Vi har desværre mistet 2 heste i nat.. {{forumTopicSubject}}

Jeg har bare lige brug for at dele det med jer...

Kl 22 kommer mine forældre og søskende hjem fra skolefest, og vil lukke hestene ind. Vi har en nordbagge på 3år (Picasso), en shetter på 3år (Pjuske), en blandingspony på 1 år (Blomst), og en miniature på 1år(Bandit).

Hestene bliver bange, og render fra dem, undtaget miniaturen (Bandit). Klokken er 22.39 så der er pænt mørkt, og vi må alle ud at lede. Oven i det hele er det også tåget.

Vi går ud over markerne, og leder, jeg kører en tur i bilen for at se om jeg kan se dem, og om de evt. er løbet op på hovedvejen, men det er de ikke...

Tilbage og endnu en tur ud over markerne... Min far tager sin bil og kører lidt rundt, mens vi andre leder...

Da jeg går rundt ude på marken kan jeg høre bilerne oppe på hovedvejen (ca. 1km væk), og kan høre en bil komme kørende, der lyder et BUMP, og bilens motor stopper (normalt kan man jo lige så stille høre bilerne forsvinde igen). Lidt efter hører jeg folk begynde at snakke (og det gør man jo normalt ikke ude på lars T****** marker kl ca midnat.

Jeg ringer til min far, og han kører op på hovedvejen. Da han kommer der op, er de 2 små (Blomst og Pjuske) blevet kørt ned og Picasso står og kigger på dem...

Jeg skynder mig at tage min fars kone med i bilen, og kører der op. De ligger begge midt på vejen, og Picasso har min far bundet til en lygtepæl. (Det skal lige siges, at der heldigvis ingen personskade var)
De små er ret alvorligt skadede. Den ene sover ret hurtigt ind, stille og roligt. Vi tror den havde fået indre kvæstelser.
Den anden kæmper desværre ret meget for at komme op at stå, men det er tydeligt at den har brækket det ene lårben, så jeg sætter mig på hendes hals for at holde hende nede. Desværre får hun mig sparket på ryggen og rø***, men det mærker jeg først nu hvor jeg sidder der hjemme, og kan slappe af igen... Adrenalin kan give en uanede kræfter....

Held i uheld kommer der en bil med nogen MP'ere på vej hjem fra øvelse, så de er på pletten og dirrigerer trafikken, og selvfølgelig er politiet underrettet.

Der sker en helt masse ting oven i hinanden, og jeg kan ikke huske det hele kronologisk, for jeg handler bare rationelt, uden at tænke for meget. Mine fars kone får hentet børnene så de kan sige farvel til ponyerne (den ene pony er jo død), min far henter en lokal jæger, for der vil gå et par timer inden en dyrlæge kan være der.
Imens går jeg ned til nogen vi kender på gården lige ved siden af, og får dem til at komme op og hjælpe med at køre den overlevende hest, Picasso, hjem.


Det hele sker pludseligt så hurtigt, og er så uvirkeligt - nu hvor jeg sidder der hjemme kan jeg ikke sove.... Vi brugte lige 1½ time på at snakke det lidt igennem, og jeg er egentligt imponeret over hvor handlekraftigt og rationelt jeg har handlet. Held i uheld var jeg ikke knyttet til ponyerne, da det var mine søskendes, men jeg er selvfølgelig berørt af situationen, og rystet. Om det er ens egne dyr eller ej, er det jo aldrig fedt at se dem lide....
Tårerne er ikke kommet endnu, og jeg tror heller ikke at de kommer...

Det er selvfølgelig trist at meste 2 ponyer på den måde, men jeg er nok mere lettet end ked af det. Lettet fordi der ikke var nogen alvorlig personskade, og lettet fordi, i alt fald den ene af hestene, sov så hurtigt ind. Desværre måtte den anden ligge i 30 min inden jægere kom, men nu har den det godt...

Vi har lige taget en masse billeder af hestene, og ville have oprettet dem her inde i weekenden, men man skal jo have tilknytning til hestene, og de må ikke være solgte eller døde når man opretter dem.

I stedet må jeg nu sige R.I.P Blomst og Pjuske, æret være jeres minde, og så kan vi glæde os over, at vi har nogen gode billeder som minde om de små kræ...