Så er det overstået, Ness er slagtet. {{forumTopicSubject}}

Jeg undskylder at jeg ikke har skrevet et indlæg herinde endnu vedr. det. jeg lovede jer det.

men her er det:

Det hele gik hundrede og tyve procent efter planen, det eneste jeg er overrasket over, er hvor bange, nervøs, usikker og ked af det jeg var på vej til aalestrup. Det er det værste jeg nogensinde har prøvet! Og det måske mest utrolige og forfærdelige er at det ikke engang var fordi hun skulle væk jeg var helt ude af den.

Det var turen derned, vil skulle jo køre med den kære Ness' i hestetrailer. Hun har aldrig været glad for den, men der er ALDRIG sket noget. Alligevel sad jeg på nåle hele vejen derned, var ved at brække mig op til flere gange og tudbrølede fordi jeg var så bange for at det på den ene eller den anden måde ville gå galt.

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg fik sagt til mor at jeg var ''glad for at hun ikke skulle med hjem igen'' ..
at det var sidste gang jeg behøvede at være bange.

Jeg HADER for at i verdenen at køre med hestetrailer, jeg er så bange for at der skal ske noget . Og når så Ness' stod i traileren, min dyreste lille klump guld, gik det jo helt over gevind. Tidligere har jeg presset mig til det yderste for at klare at køre til stævner osv., men denne tur på 1½ time var bare for meget. jeg var ved at dø allerede inden vi nåede motorvejen (10 minutter fra gården).

Men sådan foregik det (taget fra hendes profil som jeg skrev da vi kom hjem fra aalestrup) .
D. 19 Febuar-09
Klokken er nu halv tolv, det var tidligt vi kørte imorges. Allerede halv syv læssede vi Ness' med meget besvær. Hun ville ikke med . Men op kom hun, og blev skræmt af presseningen bagpå klappen, men afsted det gik 1½ times kørsel mod aalestrup.
Aldrig i mit liv har jeg været mere nervøs, konstant voldsom kvalme (af frygt for at noget skulle gå galt) kæmpede jeg med og ligeledes mine uanede forventninger om hvordan jeg ville reagere når jeg kom derned med hende. Det gjorde meget ondt indeni, men vi snakkede lidt om det og jeg kom frem med at jeg ''glædede mig til at hun var væk'' , det lettede trykket i min hals og på mit hjerte, men jeg tudbrølede også derefter.

Da vi ankom 08.25 ca. , smuttede mor ind på kontoret og jeg åbnede ind til hende for lige at se om hun havde roddet sig ud i noget. Men nejnej, hun ville gerne ud som altid og jeg var spændt på hvor længe vi mon kunne lade hende blive i traileren før hun gik amok og ville ud. Mor kom tilbage og ca. 08.40 ville det blive vores tur. Hun blev i traileren, vi stod og snakkede og hyggede lidt. Og da hun var meget nervøs og skræmt fik mor en af slagterne til at komme og hjælpe med at få hende ud. Efter megen tøven kom hun ud, jeg fik i en fart transportgamacher-klokker-stalddækken-vinterdækken af hende og afsted han gik med hende. Vi fulgte efter, han bandt et reb om halsen på hende, fordi hun sprang lidt rundt. Trak hende ind i et rum med blod på gulvet, bandt med lidt besvær hende stramt til en jernstang og BANG, så faldt hun. Halspulsåren blev skåret over, grimen + snoren taget af, og jeg valgte derefter at gå væk, mod traileren, men grimene i hånden. Mens mor blev stående med kameraet.

Jeg kom dækkener, gamacher og klokker samt grime i trailerne, lukkede bagtil og vi kørte hjemad ..

.. uden Ness' .
---------
Her er video fra hendes sidste dage:
http://hestegalleri.dk/html/vid_vis.asp?VideoID=120780

- undskyld det lange indlæg, håber det er okay.