det er hårdt at skulle sige farvel {{forumTopicSubject}}

da jeg har bestemt mig for at klaus skal sælges. da at han er for frisk til mig ude i terrænet. men hvor er det dog noget af det værste. jeg har det som at halvdelen af mit hjerte er revet ud, og jeg står tilbage med et blødende sår. men jeg gør det også for kluases skyld, da at han er sådan en fantastisk hest, der fortjener det bedste. så nu skal jeg snart have skrevet en annonce, og hvor jeg dog håber på at der er en der bare lige venter på en hest som ham, der vil beholde ham. for han er virkelæig en ven for liver. men damn det er hårdt.
men når vi får ham solgt har jeg allerede en hest en time efter, da at jeg låner en , af en af vores gode venner. også en fjordhest, en hoppe på 150 i stg, med det dejligste temp og bygning. jeg skal have hende som min egen, ligeså lang tid jeg vil, og det koster mig ikke noget som helst, undtagen foder og dyrlæge. hende var jeg ude at ride på sammen, med ejeren og min ridelære idag, og hun er rigtig dejlig. så håber at jeg kommer af med klaus lidt hurtigt da det gør ondt hver gang jeg ser på ham, da jeg elsker ham så meget.
hvor jeg dog hader det at skulle sige fatrvel. ville ønske at jeg havde plads til begge to, men det har jeg ikk. og det ville være synd for klaus bare at skulle gå.
trængte bare lige til at få det ud.. håber i overlevede hæ hæ.