Nedtur på nedtur, er grædefærdig {{forumTopicSubject}}

Jeg er bare helt smadret indvendig lige nu. Mange har nok hørt historien om min dejlige fuldblodshoppe Artesia, men ellers i korte træk kom op og gå LA med mig i 2008, fik ny sadel som blev godkendt til hende af sadelmager, nedture hele første halvdel af 2009, kiropraktor september som konstaterede skæv ryg pga sadlen. 3 måneder fri, 3 måneder med jordarbejde og nu til sidst ny sadel og genoptræning

I dag var hun så med til et lille stævne fordi hun elsker at være med i byen, og var afsted med lånedyret, så så kunne hun da lige komme med og hygge igennem en LC som afveksling fra den kedsommelige genoptræning. Havde godt observeret et par dage før at ryggen ikke virkede helt i orden, men hun var fin under ridning så slog det hen. Men i dag var den helt galt. Hun bakkede, rullede på forbenene, stejlede og gjorde alt hvad hun kunne for at fortælle det gjorde ondt. Meldte selvfølgelig fra og kørte hjem med staklen.

Nu er hun så kørt ned til min lånehests ejer, hvor hun skal gå og hygge sig mens vi snakker med forsikringen og får fundet ud af hvad dyrlægen vil have undersøgt. Hun har været væk i 7 timer og jeg savner hende som havde hun været væk i 7 år. Har bare grædt og grædt. Frygter så meget for kissing spine, og at en aflivelse står for døren. Hun er min første hest, som jeg stortset selv har lært alt, og lært alt sammen med. Vi har et helt unikt forhold, det siger alle, efter hun blev mishandlet af avler stoler hun kun rigtigt på mig, så hader at hun ikke er ved mig mere, men synes ikke jeg vil give 1600 om måneden for at hun går og æder sig fed. Er jo trods alt på SU.

Men gud jeg frygter det værste for min lille bebs. Skulle bare ud med det.