Stil.. Idé tom.. hjælp.. {{forumTopicSubject}}

Nogle der kan hjælpe mig med nogle idéer til hvad jeg mere skal skrive om. Dette er hvad, jeg har skrevet indtil nu.

Ekspeditionen

”.. isen knagede under os. Jeg kunne mærke den give efter – det ville ikke vare længe nu – vi skulle væk derfra. Hundene begyndte, at blive utrygge, de sænkede farten og løb mere stift. Det var ikke sjovt mere, her var koldt, vi frøs, det stormede og isen gav efter!”

Således skrev jeg i min dagbog for 14 dage siden, da jeg, i sidste måned, var på Grønland. Det var en ekspedition over indlandsisen. Jeg var sammen med 7 andre, en anden danskere, 2 nordmænd, 2 svenskere, en tolk og en grønlænder. Vi startede ekspeditionen med at mødes i Nuuk, Grønlands hovedstad, på dansk Godthåb. Ekspeditionen varede en måned og jeg rejste til Nuuk den 30 september i år. Vi var godt pakket ind og havde alle en stor rygsæk på ryggen. Der var meget koldt. Den anden dansker og jeg var nu dem der frøs mest, på trods af alt tøjet, men vi kommer også fra et lidt varmere klima end både nordmændene og svenskerne. De var alle oppe fra det nordligste af deres hjemland. Og så var der mig fra Fredericia og så ham fra Brønshøj. Vi er jo ikke lige frem vant til 20 graders frost. Hvilket de jo godt om vinteren kan have i både Sverige og Norge.

”Kære Dagbog.
Så, langt om længe startede den ventede ekspedition. Jeg har længe glædet mig til at skulle af sted, men det har også været aftalt i et år eller halvanden. Det er først for en måned siden jeg har fået at vide hvem, jeg skulle af sted med. Og man har jo visse fordomme, men de er nu alle sammen rigtig flinke, jeg har lidt svært ved at forstå ham grønlænderen som, var fra Nuuk. Men takket være tolken som, kun kunne oversætte til engelsk, og mit engelsk er ikke det bedste men det lykkedes da at forstå det meste. Klokken er nu 21.30 grønlandsk tid og vi er på vej i seng, på vores dejlige hotelværelse, på et 4 stjernet hotel i Qaanaaq som på dansk hedder Thule, med dejlige varme senge. Vi skal være veludhvilet, så jeg går i seng. Godnat.”

Det var den 31 september og mig og de andre, var lige stået op, vi skulle mødes nede i restauranten til en ordentlig omgang morgenmad, inden turen går ud til start positionen på ekspeditionen. Vi skulle starte i Qaanaaq og ende i Upernavik. Hvorfra vi igen ville gå hvert til sit. Den første dag, den dag vi forlod Qaanaaq, forløb rigtig fint vi havde lidt begynder vanskeligheder, med hensyn til forståelse af hinanden, de sædvanlige sprogproblemer, og så havde vi lige lidt problemer med vores slædehunde. Vi skulle jo lige finde ud af at råbe af dem, så de gik frem.