Ift. Træner er det ikke “nogen kendt”, blot en mor og en datter fra Island, hvis hest står på fold med mine. De har bare mere erfaring end jeg selv. Jeg kan godt prøve at se, om jeg kan lægge et lille klip på video fra en dag jeg selv forsøgte på min hoppe. Men jeg kan ikke selv se hvornår det er tølt og hvornår det bare er skridt. Og så er det selvfølgelig mega kluntet, fordi jeg ikke aner hvad jeg laver... Det var bare mine islandske bekendte her, som sagde, at hun skal lære at have mere fart på i sin tølt. Så igen, jeg aner altså ikke noget om det og det undrede mig bare lige ud fra din og Lisettes samtale.


  • Lisette S
    Lisette S Online Tilmeldt:
    maj 2020

    Følger: 1 Følgere: 36 Emner: 7 Svar: 222
    #28   31. maj Aha Anni, så forstår jeg godt hvorfor vi snakker forbi hinanden... hvem er din biomekanik lærer? Synes det er meget uheldigt at der findes en underviser der kalder svæv for suspension, da svæv ikke nødvendigvis er lig med suspension. Men pyt, min nysgerrighed er blevet tilfredsstillet og jeg har fået svar på hvad islænderfolk mener med deres udtryk, så kan den biomekaniske diskussion være ligemeget. Ang. udtrykket lateral gangart, så henviser det ikke til benenes placering, men til deres påvirkning på kroppen (ryggen). Så alt i alt, konkluderer jeg bare, at islænderfolket har defineret deres egne termer. Det ses jo også andre steder, og hvis man ved det, så giver det lidt mere mening. Jeg tror nu sagtens man kunne observere skadesraten ved islænderens ekstra gangarter, men som alt andet kræver det jo penge, tid og ressourcer. Tak for video, jeg ser stadig en meget lateral gang, og uregelmæssigt bevægelsesmønster, hvilket jeg tænker fint giver mening i forhold til det jeg har hørt om tølten og tempo.

  • Lisette S
    Lisette S Online Tilmeldt:
    maj 2020

    Følger: 1 Følgere: 36 Emner: 7 Svar: 222
    #32   1. jun Anni, jeg tænker ikke der er så mange relevante variabler at det er en hindring, det ville sagtens kunne lade sig gøre rent biomekanisk at undersøge dette. Det ville dog være en svær opgave at finde egnede ryttere der kan uddanne hestene sideløbende i henholdsvis tølt/pas og "dressur" på en korrekt måde, i længere tid (gerne 5-10 år). Ja der er flere der bruger termerne på samme måde som du beskriver, men det er misledende og måske en grund til at der er flere misforståelser indenfor diverse rideteorier, som ikke stemmer overens med hestens fysik og derfor virker ødelæggende.

  • Lisette S
    Lisette S Online Tilmeldt:
    maj 2020

    Følger: 1 Følgere: 36 Emner: 7 Svar: 222
    #34   1. jun Anni, der er faktisk en hel del forskning om hvad korrekt ridning er, så det er jeg slet ikke enig i. Men desværre er vi bagefter her i DK, som sædvanligt smiley Det er jo præcis fordi andre heste ikke kan tølt/pas at man kan lave undersøgelsen. Det ville være en fejlkilde, da man ikke ville kunne skille de racespecifikke egenskaber fra hinanden og determinere om islænderen har særlige gangartsmæssige og bygningsmæssige egenskaber der gør at de kan holde til det. Det er et område der virkelig kunne bidrage til hvad der gør en hest holdbar m.m. men som sagt et meget ressourcekrævende og langstrakt studie. Forsikringsselskaberne er ingenting værd i denne sammenhæng, da deres data er alt for utilstrækkelige. Men som sagt, så er det ikke noget vi behøver at diskutere så meget. Du er velkommen til at have din holdning omkring det smiley

  • Fynbo
    Fynbo Tilmeldt:
    maj 2021

    Svar: 8
    #35   11. jun Bidløse Madsen
    Hvilket tempo der er nemmest for hesten er meget individuelt fra hest til hest. De fleste har det dog nemmest i middel tempo.

    Ved at sætte mere fart på bliver bevægelserne mere flydende og sammenhængende. Dette kræver self at hestens takt mm kan følge med op i hastigheden, og ud fra kort at have studeret din "tølt" så tror jeg din hest vil falde i trav for dig:) Ifølge mig er det i arbejder på i opstartsfasen af tølt og det er nok derfor du syndes det er svært at mærke forskellen på skridt og "tølt" Meningen er her lige så stille at vænne hesten til at gå i en hurtigere 4 takter skridt uden at falde i trav. Den bedste tølt ligger lige midt i "spektret" mellem pas og trav og det er dermed lige med at finde balancen. Din hest vil jeg umiddelbart sige vil hælde mod trav, og det er som regel svære. Så arbejd videre med en hurtigere skridt, helst mere samlet hvis du kan. Det vigtigste er at hun slapper af og ikke går mod trav:)


  • Fynbo
    Fynbo Tilmeldt:
    maj 2021

    Svar: 8
    #36   11. jun Lisette S
    Jeg må være ærlig og sige at jeg slet ikke er lige så velinformeret omkring bæring og bevægelsesmønster som jeg kan læse mig til at du er:) Denne artikel beskriver det ok. Der er dog passager i teksten som jeg ikke er enig med, men det var det en hurtig googlesearch fandt

    https://magasinethest.dk/toelt/


  • Fynbo
    Fynbo Tilmeldt:
    maj 2021

    Svar: 8
    #37   11. jun Det her en video af gædingafimi der er en islandsk konkurrenceform. Ekvipagen her har haft meget succes i den disciplin
    https://youtu.be/bah-txWqj3c


  • Fynbo
    Fynbo Tilmeldt:
    maj 2021

    Svar: 8
    #38   11. jun Og her sys og abel der også er enormt succesfulde i år, i det man kalder sport/fipo

    Det giver måske et indblik i hvad der bliver set som godt:)


Kommentér på:
Hunter’s bump og islændere

x