At bide i græsset...*gg* {{forumTopicSubject}}
Ak ja, så har jeg ikke alene prøvet at ride på en Frieser, men også at ryge af én! *GG* Heldigvis slog jeg mig dog ikke så slemt som sidst, jeg røg af en hest (da fik jeg hjernerystelse og gik med venstre arm i slynge i en uge) - jeg slap med lidt knubs, et sæbeøje og lidt blå mærker hist og pist og var på benene igen med det samme.
Jeg var blevet inviteret ud at ride på en skøn Frieserhoppe hos nogle bekendte... Det var 2. gang jeg red hende, og hun er bare noget af det sødeste, omend normalvis temmelig træg at "sparke afsted" (i overført betydning, altså). I dag var da heller ingen undtagelse, men da det så endelig gik hjemad igen, fik vi da lidt mere fart på. *GG*
Uheldigvis blev hoppen ved siden af, som ejeren gik med i køreline, pludselig forskrækket, hvilket forskrækkede "min" hest, så hun tog et ordentligt kragehop og sprang afsted i fuldt firspring. Desværre sad jeg nok lidt og sov i momentet, fordi jeg bare nød turen, så jeg var ganske uforberedt, mistede balancen og røg ned på siden af hende.... Der hang jeg så og tænkte: "Okay, du ryger af under alle omstændigheder", og så gav jeg simpelthen slip og lod mig falde ned på marken, mens jeg så hesten forsvinde for fuldt firspring i horisonten. *GG*
Heldigvis kunne vi dog hurtigt finde banditten igen... hun var nemlig bare løbet over vejen til de andre heste, som var ude på folden, og så stod hun ellers der, ganske uskyldigt, og blæste i næsebor med de andre hopper... kunne simpelthen ikke lade være med at grine af hende! *GG*
Og da jeg så lidt senere sadlede hende af, var hun igen den sødeste engel, som stod lige så pænt, mens hun puttede mulen ind ved min arm, lod sig klø i panden og derefter omfavne. Hun er bare SÅÅÅÅÅ sød!
Regner i øvrigt med at skulle ud at kigge på Frieser i påsken... har fundet et par skønne hopper, som jeg godt kunne være interesseret i at købe en af, så det bliver rigtig spændende, og jeg glæder mig vildt. Pludselig er opfyldelsen af mit livs største drøm indenfor rækkevidde... så jeg kan næsten ikke vente!
feb 2007
Følger: 26 Følgere: 23 Heste: 4 Emner: 15 Svar: 62
At bide i græsset...*gg*
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside