Maruki sidste rejse {{forumTopicSubject}}

Jeg har måtte tage den tunge beslutning at sende min gode ven i gennem 15 år over regnbuen til de evige galopmarker. Jeg ved helt inde at det er den rigtige beslutning efter et års kamp med spatten. Han fortjente at få fred og nu ved jeg han har det godt. Dog gør det så ondt.

Inden jeg vil fortælle om vores sidste dag i går, vil jeg takke Hanne og Poul og min mand Michael, for den utrolige store støtte de har været det sidste års tid. Både som venner men også Hanne og Pouls viden som dyrlæger og er utrolig glad for at Maruki kun var omgivet er mennesker han kendte godt, den sidste dag. Uden Jer var jeg ikke kommet igennem det her.

Jeg tog der ud om formiddagen, og hygge med ham, tog ham ind og strigle ham for en sidste gang. Lukke ham ud igen sammen med hans yndlings islænder. Det meste af dagen sad jeg der ude på marken kigge på dem, tog billeder, nød at han kunne have en sidste dag sammen med hans flok.
Hanne som er min gode veninde og der han står, var der hele dagen , vi hygge med at kigge på dem og snakke om de mange historier vi kan fortælle om Maruki.

Da vi nåde til aften og tid begyndte at nærme sig. Gik jeg ud og hente ham, gik en lang tur med ham, ud til de åben marker, hvor vi har redet meget, Maruki elsker de åben områder , hvor han kan se så langt som øjet rækker.

Da vi kom tilbage var Poul, Hanne og Michael klar, jeg satte mig for sidste gang op på ryggen af ham, med grime og trække tov og red de få meter ned til hvor han skulle stå. Denne ridetur vil jeg aldrig glemme, den betyder så meget for mig.

Jeg er glad for at jeg fik den sidste tid sammen med ham og det var en dejlig måde at få sagt farvel på. Jeg var glad for at jeg valgte at være der lige til de sidste.


Farvel min kære ven
Du er savnet