"Hvis du har livserfaring med heste, så sker der aldrig uheld!" {{forumTopicSubject}}

Nu må jeg lige ud med nogle frustrationer.
Tilbage i august faldt jeg af den ene krikke (Svampen) og måtte med ambulancen med min ryg. Der skete ikke noget meget alvorligt, andet end muskelskader og så overvejer jeg at tage til kiroprakter, for jeg tror der blev rykket noget rundt i min hofte - den generer mig stadig.
Her i går brækkede jeg foden med den anden hest, Aleida, da jeg var ude og gå en tur med hende. Hun er en rolig hest, men da vi gik langs en fold med kødkvæg (som hun er HELT vant til, der var millioner af dem i skoven ved hendes tidligere opstaldningssted), så gik det alligevel galt. En lille flok tyre stod fredeligt og græssede på midten af folden da vi gik forbi, men da vi var nået et lille stykke hen, fór en 4-5 stykker hen mod Aleida og jeg. Jeg når ikke at reagere før hesten sætter i en forskrækket galop hen over min fod - hun er en lille hest på 160, men af barocktype med stor røv og kraftig hals - så rimelig kraftfuld og forholdsvis tung. Min fod brækker.

I dag sidder jeg så ovre hos min mormor og morfar, som er vores naboer, og de begynder på deres typiske konservative "vi ved bedre end dig og vi griner af dig, når vi prøver at føre en diskussion" og de kritiserer mig og påstår, at det var min egen fejl - fordi jeg simpelthen ikke har erfaring nok! De siger, at hvis man har erfaring osv. Ville sådan nogle ting aldrig ske, fordi man er blevet klogere og mere opmærksom og kan forhindre ulykker.

Grrrr! Det værste er, at hver gang jeg modargumenterer dem stille og roligt, så griner de af mig og siger bare "jaja" og "du bliver klogere" - fordi alder betyder åbenbart alt for dem. De gør det hele tiden med alle mulige emner og problemstillinger.
Jaja, janteloven lever i bedste velgående her! Eller hvad er jeres mening?