Og mig som troede.. {{forumTopicSubject}}

At jeg havde part på den sødeste lille uskyldige 27årige fjordhoppe der ikke gider noget som helst ud over hvad hun bliver bedt om.

Guess what... I THOUGHT WRONG!

Ville ride lidt dressur for en gangs skyld og det gik meget fint i skridt, så blev dyret bange for en der kørte forbi på cykel - det er flot, dem har hun set jeg ved ikke hvor mange af hele sit liv og aldrig vendt et øre Men nu giver hun sig i fuld galop.

Men okay, det kan ske for alle.
Så får jeg et chok da jeg sætter hende i trav, hypsen sætter i fuld galop ned i den anden ende af ridebanen - hvor Tulle står på en fold nogen meter fra.
Fint fint, får hende ned i skridt og prøver igen - samme omgang.

Så får hun en ny idé, at bukke. Jeg var ikke forbredt så røg ret hurtigt af og holder ikke fast i tøjlen så dyret løber ned i den anden ende og står med et ben i tøjlen da jeg kommer på benene og derned.

Næste gang jeg sætter hende i trav er jeg så forbredt på at hun bukker så vi tager et par om gange for fulde galop og med buk hvor jeg holder mig fast.
Men hun falder da til ro og jeg kan derefter så ride hende rundt i luuntetrav hvor hun stikker hovedet helt ned i sandet og slapper af.

Min konklusion er så; Godt jeg red med hjelm, kunne have ladet være fordi hun altid er så doven på banen ellers men er glad for jeg ikke er en af dem der undlader den på banen.

En anden konklusion - Jeg rider på en 27årig fjordhoppe der lider af personlighedsspaltning ind i mellem xD