{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
665 visninger | Oprettet:

læs min dansk stil!! {{forumTopicSubject}}

nogn der vil læse min danskstil??
den er ik så lang =)
modtar gerne rettelser for bla. stavefejl og komma hvis man gider =)

Fredags pizza


Traditioner er en vigtig faktor i min familie. Min mor er fra Jylland, og der går man rigtig meget op i traditioner.
Herhjemme har vi bla. Vores faste fødselsdagsritual: vi står op tidligere end vi plejer, lader som ingenting og går ud i køkkenet og spiser morgenmad. Men på denne specielle dag får vi rundstykker fra bageren, og ofte et stykke brunsviger til. Så sidder vi og spiser morgenmad mens fødselaren åbner sine gaver. Vi har et lille flag på bordet, og min far eller storebror har hejst flaget.
Efter morgenmaden fortsætter vi som vi plejer. Så kommer der tit flere ting på i løbet af dagen; hvis det er min mor der har fødselsdag kommer min far med blomster når han kommer hjem fra arbejde, tit går han lidt før han egentlig skulle. Aftensmaden er altid bestemt af fødselaren på forhånd, og min farmor spiser med. Hvis man er så heldig at have fødselsdag på en fredag, beder man bare om ”det sædvanlige” nemlig pappas egen pizza. Glem alt om pizzeriaer, der går vi kun hen når min bror og jeg er alene hjemme, eller vi kommer sent hjem fra et sted, og ikke orker at lave mad.
På 13-skalaen vil jeg nok give min fars fredags pizzaer et 11-tal, med den ene kommentar at der ikke er nok fredage på en uge!
Det er den ypperste smagsoplevelse man kan opleve. Fyldt med skinke, oksekød, pepperoni, majs og ananas, til tider er der også bacon eller kylling på. Majsene skal ovenpå oksekødet. Siden min storebror bad om at få ananas på den med skinke har det også været en fast tradition. Men pepperonien rører han ikke ved. Det er min. Hver især har vi vores egen favorit. Mine forældre holder mest af den med oksekød, min storebror har altid været syg med skinke og ananas. Men pizza for mig har aldrig været noget hvis der ikke var peperoni på.
Det er den udsøgte blanding af bunden der er lavet helt fra morgenstunden, og som har fået lov at hæve i køleskabet indtil kl. er ca. 20 min. over 5. Han kommer lidt hvidløg i dejen. Det er et trick mange kunne lære af. Tomatpureen har han købt nogle dåser af, og blander det med sine egne hemmelige ingredienser. Det eneste jeg ved med sikkerhed at der er i, er hvidløg. Der smøres et godt lag tomatpure over bunden, og ovenpå kommer enten oksekød, skinke eller pepperoni, og efter det kommer der majs på den med oksekød, og ananas på den med skinke. Til slut et lag reven ost over dem alle, og så ind i ovnen – og til når den er færdig og skal spises, har han lavet et glas med hvidløg og olie der kan hældes over ens stykke efter behag.

Præcis hvornår traditionen med pizza om fredagen startede, har jeg ingen anelse om, men vi har haft den så længe jeg kan huske, og hverken jeg eller min familie kunne tænke sig at bytte den ud med noget.
Vi får også tit pizza når familien fra Jylland kommer. Min moster fik for ca. 2 år siden en kæreste, og siden hun begyndte at komme sammen med ham, er hun blevet helt vildt snobbet. Det eneste han kan finde ud af, er at kritisere. De 2 adjunkter kan aldrig komme til tiden, og vi er ved at blive træt af det efterhånden. Pizzaen er det eneste de ikke kritiserer. Der er ikke noget at kritisere, så der siger de ikke noget. Derfor er pizza for mig, noget der binder familien sammen. Det er det eneste emne hvor min familie kan blive enig, for vi har så mange forskellige meninger, ingen holder sig tilbage. Jeg tror jeg kender hele min families holdning til det meste, og hvis jeg ikke gør, er det fordi jeg ikke har hørt ordentligt efter.
Der er også noget særligt ved at få pizza om fredagen. Det er det at få en god start på weekenden sammen med familien. Ikke alene er det god mad, men det er også en tradition jeg under ingen omstændigheder vil af med. Det er vigtig at få en god start på weekenden, og det synes jeg at alle skal forstå.
Jeg er ligeglad med om man spiser fredags pizza, torsdags torsk, mandags mørbrad, eller lørdags lasagne. Alle familier har traditioner, og det er vigtigt at man vedligeholder dem, da det er traditionerne der binder familier sammen, og maden der gør det hele det værd.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  læs min dansk stil!!
Kommentér på:
læs min dansk stil!!

Annonce