Så er alt det jeg har skrevet samlet.. {{forumTopicSubject}}

Ja nu e rdet i et indlæg..

De islandske hestes fjender…

Allsvinn og hans flok kom töltendene gennem den hårde sne.
De fulgte stemmer som kun de kunne høre.
Pludselig giver Allsvinn et hop, og styrter af sted, alle de andre løber efter, det kunne jo være der var en fare.
Allsvinn stopper bradt op, da et stort træ vælter ned foran flokken, han løber til siden, og der falder der en sten ned foran dem.
Allsvinn stejler. Og ryger ned på jorden igen. Går over til træet og tænker ”Vi skal over, lige meget hvad” Han sprang over, og de andre kom også over med lidt besvær.
De løb videre, ned til en klippe, hvor der var hul i så de kunne komme ind og søge ly der.
Alle de 16 hopper, 5 føl og Allsvinn skridtede der ind for at sove og søge ly.
De skiftede til at holde vagt for fjender.
Lige pludselig vrinsker Sokka højt og angsteligt, så alle de andre vågner, og med et er på benene.
De høre nogle stemmer ”Vi lægger os i ly i denne klippe i nat” ” Så kan vi prøve at få nogle vilde islandske heste af se i morgen”
Allsvinn og flokken løb længere ind i hulen.
Til sidst vrinsker Allsvinn ”Jeg kan se noget lys! Vi er snart ude!”
De galopere glade der hen af, så stopper tunnelen, der er et hul i loftet det var det lys han så, de kan ikke komme ud!
Allsvinn tramper i jorden, løber frem og tilbage, han ved ikke hvad han skal gøre.
Der går mange timer, Føllene har lagt sig ned, de er meget trætte.
De hører stadig menneskerne snakke.
Der er kun én ting at gøre! De måtte bare løbe forbi dem, menneskerne ville aldrig kunne fange dem. Det var flokkens eneste chance!
Allsvinn galopere så hurtigt han kan, de andre følger efter.
Der går ikke længe før de er inde ved menneskerne.
Menneskerne bliver helt vilde, nogle af dem trækker deres skydere frem, da de islandske hestes pels vil sælge godt som jakker osv. da det er så flot.
Allsvinn løber, hele flokken løber, Sokka, som er den pony der kan løbe hurtigst efter Allsvinn er bagerst så hun kan få føllene til at løbe hurtige. De løber vildt igennem, ind i skoven, menneskerne udsender en masse skud, Bera bliver ramt, men hun løber videre. Da de er kommet væk fra menneskerne ligger hun sig ned, Allsvinn kan se hun ikke kan klare den længere, han lægger sig ved siden af hende. Og ved ikke hvad han skal gøre, han får nogle af hopperne til at hente noget vand til hende, og noget mad.
Han løber også rundt og finder mad til hende, det er svært i denne kolde vinter, men de finder da en smule til hende.
Timerne går, og hun ligger bare der, hestene er bange for hvad der kan ske, men menneskerne kommer ikke.
Bera løfter stille hovedet, og ligger det ned igen.
Allsvinn beder ”Bera Du må ikke lægge dig til at dø! Vågn op! Kom nu!
Alle hopperne og Allsvinn henter vand og mad til hende, hun spiser ikke noget.
Allsvinn slikker på hendes sår, det bløder og bløder ”Hun har snart ikke mere blod, tænker han, jeg MÅ gøre noget, jeg kan ikke lade hende dø.”
Han løber af sted, de andre forstår ikke hvorfor han løber, de vil løbe efter ham, men han siger de skal blive der hos Bera.
Han løber og løber, snart finder han det han leder efter, vand og nogle blade, han lægger vand på de store blade, og tager dem tilbage til Bera, som tørstig drikker af vandet. Han hælder noget vand ud på det blad som Bera drikker af, og tager et andet blad, lægger det på hendes sår, blodet stopper ligeså langsomt med at komme ud af hende. Efter nogle bange timer, begynder hun at rejse sig.
De er NØD til at komme videre, om Bera så var såret, hun måtte gå med, det er liv nødvendigt! Ellers ville menneskerne bare finde dem her, og skyde dem alle sammen, de skridtede rask fremad mod et nyt mål, et mål uden fjender, de måtte klare det her.!