Opstingnings angst. {{forumTopicSubject}}

Hej HG.

Okay det her bliver lidt af en roman, så jeg beklager for det lange opslag!


Jeg er i den pinelige situation, at jeg har fået raget en angst for, at stige op på hesten til mig. Jeg er ikke angst når jeg først sidder på hesten eller er omkring den, men når jeg skal til at stige op på den, så kommer den og er der indtil jeg sidder på den og det er pisse irriterende, da jeg ikke helt ved hvordan jeg kommer af med den. Derudover, føler jeg mig også super meget alene med denne type angst, da jeg aldrig har hørt om andre med samme angst før.

Angsten startede tilbage i omkring 2016 ish, da jeg skulle stige op på min elskede part, men da jeg satte foden i stigebøjen og havde svunget mig halvt over ham, der valgte han at løbe i galop ned igennem ridehuset med mig, hvilket resulterede i en forstuvet V. fod pga. den vred rundt i stigebøjlen, i det han løb afsted med mig. Jeg blev siddende på ham og jeg fortsatte hele ridetimen med forstuvet fod. Jeg var egentligt ikke bange for ham efterfølgende eller noget. De næste gange begyndte angsten for at stige op på ham uden, at nogen holdte ham, at forme sig i mig. Dette resulterede i, at jeg altid/hver gang jeg skulle ride, bad nogen om at holde ham, når jeg stige op, fordi jeg var bange for, at han ville gå før jeg havde sat mig i sadlen. Jeg fik af vide af min ridelære, at han måske var løbet fordi jeg havde sat mig for tungt, når jeg havde sat mig i sadlen og det tænkte min ADHD hjerne så også ekstra over, at jeg for alt i verden ikke måtte gøre nogensinde igen, efter løbeturen med ham.

Helt indtil at jeg stoppede med at ride i 7 år fra 2018, der bad jeg folk om at holde hesten når jeg skulle stige op og det var uanset hvilken hest det var jeg red på, for jeg var nervøs for, at hesten ville gå inden jeg havde sat mig eller, at jeg ikke brugte ordentligt tid på, at tænke mig om med, at sætte mig stille og roligt på hesten, når jeg steg op. Men ved, at nogen holdte hesten når jeg steg op gjorde, at jeg skulle stresse mindre over dette og tænkte mere over at sætte mig roligt på hesten. Desværre følte jeg mig meget mindre ansvarlig, fordi jeg ikke længere turde at stige op uden en hjælpende hånd og dette var jeg meget flov over, når jeg havde part i en hest og det forventes, at jeg selvfølgelig kunne alt selv, for det kunne jeg jo også engang! Bare ikke efter, at angsten for opstigning overtog mig...



Jeg stoppede med at ride tilbage i 2018 og er begyndt, at ride igen her sidste år med skridtture, på den skønneste store pensioneret jagthest, som vitterligt ikke er bange for noget og har personligheden som en Oberst. (Vi kalder ham Obersten) ofte. Jeg er SÅ taknemlig for, at ejeren ville have at jeg begyndte at ride på ham MEN, min angst er jo desværre ikke forsvundet, så hun skal være der hver gang jeg skal stige op og jeg føler mig svag, lille og som en kylling, for jeg har jo for fanden godt kunne stige op selv engang, så hvorfor kan jeg ikke "bare" tage mig sammen og gøre det igen? Ejeren er den sødeste person ever og jeg har været ærlig omkring min angst overfor hende. Hun tror på mig og siger hver gang "Det gik jo super fint du kan jo sagtens" - Ja, tænker jeg, imens jeg skal samle mig mod hver gang, jeg skal til at stige op, fordi jeg er "nervøs" for om han går, inden jeg har sat mig.

Her sidste gang i Januar, da jeg var ude at ride på ham, der var jeg SÅ tæt på, at jeg havde sat mig op uden nogen hjælp, fordi jeg havde sat mig for, at det var mig der bestemte. Jeg kan heldigvis sætte mig op på ham uden, at skulle have foden i stigebøjlen først, da rampen er så høj, at jeg bare han svinge benet over det 1,70 cm. høje dyr. MEN, angsten nåede alligevel, at tage over og det gjorde, at han kunne mærke min usikkerhed og bevægede sig en smule. Obersten er en hest, der vil teste sin rytter en smule af, ligesom så mange andre heste og det kræver, at du er hans General og er fast i din mening om, at "Nu vil jeg have at du står stille og det er mig der bestemmer" og det har jeg lært langt hen ad vejen, at være General overfor ham. Bare ikke på opstignings delen og derfor, tester han mig jo af ved, at rykke sig eller at skyde røven ud eller gå fremad, men han kan sagtens stå stille, det kræver bare, at jeg "tager mig sammen" og får bestemmer tonen på, men min angst ødelægger det hver gang, i det moment hvor jeg skal op på ham.

Ejeren spurgte sidst "Du vil stadigvæk gerne have, at jeg er der, ikke?" og jeg sagde ja. Men jeg vil så gerne kunne selv igen uden, at hun skal være der, for jeg har jo kunne det engang, hvor jeg ikke tænkte på det med, at hesten bevægede sig når jeg skulle stige op, for en hest er jo trods alt et levende dyr og det er de færreste heste, der står bum stille, når man stiger op! Jeg kan jo alt selv og er meget ansvarlig omkring heste ellers, men den opstignings angst ødelægger min selvstændighed desværre...


Hvad fanden skal jeg gøre? Er der andre der kender denne type angst, for jeg har ikke set eller hørt om andre med sådan en angst før og hvad er jeres erfaringer og råd? Jeg er så ked af, at jeg føler mig så svag og uselvstændig som 31 årig....


PS: Billedet er af mig på Obersten fra November 2024.

Kh. Sabbi.