{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
826 visninger | Oprettet:

Info om sidste kamp mod SønderjyskE :) {{forumTopicSubject}}

Frederikshavn White Hawks sikrede sig her til aften en plads i DM finaleserien mod Herning Blue Fox, da man på hjemmebane besejrede SønderjyskE med 3-1.

Hjemmeholdet var først til at ryste nervøsiteten af sig. En hurtig udvisning allerede i første minut lagde en dæmper på et forventet sønderjysk bombardement mod Lubos Pisar. Hjemmeholdet fik dog ikke noget ud af overtalssituationen, men efterfølgende var der store chancer til bl.a. Christian Schioldan, der ikke fik ordentlig ram på pucken foran et tomt mål. Hjemmeholdets havde styr på begivenhederne, så der var lagt op til en scoring til hjemmeholdet. Scoringen kom så efter 12 minutters spil, da Mike Martin hamrede pucken mod Patrick Galbraith i det sønderjyske mål. Tomi Jokinen fik rettet pucken af så den snød gæsternes målmand, så Jokinen blev noteret for vel nok sit vigtigste mål i karrieren. – Hvis ikke gæsterne var rystet over hjemmeholdets føring, så blev de det i hvert fald 50 sekunder senere, da Patrick Galbraith atter måtte finde pucken inde i eget mål. Det var Jeff Corey der havde taget turen helt nede fra egen banehalvdel, afdriblede et par modstandere og scorede til 2-0. – Der var nu lagt op til et forventet pres fra gæsterne, da de skulle frem på banen, dermed var der lagt op til kontrachancer til White Hawks. Gæsterne kom dog aldrig frem til de helt store målchancer og der blev ikke scoret mere i første periode.

I anden periode kunne man forvente endnu et stormløb ned mod Lubo Pisar, men igen indledte gæsterne perioden med en udvisning. White Hawks formåede dog ikke at udnytte powerplayet, så kort tid efter var det hjemmeholdet der var i undertal, da Nikolaj Nedermark tog hjemmeholdets første udvisning i kampen, med en noget unødvendig slashing i angrebszonen. – Gæsterne fik opbygget et til tider farligt powerplay, men hjemmeholdets spillede klogt i undertal og de skud der kom, havde Pisar under kontrol. – De næste 3 udvisninger stod der også White Hawks på, så hjemmeholdet var virkelig under hårdt pres. SønderjyskE formåede dog ikke at udnytte deres powerplays, selvom de flere gange var tætte på en reducering. Der gik længe mellem White Hawks chancerne i den anden ende, men når de endelig kom, var de også farlige. Men den sidste skarphed manglede.

Tredje periode var blot 33 sekunder gammel, da Mike Martin måtte 2 minutter i udvisningsboksen. White Hawks var nu igen presset helt i bund og presset blev ikke mindre, da Mike Grey halvandet minut senere måtte samme vej til udvisningsboksen som Mike Martin. Men heldigvis fik SønderjyskE ikke noget ud af deres 29 sekunder i 5 mod 3 og heller ikke senere i 5 mod 4. – Gæsterne satte mere og mere pres på, hvilket også åbnede op i den anden ende. Halvvejs i perioden var Olegs Sorokins tæt på at øge stillingen til 3-0, men han måtte se sin afslutning ramme stolpen. – Godt 7 minutter før tid var White Hawks netop blevet fuldtallige, men samtidig i overtal da SønderjyskE stadig havde en spiller udvist. Pludselig gik der et eller andet helt galt i udskiftningen hos White Hawks. Da SønderjyskE var ved at opbygge et angreb, var der kun 3 White Hawks spillere på banen, pludselig 4 og da den 5. endelig kom ind fra spillerboksen, var det for sent. Eric Bertrand havde udnyttet forvirringen hos hjemmeholdet til en 1-2 reducering. – Kort efter måtte Martin Ravn modtage en udvisning, igen en af de unødvendige i angrebszonen, så nu var alle mulighederne til stede for en sønderjysk udligning. Men atter en gang fandt Pisar storspillet frem og de sønderjyske løver blev efterhånden mere og mere tandløse. I slutminutterne satsede Mario Simioni ved at tage Patrick Galbraith ud af målet, men satsningen bar ikke frugt. I stedet kunne Matt Davidson lukke kampen med sin 3-1 scoring, 42 sekunder før tid.
Med dagens sejr til White Hawks, endte semifinaleserien med en samlet White Hawks sejr på 4-2. Ikke mindre end fantastisk, når man tænker på at White Hawks sikrede sig slutspilspladsen i sidste øjeblik. SønderjyskE havde krammet på White Hawks i grundspillet, med 13 points ud af 15 mulige. I semifinalerne var der tilbagebetaling ved kasse 1.
Atter en gang spillede White Hawks formidabelt i undertal, trods 9x2 minutter til hjemmeholdet lykkedes det at holde modstanderen fra en scoring. Dagens bedste hos hjemmeholdet var Lubo Pisar, Mike Martin og Tomi Jokinen. Sidstnævnte blev udover sit mål også noteret for en assist. Men vigtigst af alt, skabte han til tider meget plads til sine medspillere, ligesom han flere gange havde en vigtig stav med i forskellige situationer.

Nu kan man se frem til finalerne mod Herning Blue Fox. Hvilket får tankerne tilbage til de fantastiske finaler mod Herning i marts måned 2000. Selvfølgelig bliver Herning en svær modstander, men man har vel lov at drømme videre?

Med hensyn til forsalg til finalerne, vender vi tilbage med mere info i løbet af onsdagen.

Kampen i tal:
Frederikshavn White Hawks - SønderjyskE 3-1
(2-0)(0-0)(1-1)

12:10 1-0 Tomi Jokinen (Martin)
13:00 2-0 Jeff Corey uass.
52:44 2-1 Eric Bertrand (Robinson & Bonni) BP
59:28 3-1 Matt Davidson (Jokinen) EN

Skudstatistik: 25-27 (12-6)(7-11)(6-10)

Udvisninger:
White Hawks: 8x2 min, 1x10 min (Corey)
SønderjyskE: 6x2 min.

Tilskuere: 2188

Hoveddommere: Alan Smith & Asger Krog
Liniedommere: Thomas Lassen & Jimmi Riisom


Næste kamp: 30. marts 08' Herning Blue Fox - Frederikshavn White Hawks ! smiley 1. finale kamp. Herning på hjemmebane smiley !

Spar penge på din forsikring



  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Kommentér på:
Info om sidste kamp mod SønderjyskE :)

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce