{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
361 visninger | Oprettet:

Hg i må hjælpe mig ! {{forumTopicSubject}}

Nogle kender måske min situation - jeg vi gerne være bidløs og ride remonte. Endelig fik jeg min mor overtalt, og fandt en ny underviser. MEN så siger min gamle underviser ti min mor, at Flicka er "Farlig", "utilregnelig" og at jeg ikke kan styre hende. Så nu må jeg ikke ride uden bid for min mor alleigvel. Ikke førend hun har hørt noget positivt om bidløs ridning. Da min f'ørhenværende underviser siger, at hesten så selv bestemmer og at en hest som Flicka skal sættes på plads. Jeg er dybt uenig, og jeg ved, at i herinde kan hjælpe mig, præcis som i plejer smiley !

Hvis nu i vil være søde og skrive ALT hvad i ved om bidløs ridning, og hestens hjerne, er jeg et skridt på vejen. MEN dette er ikke nok, jeg skal bruge undersøgelser. Jeg har jo selv læst en masse undersøgelser på nettet, men kan ikke finde dem, så jeg skal bruge link til :
Hvordan hestens hjerne fungerer
- Indlæring
- Ikke at forstå straf (eller ros for den sags skyld)
Biddet
- Hvad gør biddet ved hesten
- Hvor følsom hesten er i munden
Korrekt ridning!
- Hestens anatomi

Og den VIGTIGSTE må være konsekvenser for under lod
Jeg regner virkelig med jer HG, min fremtid afhænger af, at i komme med facts omkring dette - og meget gerne andet. Håber virkelig, at i vil bruge lidt tid på at hjælpe mig.

Jeg håber, at der er nogle der kan skrive en lang tekst, som jeg kan printe til hende, hvor hun kan læse dine meninger. Jeg vil også printe undersøgelserne til hende, så må hun jo læse ligeså meget som jeg har gjort.

Knus Frederikke
Er virkelig desperat


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hg i må hjælpe mig !
  • #1   18. mar 2009 Tja, det er en meget træls situation du er i.. ! /: .. Heldigvis er mine forældre kun glade for, at jeg kan uden bid , selvom de vil have jeg har bid i munden på tur. Det var kun på Skipper jeg måtte uden :'/..

    Nå, men jeg kender den her, som kan beskrive LIDT af hestens følsomme mund :

    Sæt et bid "under" albuen ( I ved, der hvor huden er meget.. Eh, løs ? ) sæt armen på 90grader, og få en anden til at hive i biddet, og "dreje " i det. Det gør meget ondt ( har selv prøvet det ) , og hvis du er uheldig kommer du til at bløde.. Det er kun én lille del af, hvor følsom hestens mund er.. (:

    Håber jeg kunne hjælpe lidt.. ?


  • #2   18. mar 2009 Den som hende ovenover mig har skrevet, har jeg også hørt om, og selv prøvet, og det gør afsindigt ondt, skal jeg lige hilse at sige!

  • #3   18. mar 2009 Men det er da en rigtig træls situation du står i lige nu. Men jeg forstår ikke hvorfor din eksridelærer "angriber" dig og din hest sådan? Er det fordi hun er sur eller noget?
    Men held og lykke ihvertfald (;


  • #4   18. mar 2009 'Team Toftegaarden' Tre føl tilsalg smiley P : Hun mener bare det er forkert ikke at ride hesten under lod og ikke slå den i røven med en pisk når den ikke "arter" sig -.-

  • #5   18. mar 2009 Ej okay?
    Hmm.. Hun burde sgu da ikke undervise -.-'


  • #6   18. mar 2009 Hestens hjerne: (link fjernet)

    Biddets konsekvenser: En strid om bid.
    Indsendt artikel fra: Malene Christiansen
    Ridemagasinet Equipage, nr. 2, april 2004
    Bør man overhovedet putte bid i hestens mund? Og er det egentlig et
    godt tegn, når hesten gumler på bidet og skummer? Den amerikanske
    forsker Robert Cook bringer revolutionerende nyt til hestefolket: Biddet
    er grusomt for hesten.
    Der er noget forunderligt dejligt over en hestemule. Silkeblød udenpå og
    kærligt puffende. Men den bløde pels og den fine, kun to millimeter tynde hud
    skjuler et gådefuldt univers. Inde i mørket finder man hestens spytkirtler, der
    producerer op til 40 liter spyt dagligt. Spyttet består blandt andet af protein,
    som bliver til hvidt skum, når mundvandet løber. Hestemunden gemmer
    desuden på en tunge, der vejer mellem et og to kilo, og som er næsten lige så
    lang som kraniet. Tungen er et tæt fletværk af nerver - det tætteste næstefter
    hjernen - og den er lige så blød og følsom som menneskers læber. Tungen er
    desuden forbundet med underkæben med et ganske tyndtungebånd, der
    meget let kan rives over.
    Faktisk ved man ikke særlig meget om,
    hvad der sker i hestens mund, og hvorvidt
    og hvordan et bid griber ind i hestens
    naturlige reflekser. Den gængse
    opfattelse er, at det er rytterens hånd og
    ikke selve biddet, der udgør det største
    problem for hesten. Hvad der rører sig
    derinde i den skjulte mundhule, er derfor
    et spørgsmål, der har meget mere end
    teoretisk værdi. Moderne ridning foregår
    jo i langt de fleste tilfælde ved, at hesten
    får bid i munden.
    Chokerende forskning.
    Robert Cook fra Tufts University i
    Massachusetts har brugt en
    menneskealder på netop at forske i
    Page 6
    11
    hestens mundhule og er internationalt anerkendt på området. Det, der særligt
    interesserer ham, er de vekselvirkninger, der finder sted mellem hestens
    mund og biddet - faktisk allerede før rytteren tager i tøjlen.
    I et af Cooks seneste studier har han undersøgt 100 heste og ryttere fra alle
    discipliner (fra handicapridning over dressurheste til galopheste). Hestene i
    Cooks forsøg løb blandt andet på løbebånd med og uden bid, mens et
    endoskop afslørede, hvad der skete inde i de forskellige muler. Cook
    undersøgte også strubehoveder på hestene, målte deres mundhuler og
    undersøgte nøje sammenhængen mellem biddet, hovedets stilling,
    strubehovedet og luftrøret. Resultaterne af Cooks forskning har været et chok
    for den etablerede rideverden, og de sendte Cook ud på et ubetinget korstog
    imod enhver form for bid. Han er desuden gået skridtet videre og har udviklet
    en bidløs trense som alternativ optømning med bid. - Ryttere får altid at vide,
    at de skal finde nøglen til hestens mund, siger Cook. - Men den bedste nøgle
    er ingen nøgle overhovedet. Det vil altså sige, nul bid. Cook afviser hermed
    de hidtil urokkelige krav til god ridning: Hesten skal tygge på biddet, have
    skum om mulen og give efter med underkæben. Ifølge Cook kommer disse
    krav kun rytteren til gode, som jo så er fri for at kæmpe med en stiv
    hestenakke og lettere kan dirigere dyret rundt.
    Når en hest arbejder, skal den have en relativt tør mule, mener Cook. - En
    hest er sådan indrettet, at enten æder den, eller også løber den. At gøre
    begge ting på en og samme tid fungerer af anatomiske grunde ikke optimalt
    for hesten, forklarer han. - Savleriet er et problem for hesten, når den under
    arbejdet skal trække vejret dybere. Ethvert forsøg på at sluge spyttet udgør
    for hesten en risiko for, at den pludselig ikke kan få luft; en grund til, at
    dressurheste ofte ser så anstrengte ud.
    Flotte og fyrige ser de ud med den våde
    pels, den skummende mule og opspilede
    næsebor, men i virkeligheden er de
    voldsomt belastet ved blot at skulle holde
    styr på vejrtrækningen.
    Bid er grusomme
    Det er reflekser, der afgør, om hesten
    trækker vejret eller sluger spyt. Så længe
    munden er lukket, trækker den vejret.
    Men hvis den åbner munden, strømmer
    der luft ind, og det udløser
    reaktionskæden "æd og synk," fordi der
    samtidig ligger et bid på tungen. Der sker
    så det, at det ca. 13 cm.
    12
    Lange ganesejl hæver sig, og på den måde åbnes passagen til spiserøret.
    Samtidig bliver luftrøret blokeret af strubelåget, så vejen til spiserøret er helt
    fri.
    Når hesten får bid i munden, sender kroppen signalet æd, siger Robert Cook.
    Og når tungen, kæben og læberne så bevæger sig, vil spyttet flyde helt
    uundgåeligt på grund af naturlige reflekser, der regulerer hestens fordøjelse.
    Disse reflekser styres af det såkaldte parasympatiske nervesystem. Ifølge
    Cook er skum om hestemulen et umiskendeligt tegn på, at denne
    fordøjelsesmæssige del af hestens nervesystem er aktiveret. Når det sker,
    drosler organismen ned på hjerteslag og åndedræt, musklerne slapper af og
    hjernen holder hvilepause, på samme måde som når vi mennesker kan have
    trang til en lur, når vi har spist.
    Men arbejdet under rytter er ikke afslapning. Hesten skal jo venligst bevæge
    sig og ikke dorsk hengive sig til at fordøje. Den skal løbe, springe, traversere.
    Men det kan den kun, hvis kamp- og flugtreflekser sender de nødvendige
    impulser til hjerte og lunger, muskler og hjerne. Disse bliver imidlertid
    reguleret af det sympatiske nervesystem, som er modspiller til det
    parasympatiske.
    En hest i hurtig bevægelse er tør om munden. Tungen ligger roligt bag
    fortænderne, underkæben bevæger sig ikke, synkerefleksen er koblet fra,
    ganesejlet ligger fladt ned i mundhulen, fortæller Cook.
    Hvis hesten derimod har trense eller kandar på, bliver den fugtig om munden
    på grund af de fordøjelsesreflekser, det sætter i gang. Hesten vil synke,
    ganesejlet hæver sig, hesten leger med tungen, bevæger sin underkæbe.
    På grund af biddet er hesten under ridning i en neurologisk vildrede,
    konstaterer Cook. Idet hesten forsøger at adlyde både rytteren og sit
    nervesystem, får den problemer. - Bid er uanvendelige, uhensigtsmæssige
    og grusomme, konkluderer Cook og genopliver dermed en diskussion om,
    hvorvidt man skal ride med eller uden bid. Det nye i denne debat er, at Cooks
    forskningsresultater, der går mod den udbredte opfattelse, at et bid ikke er
    hårdere end den hånd, der betjener det. Den sang synger størstedelen af alle
    ryttere på tværs af discipliner og niveauer, og udover hos Cook og enkelte
    amerikanske forskere har der stort set hersket enighed om, at et bid i en
    hestemund ikke i sig selv er et problem.
    Page 7
    13
    Alvorlige følger
    Enhver bevægelse af tungen og underkæben gør, at ganesejlet løfter sig, og
    det forstyrrer åndedrættet. Når hesten har et bid i munden, bliver tungen
    automatisk aktiv, også selv om rytteren ikke kan mærke det. Hvis ganesejlet
    løfter sig under hurtig bevægelse, så klapper det helt op, og det har den følge,
    at der kan blæses alt for meget luft ned i lungerne af gangen. Hesten er
    ganske enkelt ved at blive kvalt af sit eget ganesejl og kan ikke få vejret. Der
    er i øvrigt grunden til, at trav- og galoptrænere binder hestens tunge fast i
    undermunden. De ønsker selvfølgelig at forhindre enhver bevægelse af
    tungen og dermed ganesejlet. En anden grund til, at man på
    væddeløbsbanen binder hestens tunge fast, er, at hesten bliver umulig at
    styre, hvis den ligger tungen over biddet. - Selvfølgelig lytter hesten så ikke
    længere opmærksomt til sin rytter, siger Cook. - Men denne situation opstår
    kun, fordi hesten kæmper med sine reflekser, eller fordi den vil lindre de
    smerter, der opstår i tungen, når der tages i tøjlen.
    Især i galop er det et problem med de forstyrrende fordøjelsesreflekser, fordi
    hestens åndedræt her hænger tæt sammen med bevægelsen. For hvert
    galopspring tager hesten en åndedrag: Den trækker vejret ind, når bagbenene
    er i jorden og forbenene i luften; og den ånder ud, nær vægten er på
    forbenene og bagbenene svæver i luften. Og når åndedrættets rytme bliver
    forstyrret, bliver galoppen det også. Følgerne kan blive problemer, man hidtil
    har forbundet med rytterens formåen, nemlig taktfejl, usmidighed og tendens
    til at snuble.
    Hård i munden
    Robert Cook er også imod bid af andre årsager. Problemer som at hesten
    skærer tænder, hele tiden leger med biddet, går imod biddet, er hård i
    munden, slår med hovedet samt en række andre "almindelige" hesteunoder,
    kan ifølge den engelskfødte forsker alle føres tilbage til det ubekvemme bid.
    Disse alvorlige problemer bliver ofte
    opfattet, enten som om det pågældende
    dyr er specielt ømskindet, eller som om
    rytteren bruger tøjlehjælpen forkert. Man
    tænker ikke på, at metoden i sin grundvold
    er forkert; det, at man overhovedet vil
    indvirke på hesten med bid, siger Cook.
    14
    De fleste teorier omkring bid og rytterens påvirkning gennem biddet stammer
    fra ryttere og ikke fra dyrlæger eller forskere i anatomi. Når der diskuteres bid,
    fokuseres der ofte på de forskellige former for bid, hestens
    uddannelsesniveau, og hvordan rytteren undgår hårde hænder. Men hvorvidt
    og hvordan et bid griber ind i hestens naturlige reflekser, er ikke et emne, som
    har været bragt - ind i debatten. Det skyldes måske, at selv meget erfarne
    ryttere har svært ved at vurdere de anatomiske fakta.
    Dertil kommer, at heste er loyale og samarbejdsvillige til det sidste. De
    arbejder flittigt derudaf med biddet i munden, uanset om de er på
    dressurbanen eller til distanceridning. Denne godmodighed fører til, at heste
    hurtigere end i naturen bliver ofre for sygdomme. Cook og flere andre
    videnskabsfolk har fundet en række lidelser og reaktioner, som hidtil ikke er
    blevet sat i forbindelse med brugen af bid: nakkehvirvler, der besværer
    åndedrættet; uhensigtsmæssige bevægelser af tunge, ganesejl og
    strubehoved; tidlig mathed; luftvejslidelser. Desuden risikerer
    væddeløbsheste at få blødninger i lungerne, ligesom den frygtede lidelse
    headshaking også kan forsages af brugen af bid.
    Mindre hestemunde
    En form tilføjer ikke i sig selv hesten nogle smerter, siger Christian Augsten,
    direktøren for Sprenger, en af verdens største producenter af bid. Han er
    ganske uenig med Robert Cook og de amerikanske forskere.
    Tværtimod så er et bid for hesten det, der svarer til et stykke tyggegummi for
    os.
    Ved at undersøge kranier fra døde heste har de amerikanske forskere fundet
    ud af, at der i en lukket hestemule hverken er luft eller plads til bid. Der er intet
    hulrum; tungen ligger tæt op ad ganen. Samme resultat er man nået frem til
    hos Sprenger, hvis forskningsgruppe har undersøgt, hvad der foregår i en
    hestens mule, både med og uden bid. Gruppen har fundet ud af, at der er
    meget mindre plads i hestens mund end hidtil antaget, og at biddet ikke
    indvirker på mundens lader, men derimod på tungen. Bidproducentens
    forskningsgruppe har også fundet ud af, at tykke bid ikke altid er lykken.
    Vi har vidst et stykke tid, at mulen hos varmblodsheste bliver mindre og
    mindre, fordi hovedet bliver mere ædelt, fortæller Sprengers direktør. Her har
    Sprenger taget konsekvensen og produceret nogle tyndere bid. Hvor
    Sprengers tidligere gennemsnitsbid var 23 mm. tykt, er det i dag 18 mm. - For
    tykke bider giver problemer for heste med en lille mule, siger direktøren.
    Page 8
    15
    Ikke godt nok
    Sprengers tiltag er fint, men ikke konsekvent nok, siger Robert Cook, der
    kræver muler uden metal overhovedet, fordi ethvert bid efter hans mening
    skader hesten. Til det indvender Sprenger direktøren: - Det kan godt være, at
    det gælder for væddeløbsheste, men i dressur er hestens accept af biddet jo
    afgørende.
    Den gængse holdning er altså fortsat, at dressurridning er så godt som
    umuligt at gennemfører uden bid, og det er da heller ikke tilladt at starte
    dressurklasser uden bid. Springheste må godt startes på f.eks. hackamore
    (bevirker pres på næseryggen, og bruges på heste med følsom mund.
    Hackamore kræver en meget øvet rytter for ikke at skade hestens næseryg).
    Militaryheste må også gerne startes på denne bidløse variant, men ikke i
    disciplinen dressur. Private ryttere, der ikke stiller op til stævner, har imidlertid
    deres fulde ret til at ride uden bid, men det vil givetvis stille andre krav til
    uddannelse af både hest og rytter. Sikkert så store krav, at Cooks forskning
    nok fortsat vil blive ignoreret en rum tid endnu. At drage konsekvensen af
    hans opdagelser vil kræve en større revolution af ridesporten. Indtil det sker,
    skummer hesten godmodigt videre.
    Om Robert Cook
    Professor Robert Cook kom til verden i
    1930, i England. - 30 år senere fik jeg
    foræret en hests mageløse
    strubehoved. Det bevirkede, at jeg viede
    hele mit liv til studiet af hestens mund
    og svælg, fortæller han. Cook blev
    uddannet til dyrlæge ved det britiske
    Royal Veterinary College, og arbejdede
    først som dyrlæge, siden som kirurg. Han har været ærespræsident ved
    British Equine Veterinary Association og har desuden arbejdet for den britiske
    Equine Research Station under Animal Health Trust.
    I 1994 blev han ansat som professor i veterinær kirurgi på det amerikanske
    Tufts University i Massachusetts. Cook gælder verden over som
    hestehovedets fagmand

    det er i et andet indlæg herinde (;


    Vil bare sige at bidløst helt klart er bedst fro hest og rytter. og min hest, som ellers var ekstremt vidl og nærmest umulig at holde i skoven før, nu kan holdes tilbage med en hånd. Han tripper i stedet for at stikke af, hvilket jo er meget bedre! og han reagerer lige så godt i bidløst som med bid.

    Vi rider stadig dressur m. holdning o.s.v.
    og før han fik konstateret mus og ringfod, sprang vi også i bidløst, og der har han også altid været lidt af en hidsigprop


  • #7   18. mar 2009 http://www.magasinethest.dk/Artikler/Tidligere+numre/2006/5/Saadan+fungerer+hestens+hjerne.htm

    http://www.cordeo.dk/

    http://www.heste-nettet.dk/nyheder/3163/

    (link fjernet)

    Håber det er en start smiley

    Er også selv ved at skifte, men min mor har det fint med det smiley
    Og hun siger fakstisk efter at have set mig og Sherif igang at hun også vil gøre det med sin hest! smiley

    F*CK!! Jeg ville flegne på min 'eks.' underviser hvis hun gjorde det ved mig!


  • #8   18. mar 2009 hold da jeg fik lige noget at tænke over.
    for jeg "kæmper" med den ene hest jeg har.
    imorgen prøver jeg da helt sikkert med mit bidløse transe smiley
    og jeg er da sikker på din forældre vil give dig lov nu.
    krydser finger for dig smiley
    knuz


  • #9   19. mar 2009 Signe : Tak smiley !

    Kelly : Flicka er SÅ sød når vi rider remonte - så snrt vi er til klassisk/moderne undervisning, går hun imod og er "træls" og jeg syntes det er synd ikke at lytte til hesten. Der er jo en grund til, at hun bukker og andet.. Håber min mor vil lytte til mig nu smiley


Kommentér på:
Hg i må hjælpe mig !

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce