Kræften tog min elskede Kalle {{forumTopicSubject}}

Kære Kalle
Vi fulgtes ad i tykt og tyndt i 29 år. Du var en fantastisk god ven og højt elsket i alle de år, du var min hest.
Jeg købte dig som 2-årig og red dig selv til...da du blev gammel nok.
Sikke nogle gode rideture vi har haft i skoven. Du elskede det og var altid frisk, i godt humør og med på den værste. Især, når vi kom til en bakke...og du bare kunne gallopere opad for fuld knald og jeg kunne mærke alle dine muskler bevæge sig og se din iver i øjnene.
De sidste par år, har vi kun trukket tur, for alderen begyndte, at trykke. Men det har været dejligt, at se dig gå lige udenfor huset og hygge med de andre heste.
Jeg husker stadig, da vi for 21 år siden købte hus på landet og jeg kunne have dig og Nuggi gående "på egen jord"...Det var så skønt.

Igår, lagde du dig pludselig ned på folden og ville ikke rejes dig. Jeg var så bekymret, for måske havde du fået kolik (selvom du aldrig havde haft det før...
Men det var meget værre. Du havde fået kræft i tarmene og kunne ikke komme af med afførringen. Du fik olie...og EÈN og kun en chance af dyrlægen.
Jeg var hos dig i stalden i nat for, at holde øje med dig.
Tilsidst, måtte jeg ringe til dyrlægevagten, for du skar tænder af smerte....og du fik sprøjten.
Min elskede skat, hvor er det dog svært at undvære dig.
Jeg græder imens jeg tænker på de 29 år vi fik sammen. Du og jeg........