{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.322 visninger | Oprettet:

HJÆLP til køb af en hest jeg har set på {{forumTopicSubject}}

Hejsa allesammen

Jeg har brug for jeres ærlige mening og svar.
Jeg har her til aften været ude og se på en hest jeg gerne vil købe. Flot ren fuldblods hest på 12 år til 8.000
sælges billigt da den har været brugt til avl og væver lidt når at den står i boks.
Manden der havde den var en gammel 60-70 år mand som boede alene på en kæmpe gammel gård.
Han havde mange heste, dog vidste han ikke selv hvor mange han havde da jeg spurgte ham.
Hestene stod i en stald uden vinduer i små bokse. Der var kun det lys som han tændte når man var derude.
Dog virkede alle heste venlig og meget imødekommende plus de kom når at han kaldte på dem.
Han sagde den hest jeg ville købe, var så sød og rar og havde aldrig sparket eller noget.

Det første hesten gør da jeg snakker med den, er at sparke efter 2 af den andre heste. Hesten var lige kommet på fold for 8 dage siden.
Han havde haft den i 2 år og kun brugt den i avl. Han ved ikke hvordan den er at ride, han ved kun fra tidligere ejer, at den var fin at ride, Jeg Ville gerne prøve at ride den og mærke den, men han ville gerne jeg først Lanceret den med saddel og hovedetøj på, for at den skulle komme ind i rytmen igen.

HVAD SIGER I TIL DET???
jeg ved ikke helt selv. Han snakkede så jysk jeg ikke helt forstod alt hvad han sagde. Dog så jeg dens hestepas
( grønt) og stamtavle samt andre papir. Hesten kom oprigtigt fra Oslo, dog havde han lavet grønt pas på den, grundet han ikke gad sende de andre papir til Oslo for at få den " registreret" eller sådan noget.

hVAD MENER I OM DET??
alle råd og bud kan bruges....

mvh Rikke


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Nedtagning af TV fra vægophæng 650 kr.
  • Opsætning af dampspærre 800 kr.
  • Solid dæk sæt på 400 kr.
  • Rengøring 500 kr.
  • Installation af loftslampe 645 kr.
  • Slibning af egetræs trappe 4.500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  HJÆLP til køb af en hest jeg har set på
  • #1   16. jun 2012 Hvis den skal bruges som ridehest, ville jeg ærligt holde mig fra den. Den er billig ja, men den er ikke redet i en årrække og han vil ikke lade dig prøve den inden køb, det er for mig et meget dårligt tegn. Kan ske han er forsigtig, men til den pris kan du godt få andre heste som sagtens kan rides. Og er ikke helt tryk ved han ikke aner hvor mange heste han har... Jeg ville lede videre :o)

  • #2   16. jun 2012 han sagde at han solgt den billigt grundet, rent handelsmæssigt, bestod den jo ikke på papir pga. den vævede...

    Hvad betyder helt præcist at den væver, og er det noget slemt??

    hehe må prøve at finde en jysk tolk smiley


  • #3   16. jun 2012 Ja præcis, ville helst gerne prøve ride den, for at se om kemien var der, men det kunne ikke lade sig at gøre smiley hmm.... men den var rigtig sød og imødekommende og flot, ingen tvivl om at de fik godt med mad smiley

  • #4   16. jun 2012 Hesten væver i stressede situationer, eller når den keder så, den står og "vrikker" til side og til side, og ikke rigtig noget man kan gøre ved. Det ikke noget voldsomt slemt, men kan vidst føre til noget har jeg hørt, men er ikke sikker smiley

  • #5   16. jun 2012 Jamen tror da sagtens de kan have det godt, jeg får bare nogle dårlige vibes fra det, hvis du forstår. Synes det virker meget skummelt og selvom den er sød når du hilser på den kan den sagtens være en djævel med sadel på, kan ske du slet ikke kan få sadel på igen...

    Det der med væver mener jeg er noget med de står og virrer med hovedet inde i boksen, sådan lidt som sindsyge hvor man rokker fra side til side. Kan ikke rigtigt huske hvad det betyder andet end de vist keder sig.

    Men stadig vil jeg råde dig til at finde en anden. Bare det at du sådan set er i tvivl er grund nok til at kigge videre :o)


  • #6   16. jun 2012 okay, tak for jeres råd. Han sagde han skulle have nogen stykker solgt, pga. han var for gammel til at ride dem og havde alt for mange..

    Jeg skal ud og lancere den imorgen med saddel og hovedetøj på, er der noget i mener jeg burde prøve at gøre for at teste den? eller noget jeg skal være særligt opmærksom på??

    Jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg synes, .... manden sagde han havde solgt en del heste til rideskoler omkring Holstebro, og den ene hest stod han og hev i halen og gjorde alt muligt ved, UDEN den sagde noget til det, den havde han selv avlet, sagde han.
    Og den anden hest, havde han haft lejet ud som tourist hest, den var rigtig sød og kæle....
    Kom endelig med flere råd smiley

    Han ville dog ikke være med til at jeg måtte låne den på prøve først for at se hvordan den var....


  • #7   16. jun 2012 jeg ville også longere en hest der ikke har været redet i flere år, før jeg satte mig i sadlen, så det var godt tænkt.

    heste må gerne sparke andre heste, når de er løse på fold, det er til tider sådan de kommunikerer så for mig er det også ok.

    - jeg skal også tælle efter når jeg bliver spurgt hvor mange heste vi har, eller hvor mange rum der er i huset, eller hvor mange der skal købes julegaver til, eller hvor gammel jeg er... så det skal man nok ikke lægge så meget i.

    mine svigerforældre er over 60 og de har stadig en del heste, de er for mig bestemt ikke gamle, bare erfarne, så heller ingen ko på isen der... selvom de godt ved de ikke er purunge mere, så ham du skriver ved jo nok hvad vej det går og skærer ned i bestanden, så kræfterne og pengene slår til.

    det er jo bare fint hestene kommer når han kalder, så er han "god nok"... og det med stalden- sådan har heste altid haft det før i tiden, så den her stald var sikkert fin for 20 år siden... han har nok ikke ret mange heste til den tid med de der lyskrav og kvadratmeter og loftshøjde, så han bygger ikke om, fordi der er en lov på vej... - de er ved at trække i land med boksstørrelsen har jeg læst...

    jeg ville besøge hesten en gang mere og få redet den, det er jo en meget lav pris så der skal nok arbejdes en del før den bliver ridehest (igen) du kan jo få en dyrlæge til at kigge på den for en sikkerhedsskyld...det der væveri kommer af stress og smitter ikke skriver de kloge herinde på hg...

    så hvis du er klar til en fuldblod, som stresser lidt i boksen så ville jeg slå til, hvis jeg var dig... hvad med tilbageleverings aftale? mine svigere ville nok gerne lave den slags på en af deres, hvis den skulle sælges til ridebrug, det kan jo være han er lige så flink?

    forresten hvad har han avlet på den, når den "kun" fik grønt pas?


  • #8   16. jun 2012 Marie og Timon:
    Han sagde kun, han ikke syntes det var en god ide, da det var længe siden den var blevet redet på, så for min egen sikkerheds skyld, synes han jeg skulle lancere den lidt, sådan den kom ind i rytmen igen,
    for min egen sikkerheds skyld.


  • #9   17. jun 2012 han har avlet 1 flot føl, ikke mere end det, det med grønt pas forstod jeg ikke helt, det var alt for jysk... smiley

  • #10   17. jun 2012 Åhh.. han er så typisk jyde! x'D

    Men når du kommer derud imorgen, så ville jeg prøve at gå i den i longen, og se om den viger for dig. Det skal den helst, men det kan den self lære senere.
    Bare du er opmærksom på at den ikke går i dig, den skal altså have respekt for personligt rum!
    Og hvis den har været redet før, og du virkelig gerne vil teste den? Så spænd gjorden til med det samme.. på samme måde, som du ville gøre det på en rideskolehest! Det er nok lidt et sats, men hvis den ingen numre laver, så er der det mindre at bekymre sig om..

    Men husk nu at det skal føles rigtigt, allerede når du har den i longen. Ellers skal det nok bare ikke være jer to (:


  • #11   17. jun 2012 men efter imorgen efter jeg har lanceret den, og alt går godt, skal jeg så købe den og selv arbejde videre med den?

    og hvis den skaber sig fuldstændig åndsvagt,??

    Er der noget jeg skal være OBS på??


  • #12   17. jun 2012 Hvis jeg var dig ville jeg få en dyrlæge til at tjekke om hesten er synd og rask. Er den det så ser jeg ingen grund til ikke at købe den.

    Vi har selv haft en gammel pony dreng der havde stået i et villa-kvarter hos en ældre ægtepar i deres garage. Hensynmæssigt - nej. Men han havde det godt, og han er en af de skønneste ponyer jeg har haft med at gøre smiley
    Det lyder til at hestene hos den ældre mand får alt det de har brug for og han lyder til at holde af sine heste, hvilket jeg vil mene er noget af det vigtigste. Så fejler hesten intet og føler du en kemi med den, så synes jeg du skal tage 'chancen'.

    Det kan være at når du har longeret hesten at du kan få lov at sætte dig op smiley


  • #13   17. jun 2012 hvad mener du med den ikke må gå ind i mig??

    Jeg skal stå i midten af gården imens hesten løber rundt om mig, altså i longe.... er det ikke det rigtige??


  • #14   17. jun 2012 du SKAL op og ride på den før du køber den! så er den ikke længere.. Hvis den skal købes som ridehest er det jo vigtigt at den kan rides på. Og hvis den har været redet på før, kan det ikke tage den mere end en times tid at vende sig til det igen.

    Men seriøst.. Jeg ville tjekke hvordan den reagerer på forskelligt kropssprog (:

    Hvis den skaber sig åndssvag, så spørg ind til hvorfor. Men husk ikke at bide over mere end du kan tygge, hvis det virker som en stor mundfuld, så er det dét med garanti.. Og sandsynligvis også hårdere end det (:


  • #15   17. jun 2012 Hestene var ihvertfalde glad for den gamle mand, det var der ingen tvivl om. smiley

    Den var dog IKKE VACINERET, det sagde han at han aldrig havde gjort noget i. Jeg kunne se at i bogen, dens sidste vaccine var i 2009....

    Er det ikke hvert år de skal vaccineres?


  • #16   17. jun 2012 For øvrigt når det er en god gammel jyde, så husk at de krejler, dvs de forventer man prutter om prisen og ikke bare betaler det som den står til ;o)
    Mit gæt er han for venter ikke mere end maks 7000 for den nok lidt mindre :oD alle jyder krejler efter hvad jeg har lært...

    Tror der menes du skal trække en tur med den, hvor den ikke må skubbe til dig, den må ikke gå foran dig altså den skal have sit hoved ud for din skulder ikke sin skulder ved din skulder og den skal helst være en armlængde fra dig ellers går din ind i dit personlige rum og det er manglende respekt fra hestens side af :o)


  • #17   17. jun 2012 okay , det skal jeg huske.

    Han sagde også godt den godt kunne blive lidt stresset pga. den var flyttet fra boks til fold, den tog altid lidt tid med at tilvænne sig nye omgivelser.

    Nu har jeg altid redet Traver og Arabere, så Fuldblods heste er lidt nyt, kan nogen af jer fortælle mig lidt om dem, udover det som står på nettet...
    smiley


  • #18   17. jun 2012 Så skal du starte forfra på vaccinerne. Og når det er så længe siden er det to vacciner og boosteren. Det skal du huske og have med i tankerne at det er 3 gange besøg af dyrlægen inden for kort tid. Men det må regnes imod prisen ;o)

    Stadig du virker altså rimelig usikker på det her, men kan ske det ikke passer :o) Jeg har af bitre erfaringer lært ikke at købe heste jeg tvivler på, det ender som regel galt :o)


  • #19   17. jun 2012 Tina L. okay så forstår jeg hehe.... tak smiley

    Problemet er dog når jeg går med heste, jeg er kun 157 høj, så jeg har ikke så lange arme og ben smiley hvilket betyder at når hesten har taget et skridt har jeg nok taget 2 skridt, og jeg gider ikke på ponyer, kan godt lide at have en stor hest imellem benene smiley

    Hesten er ca 165 i stang.


  • #20   17. jun 2012 Jeg vil ikke tage det med vaccinationen så tungt. Snak med en dyrlæge. Hvis hesten er 'ind'-vaccineret, så fik jeg at vide at man bare kunne starte op på vaccinationerne igen som om det ikke havde været nogen pause smiley

  • #21   17. jun 2012 Nu vil jeg sige mht til det du skriver. Lad nu hver at købe den hest uanset hvad så lyder det til for mig at du slet ikke er erfaren nok til at have sådan en rå hest og det bliver ikke til glæde for dig. Du kan sagtens finde en udemærket redet hest til de penge nu om dage.

    Du skal bestemt ikke se hesten alene, men have en med der ved havd der skal ses efter når man køber hest, en som så og sige kan holde hovedet koldt.


  • #22   17. jun 2012 åhh... hvor meget koster vacciner ca, så jeg ved hvad jeg ca skal modregne i prisen??

    Dejligt med alle jeres råd smiley jeg nyder det virkeligt, tak fordi i vil bruge jeres tid på at svare smiley det værdsætter jeg meget !


  • #23   17. jun 2012 Ja, eller.. I skal gå skulder ved skulder.. Hvis du går ved hovedet følger den sådan set bare med.. og der er større chance for at den træder op i dig hvis du går ved hovedet.. Men du kan mærke det ved at den skyder skuldren hen imod dig, og gerne vil læne sig op ad dig..
    Det i longen er også primært hvis den gør cirklen mindre (:



  • #24   17. jun 2012 Randi : jeg har kun haft gamle trav heste, som der aldrig var de store problemer med. Kun at de bare vile FREMAD, og havde lidt egen vilje til tider smiley jeg har redet siden jeg var 10 år gammel og har haft egen hest, rider på LB niveau, så vil da mene jeg er en efaren rytter,

    Dog når at jeg er i tvivl ønsker jeg altid gode råd smiley


  • #25   17. jun 2012 Hej Rikke. Nu har jeg siddet og læst alle kommentarer igen, og må indrømme at jeg undrer mig over nogle ting...
    Jeg skriver virkelig ikk det her for at være led eller andet, men er du sikker på at du har nok erfaring med heste til at købe en fuldblod? Det er selvfølgelig svært at læse ud fra nettet men hvis du ikk ved hvad du præcis skal kigge efter synes jeg at du skal alliere dig med en mere erfaren person som kan se igennem det ydre på hesten smiley
    At hesten kommer hen til en, behøver ikk være et tegn på trivsel. Det kan også være et råb om hjælp...
    Vær kritisk, prøv hesten, få den undersøgt ved dyrlægen, og sov på det. Vær sikker på at du ikk bider over mere end du kan tygge.
    Også skal det generelt føles 100 % rigtigt. Gør det ikk det så lad være.


  • #26   17. jun 2012 OKay super smiley jeg gik kun en kort tur med den på folden og der var ingenting, dog blev den gal da det en anden hest kom hen imod den,og der vendte den sig om og sparkede efter den, Det skal lige siges den var den laveste i hirakiet blandt hestene....

  • #27   17. jun 2012 Marie&timon: Det jeg mener er sådan noget som at den viger for dig, og ikke går ind i dig.. det er ret basis, og skulle helst ikke have noget at gøre med tidligere træning. Det med personligt rum har, indrømmet. Men den skulle gerne kunne forstå at den skal gå sin vej hvis man gør sig stor, og vente med at komme helt ind, til man selv inviterer..

    Det er det samme som: Bakke hen mod hest = "Gå væk eller jeg sparker"
    Det e altså det den har lært af de andre heste gennem hele livet.


  • #28   17. jun 2012 Den bør ikke normalt få lov at sparke andre heste når der er mennesker på folden.. Men det er nok nærmest et opdragelsesspørgsmål (:

  • #29   17. jun 2012 Inger-lise. : Har kun haft trav heste og arabere, så er ny på området med fuldblods heste smiley

    Men en gang skal jo være den første, og er klar til at prøve noget nyt synes jeg smiley men du har helt ret jeg burde have følsen at det er DET her, derfor jeg igen tager der op imorgen.... jeg stod jo kun på folden med den i 20 min. og var lidt forstyrret af de andre.

    Jeg ville gerne have haft den på staldgangen så jeg kunne strigle den og bruge tid med den, for at lærer den at kende, men det kunne først blive imorgen...


  • #30   17. jun 2012 Rikke jeg har efterhånden fundet ud af at det er mig som trækker hesten der bestemmer farten, og selvom hesten har meget lange ben og tager lange skridt, ja så må den bare gå det langsommere for at følge mit tempo. Så på det punkt er det lige ligemeget med din højde :o)
    Har en pige på rideskolen der er omkring din højde, hendes hest er ca 175 høj men HUN bestemmer farten. Går hesten hurtigere end hende eller går ind i hendes "rum" så stopper hun og tvinger den til at gå et eller to skridt baglængs så den forstår hvem der bestemmer :o)
    Men det kan være svært på en helt ny hest, for man skal altid lære hinanden at kende.

    Og no offence men holder stadig fast i mit første ård om ikke at købe den her. Tror du vil ende med at blive ked af det eller skulle ligge rigtig rigtig meget arbejde i den før den kan bruges ordentligt, og der er mange gode heste som er stævneklar til omkring den pris :o)


  • #31   17. jun 2012 Det handler ikke om hvad du kan ride, men om erfaringen med rå heste.
    Har kikket lidt herinde og der er flere fine heste til 10000 og derunder.

    Den hest du beskriver vil jeg MAX give 5000kr for hvis det viser sig at den om ikke andet kan bruges til avl, ellers slagterpris. Det er i den grad købers marked pt og 8.000 for en 12års med grønt pas og ukendt hvad den kan ridemæssigt. det er den simpelthen ikke værd.


  • #33   17. jun 2012 Jeg p øvrigt enig med de andre i at prisen er alt alt alt for høj. Det er stadig købers marked og hvis den ikk er trænet op, vaccineret og har de originale papirer hvilket jeg i øvrigt synes er mystisk, så må du max give 3500-4000 kroner.

  • #36   17. jun 2012 1000 tak for alle jeres råd, dem er jeg virkelig glad for, føler virkelig jeg har fået noget at tænke videre på smiley

  • #37   17. jun 2012 -ja han vil måske gerne forhandle... men sådan en gammel jyde kan også blive lidt fornærmet hvis du vil have dyrlægen til at kigge på hesten, til den pris er det købt som beset... så prøv at få en hesteerefaren med på råd.

    kan se i din profil at du har haft traver, de plejer at være meget velopdragne og tolerante, men måske er der lidt mere fut i den her, og måske knap så gode manerer....- prøvede du at løfte ben på den?

    når nu hesten har stået stille så længe, ville jeg næsten behandle den som en unghest i starten ang. ridning og starte meget stille op med 5-10 min. man løber vel heller ikke 10 km den første dag man starter med at jogge igen...

    og hvor erfaren/modig er du ? har du mod på at ride en hest igang igen, som måske bliver en krudttønde, når den kommer i god form?


  • #38   17. jun 2012 Er der måske nogen af jer der imorgen har lyst til at tage med ud og bedømme den, det er lidt udenfor hOLSTEBRO

  • #39   17. jun 2012 Jeg ville aldrig købe en hest, der væver. Når heste væver, gør de det for stimulere sig selv, fordi de ikke kan få afløb for - ja, det kan være så meget -
    stress, uro, behov for mere bevægelse eller andet. Hvis hesten væver meget, er det enormt belastende for dens forben. Desuden skal du være opmærksom på, at hvis den skal opstaldes ude, er der mange, der ikke tager vævere ind.


  • #40   17. jun 2012 Der var intet da jeg løftede ben på den. Den løftede ben med det samme og stod stille og rolig, der var slet ingenting.

    Jeg nåede ikke rigtig at komme ind på den, pga. af de mange andre heste som også ville kæles med, og den følte sig truet af de andre heste smiley

    Skal jeg prøve at give ham et bud på 4500-5000 vil bare heller ikke skam byde ham!

    Blev selv skambudt da jeg skulle sælge min traver, og det er ikke fedt.

    Jeg har prøvet at ride andre direkte psykopat heste, og det har aldrig taget modet fra mig.

    Når jeg besøger min Onkel i Canada rider jeg også på deres hingste som er 4-5 år og der er ingenting....

    Så rent med mod, er der INGENTING der kan skræmme mig, jeg er nervefast og lige så stædig som 100 vilde heste smiley


  • #41   17. jun 2012 Hmm..... han sagde den vævede pga. hestene havde stået stille længe pga. han ikke kunne magte at ride dem alle. Vi snakker en meget gammel mand på næsten 70-72 bonde mand med 4 hektar og vil tro han havde omkring 20 heste, så nu var det mere bare hygge heste, eftersom han boede alene....

  • #42   17. jun 2012 Men vil næsten tro, den væver pga. den har kedet sig længe.....
    Den virkede bare ikke forstyrret på nogen måde, den var virkelig rolig og tillidfuld.... så tror ikke det er fordi den mangler af få afløb få noget, hvis du mener som i slemme ting evt. ???


  • #46   17. jun 2012 Jeg må prøve det hele af imorgen med hende smiley
    Fordi fik kun 10 min med hende på folden, imorgen tester jeg alt !

    Og smider en kommentar omkring hvordan det gik...

    Glæder mig ihvertfalde . Den væver kun lidt sagde den gamle mand... ikke noget vildt... bare ligesom når vi andre tripper for at komme ud og lave ngoet smiley men tester alt imorgen !


  • #49   17. jun 2012 Ser frem til at høre hvad du synes :o) Bor godt nok ikke så langt væk, men vil ikke mene jeg er kyndig nok til at hjælpe med at bedømme en hest for andre. Jeg har normalt selv nogle med ud :o) Spændt på at høre hvad du oplever.

  • #50   17. jun 2012 Hvor erfaren er du? Hvilke principper rider du efter? Har du nogensinde trænet en hest 'op' før? Hvor meget kender du til konfliktadfærd hos en hest? smiley

    Det med væveri ville jeg løse ved at have den stående i en løsdrift. Så ville den nok helt stoppe eller gøre det meget begrænset. Men en hest der væver skal MINDST ha' 10 timers fold om dagen efter min mening..


  • #51   17. jun 2012 Ærligt talt, har læst alle indlæg.
    En hest der væver skal man sørge for at give masser af foldtid. De plejer jo som regl at væve i boksen.

    Hvis han siger den har været redet før sys jeg du godt kan regne med det. Tag den lidt i longe og se hvad den siger idag. Har den ikke været redet i længe synes jeg faktisk lidt at det er "for meget" for den hvis den skal det hele på en dag. Jeg har aldrig prøveredet en hest jeg har kigget på. Desuden, hvis du skriver i kontrakten at han siger den er tilredet skulle det jo ikke være et problem at returnere den. - men altså, hvis du synes det er hesten for dig, så fuck det hele og køb den.


  • #52   17. jun 2012 jeg vil også råde dig til at have en med ude, der kan vurdere lidt mere med hjernen istedet for med hjertet, som vi tit kan komme til, når vi ser på heste..
    og så vil jeg give østmark´MacClaud ret i at hvis den ikke har været redet i et stykke tid, så vil det være meget for de at skulle longeres og rides af en fremmed sådan lige på en gang..
    jeg ville heller ALDRIG sætte mig op på en hest jeg var ude og se, før jeg havde set den under rytter... og jeg ved godt det ikke kan lade sig gøre her, men så ville jeg teste den i longe, på staldgangen og evt trække en tur med den og er kemien der , så ville jeg købe og bruge 2-3 uger på at lære den at kende og så få hjælp af en første gang jeg skulle ride den...


  • #53   17. jun 2012 Hvis jeg var dig, ville jeg købe en hest, som jeg kunne se blive fremvist under rytter, og derefter prøve den selv.. ville hvert fald ikke selv være tryg ved og skulle ud med en fremmed hest, som ikke har været i hænder i lang tid, og derefter kravle op og ride på den..
    Du kan altså finde mange fine heste til den pris idag Rikke, nu hvor markedet er så krise ramt.. smiley smiley også ville jeg få den handelsundersøgt og dyrlæge tjekket:):)
    Håber du finder dig en god hest..


  • #54   17. jun 2012 Jeg synes i øvrigt at det er sindssyg ærgeligt at folk bare slår vævning hen med at det bare er ingenting. En hest der væver gør det jo for filan ikk for sjov.
    Jeg ville nok heller ikk sætte mig på ryggen af den hvis den ikk har været redet i nogle år.. I mit hoved skal der være nogle almindelige tillidserklæringer osv på plads inden man kravler derop. Længere oppe har jeg skrevet at du skal prøve den, det er selvfølgelig ikk fra ryggen. Men ment på den måde at du skal prøve at se den an når HAN longere den og håndterer den. Det giver ofte et stort indblik i hesten smiley
    Ærgeligt at der er langt til holsterbro smiley
    Håber at du finder noget at tage med.


  • #56   17. jun 2012 Lad være med at købe den, medmindre du er fuldstændig klar på at sætte dig ind i hvorfor heste væver, det kan komme af mavesår, stress osv...
    Har selv haft 2 fuldblods som boksvævede voldsomt, dette blev kureret med løsdrift, men fuldblods har som regel et specielt sind og hvis denne ikke er brugt i lang tid, skal du starte HELT forfra, det er genoptræning fra scratch...

    Ofte er fuldblod, brugt i løb, ikke longeret overhovedet eller kun ganske ganske lidt, så forvent ikke at den kan finde ud af det....

    Markedet bugner med billige heste, sunde heste der er lige til at gå til.. Og når man ikke engang kender til vævning, stereotyp adfærd, hvad det vil sige at få hesten til at vige fra sig, så ville jeg holde mig langt væk fra sådan en hest....

    Ærlig snak =)


  • #57   17. jun 2012 Var jeg dig, og overvejer at købe hesten seriøst som det lyder til, og han ikke ønsker hesten flyttet. Så lav en aftale med ham om du har den 14 dage på prøve hos ham. hvor du betaler for smed tandlæge kiropraktor. Når disse mennesker har været hesten igennem er du meget klogere på hestens tilstand. og de kan fortælle dig om udstyr og hvad du skal være obs op. om hesten har været forfangen før kan smeden fortælle dig.

    Jo vigtigt når du skal ud og opstalde den, med græs osv. Kiropraktoren kan måske også give råd til hvis den væver. Måske det en hest der skal i iøsdrift, da den ikke egner sig til mørk stald. Du man muligvis redde en skøn hest der virkelig har fortjent bedre. og du kan resikere at det en hest med masser skjulte problemer. og fejl fodring.
    Hvis han har så mange heste, tvivler jeg på de får smed hver ca 7-8 uge da det jo ikke er småpenge. og ja vitamin mineraler og er altså dyrt bare til en hest.
    Sådan noget som saltsten, er ofte noget undskyld mig, men sådan nogle gamle mennesker pludselig glemmer at tildele.

    Jeg ville få nogle proffer ud og kigge, hvis folk siger god for hesten, ville jeg købe. og så må man jo arbejde på at skaffe korrekt udstyr og derefter begynde at arbejde hesten op så den igen kan rides smiley

    Obs ormekur har den så nok heller ikke fået.



  • #58   17. jun 2012 Hej allesammen

    tak for jeres indlæg, hesten kommer fra et tidligere stutteri i Oslo, og kunne se alt var passet med dyrlæge indtil at den gamle mand købte den, jeg skal derud om 20 min. og jeg er ved godt mod.

    Skaber krikken sig som en tosse, KØBER JEG DEN IKKE !
    Men opfylder den alle mine ønsker, vil jeg overveje det, det skal jo ikke være et pludselig impuls køb.... god dag til jer alle smiley


  • #59   17. jun 2012 Det lyder om en god beslutning smiley hesten lyder fin og sund, og der er ikke noget mærkeligt i, at han sælger. Vi får jo alle slæbt os heste til, som på et eller andet tidspunkt ikke passer til os, tiden, familielivet eller andet. Prisen er der ikke noget i vejen med. Pøj-pøj, glæder mig til at høre om longeringen smiley

  • #60   17. jun 2012 HEJ ALLESAMMEN

    Jeg købte hesten ! Der var intet med den, jeg var glædeligt overrasket smiley
    Den gik som en drøm i skridt, trav, galop i Longeringen.
    Den lavede intet ballade eller hop samt anden løjligerheder.

    Jeg valgte at gå all in efter 1 time, så smed mig op på ryggen af den, DEN SAGDE INTET TIL DET ! til sidste tog jeg modet og satte mig op på den, den tog det som var det hverdags kost for den smiley

    Det eneste som var at sætte noget på, var at den meget gerne ville fremad og havde en lidt hurtig Trav/galop men det er noget jeg må arbejde med.
    Alle ben gik pænt efter hinanden, have en fin bøjning, der var intet at komme efter. Den bukkede hovedet pænt da jeg skulle putte seletøj på og løftede alle 4 ben som den skulle uden besvær.

    Den gamle mand var selv smed og havde været det i 30år, så han ordene selv sko på alle hestene.

    Jeg fik pruttet ham ned i 7.000kr for den. Dog tror jeg faktisk godt han kunne sælge den til mere, hun havde virkelig en flot gang.

    åhhh h´kan jeg sige mere... ? ikke andet end jeg er en lykkelig heste ejer nu, og er rigtig glad for alle jeres råd, for jeg var MEGET kritisk da jeg tog derud idag !

    Dog lidt træls han ønskede at hesten blev hentet inden den 1-07-2012
    men ellers var der ingenting


  • #61   17. jun 2012 og det at den vævede var slet slet ikke slemt...


  • #62   17. jun 2012 1000 tak Marie& Timon smiley

  • #63   17. jun 2012 Spændende... Bare husk at finde årsagen til at den væver, for den gør det af en grund og det er din pligt som dens ejer at finde den grund og forsøge at eliminere denne adfærd... Pøj Pøj med det

  • #64   17. jun 2012 Hjerteligt tillykke Rikke! Og det med den væver, ja hvis det var kedsomhed fordi den gerne ville arbejde, så kan det jo ske det forsvinder fuldstændig når den kommer med dig og skal bruges meget :o)
    Det er rigtig dejligt og høre den er så lækker, så glæder mig til at følge med herinde hvordan det går når den kommer hjem ;o)


Kommentér på:
HJÆLP til køb af en hest jeg har set på

Annonce