Peters Verden(2. afsnit) {{forumTopicSubject}}

Den weekend var en af de længeste han havde oplevet. De timer hans mor havde været på arbejde var ulidelige. Han havde tilbragt det meste af tiden på sit værelse. Han ville have låst døren hvis han kunne, men hans stedfar havde taget nøglen. Nu var det tidligt mandag morgen og Peter var ved at være klar til at tage i skole. Han ville afsted inden hans mor tog på arbejde. Han havde ikke lyst til at tilbringe mere tid i lejligheden end aller højst nødvendigt. ”Jeg går nu, mor”. Hun smilte til ham: ”Du tager tidligt afsted i dag, skat?” peter vidste at han blev nødt til at stikke sin mor endnu en løgn. ”Jeg har aftalt at mødes med Jesper. Vi skal forberede os på en fremlæggelse.” Hun nikkede. ”Jamen, så må du have en god dag. Husk nu at jeg kommer sent hjem i aften, så I skal ikke vente på mig når i skal spise.”
Peter skyndte sig ned af trapperne. Han følte at han ikke kunne trække vejret før han kom ud i den friske luft. Han havde håbet at dagen ville starte problemfrit, men allerede da han ville låse sin cykel op begyndte de. Først kunne han ikke få låsen åbnet. Da det så endelig lykkedes for ham og han havde cyklet få meter begyndte det at øse ned. Halvvejs henne ved skolen punkterede cyklen og regnen tog til. Da han endelig nåede frem til skolen, var hans tøj gennemblødt. Han sko svuppede mens han gik ind over skolegården. I det øjeblik han åbnede døren stoppede regnen. Han tog sit ødelagt ur op af lommen, for at se hvad klokken var. Der var næsten en time til at den første time ville gå igang.

Det gav et sæt i ham da døren sprang op, og folk væltede ind i lokalet. Jesper, hans bedste ven, kom hurtigt hen til ham. ”Hold da kæft, et blåt øje du har fået. Så forstår jeg bedre at du ikke dukkede op igår!” Peter så overrasket på sin ven, men så gik det op for ham, at han havde aftalt at mødes nede på fodboldbanerne. ”Øh, ja. Du ved jo hvor klodset jeg er, ikke.” Hans ven smilte bredt af ham. ”Se, havde du nu haft en mobiltelefon, kunne du jo have sendt en besked, så vi ikke ventede på dig.” ” Tro mig, hvis jeg måtte så havde jeg også haft en. Men Kenneth mener at det fordærver en. Det samme gælder computere. Han ville få et føl på tværs, hvis jeg kom hjem med en.” ”Pjat. Så slem er han ikke. Hvis mine forældre gik fra hinanden, ville jeg ønske at min mor, fandt en som ham.” Peter skulle til at fortælle sin ven, hvor meget han tog fejl, men han stoppede sig selv. ”Ja, min mor er meget heldig.”

Normalt fløj timerne afsted, men ikke idag. Alt hvad lærerne sagde gav ingen mening. Peter kunne ikke vente til han skulle ud af lokalet, og sad og rokkede noget rund tpå sin stol. Det begyndte at irriterer læreren. Det endte med at han blev sendt uden for døren, hvilket passede ham fint. Her kunne han sætte sig, og lukke alle tankerne ud af sit hoved. Han sov næsten da hans klassekamerater forlod lokalet. Peter gik ind for at hente sine ting.
Da han gik ud af døren, stødte han ind i Jesper. ”Vil du med ned og spille noget bold?” Peter rystede på hovedet, selv om han havde lyst til at tage med. ”Jeg har lovet at være tidligt hjemme. Min mor ville gerne have at vi spiser sammen i aften.” Hans ven så skuffet på ham. ”Jamen, så ses vi vel imorgen.”