{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.184 visninger | Oprettet:

Du har glemt du er en ROLIG race! {{forumTopicSubject}}

Hmm, altså ikke om jeg på vilkår havde regnet med at skulle belemre jer med endnu en Flicka-historie inden jul! Men om ikke andet så er den vist nødt til at komme her på årets korteste dag - hvor min kære hoppe måske også har haft årets korteste lunte, hvad angår "farlige" bambi-ting...?!

Det hele startede med at jeg tog i stalden som altid - vejene er nu så farbare at det kan foregå i 3. gear på min røde bedstemorcykel smiley
Ud til heste-herskaberne på folden kom jeg - ordnede deres vand og gav mere halm - de skal jo opvartes i hoved og den anden ende! Så ordnede jeg Flickas del af stalden - som den ydmyge tjener jeg nu engang er smiley

Så var det tid at hente Den Dame ind - få en kort strigle på hende, renset hovene for is, på med hovfedt, rambo fleecedækken, proffesional choice klokker, trense og hendes nye proffesional choise Elite gamasher i rød og sort - tja man er vel dame? Så man går kun i mærker smiley

Jeg selv iførte mig refleksvest, fordi jeg tænkte jeg så var mere synlig, når vi nu var alene af sted. Se, denne tanke skulle jeg nok have taget som et varsel!
Men overtroisk er jeg ikke af natur - så det gjorde jeg naturligvis ikke smiley

Vi listede os ud til bænken, hvor jeg kunne stige op fra - op nåede jeg lige inden den dame tændte sin korte lunte.

Flicka: "ÅH NEJ!!! SE DEN SNEDRIVE! DEN VAR DER I HVERT FALD IKKE DE 5 ANDRE GANGE JEG HAR GÅET HER SIDEN SNEEN FALDT!"
Hmm, her måtte jeg jo trække på smilebåndet, mens min hoppe, der eftersigende tilhører en ROLIG race dansede rundt med hoved og hale lige i vejret og steppende gang på stedet.
Med rap og techno i ørerne på mig smuttede vi ned af marken (mon nogen af jer gættede at jeg havde lånt min lillebrors mp3´er?)
Flicka stoppede ca. hver 5. meter for at spørge om det nu også var min dybt seriøse mening at hun nu IGEN skulle vade væk fra vennerne bare fordi en vis person oven på hende mener hun er blevet lidt rund. Svaret var hver gang det samme oppefra - FREMAD!

Vi nåede nu en række majs, der er plantet til vildtet - der var de smukkeste dyrespor i sneen - mon jeg skulle have taget dette som et varsel?

Helt nede i enden af majsrækken stod en bambi kunne den dame og jeg se på lang afstand.
Den stod stille og roligt og gnaskede de tørre majskolber i sig med velbehag.
Flicka kan godt lide andre dyr end hende selv, hvis vi fratrækker køer og shetlændere. Så hun gik glad fremad, ørerne ligefrem, øjnene spillede nysgerrigt.
Bambi blev stående - vi kom stadig tættere på. Da vi var 5 meter fra bambi begyndte Flicka at blive liiidt skeptisk, hvad nu, hvis den der bambi rent faktisk var et forklædt Flicka-ædende monster???
Hun begyndte at steppe lidt, rejste halsen og dansede en smule til siden. Men stadig kom vi nærmere bambi.
I det vi passerer bambi (med 1 meter ind til ham/hende) beslutter bambi pludselig at en broget hest, med tæppe og menneske på er for farligt.
Så bambi viser sig rent faktisk at være et Flicka-ædende monster! Bambi springer ind i Flicka, så den arme lille hidsige dame hopper rundt som en sindsyg.

Som jeg sidder der på toppen af den dame som en levende michelinmand (i flyverdragt, som IKKE er lavet til at ride i) på et fleecetæppe kan jeg alligevel godt regne ud, hvad dette udspekulerede bambi-angreb vil ende ud i!
Og ganske rigtigt - plop, så ligger jeg og spjætter nede i en snedrive på 1 meter.

Jeg kæmper mig på benene igen - og ser ned af mig selv. Jeg kan ved et enkelt øjekast konstatere at jeg skal til at være overtroisk - jeg er i hvert fald lige blevet forvandlet til den afskyelige snemand smiley

Efter et par forgæves forsøg på at bestige min prægtige ganger igen må jeg indse, at jeg kan meget i flyverdragt, men at hoppe op på en 150 cm hest fra jorden IKKE indgår under de færdigheder.
Så vi må traske videre på gåben.

Vi passeres på vejen af en bil - og mit stakkels nervevrag til en hest er ved at dø af skræk - der kan jo være 30-40 bambier gemt i sådan en varevogn!
Lidt efter ser jeg mit snit til at bestige hende igen med en sten som hjælp.
Jeg når lige op inden hun vender 180 grader og styrter ud af skoven - det er bambi område!!!!

Hun falder lidt ned til vi skal ned på vejen igen. Snerydderen er kommet til at skrabe lidt jord op i en bunke - STOR fejl ifølge Flicka. For det er hekt sikkert en bambi, der står helt stille og bare venter på hende!

Vi kommer dog forbi efter et par forgæves forsøg og trisser op af en anden markvej, der fører hjemad.
Vel forbi motorcykelklubbens hus er ALT hvidt.
Men Flicka opdager hurtigt den store høje sten, der markerer markskelet. Min plan er at ride forbi den, men selv min jernhårde vilje kan lide nederlag.

Da vi er 25-50 meter fra stenen eksploderer en MEGET hidsig Flicka, der er overbevist om at her er tale om endnu en bambi, i et festfyrværkeri!
Hun starter med en sidelæns gallop væk fra stenen, så et par rejehop, et lille stejl (30 cm over jorden med forbenene). Da hun finder ud af jeg tilsyneladende er med på ideen tager hun rigtigt fat, hmm jeg tænkte i de sekunder at jeg for alt i verden IKKE ville have endnu en dukkert i sneen - det er altså koldt!
Jeg lader hende løbe et par meter inden jeg tager hende ned og vi skridter hjem over en HELT HVID MARK. Uden nogen som helst små jordknolde eller lignende den dame kan hidse sig selv op over.

Her slutter det dog ikke engang.. Bedst som vi mangler 3 meter fra stalden mener den dame at hestetraileren, der har stået på den plads i mange år er fyldt med bambier indeni.

Hun skøjter rundt inden jeg til sidst får hende forbi.
Vel inde i stalden igen er hun den hoppe jeg kender, det manglede ski også bare.

Om det var fordi det var året korteste dag, at hendes RØDE gamcher blev lyserøde af sneen, at jeg insisterede på at motion er sundt eller at jeg ikke er specielt overtroisk får jeg aldrig at vide, men sikkert er, at Flickas lunte forhåbentlig har nået bunden i dag - og fra nu af vil blive lidt længere smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Du har glemt du er en ROLIG race!
  • #1   21. dec 2009 Hvilken herlig Bambi historie. Jeg fristes til at supplere med en fra vores liv. En dejlig efterårs dag - ville vi efter et længere ridt på banen, lige skridte hestene en tur rundt på stubmarkerne, til stor fornøjelse for både heste og os. Markerne rundt om os er omkranset af levende hegn og med mellemrum lå der nogle bigballer. I et hjørne gjorde vi holdt, - øvede lidt sidepass og lidt bak, stop - frem, og igen bak. Og i en af disse bak øvelser hvor jeg bakkede Kavan hen mod hjørnet af skellet - for der pludselig en Bambi lige op i rumpen på Kavan.

    Behøver jeg at fortælle, at det udløste turboen ? Og inden jeg opdagede hvad der havde udløst raketten, var han stoppet igen havde vendt sig rundt ret fornærmet , som ville han sige " hvem f..... piller mig i rumpen!!! "

    Det skal siges at Kavan har siden haft den største respekt for disse letløbende nougatfarvede tingester der dukker op alle vegne i naturen hvor vi rider smiley


  • #2   21. dec 2009 Jeg var også på tur på Coco i dag.. eller rettere bukketur, mindst 30 bukspring på vores halv times korte tur..

    En eller anden dag falder jeg sgu af.. kunne være man burde anskaffe sig en sadel smiley hehe


  • #3   21. dec 2009 ^_^

  • #4   21. dec 2009 tak for de sjove historier jeg kan lige se det foran mig sidder og skrald griner over den første historie.. ja de får sgu nogle sjove ideer de heste en gang i mellem..

  • #6   21. dec 2009 Ha ha ha ha....fantastiske historier.......! Fortæl mere....... ;o)

  • #7   22. dec 2009 Gode historier i andre har også smiley

    Flicka er 95% traffiksikker - og på de dårlige dage er jeg ikke bleg for at stoppe traffikken til min hidsigprop har besluttet sig for at flytte sit korpus ind til siden.

    Jeg har altid en lomme fyldt med back-up til den dame. På en hidsig dag skal man bare vise hende en godbid inden det "farlige" passerer - så står hun jo ganske afslappet for ellers ved hun godt hun ikke får den smiley

    Men hun er, hvad man for racen kalder en ret varm hest - så jeg flyver mig en tur med jævne mellemrum!
    Jeg sad lige og regnede på det i går - 6 gange har den dame tabt mig indtil videre på 1½ år smiley

    Når det er sagt lyder jeg jo som en særdeles håbløs rytter :s Det regner jeg ikke mig selv for.
    Jeg er vist bare en der til den dames store fryd rider lidt vildere end flertallet - så koster det jo nogle flyveture smiley

    Slutteligt sidder jeg og overvejer om vi skulle lave en fælles tråd om flyveture fra vores heste :)?
    Jeg tør godt starte den smiley Jeg er ikke bleg for at indrømme at jeg til tider er en dumdristig klovn smiley


  • #8   22. dec 2009 Man kan altså heller ikke vide sig sikker på, om de der bambier spiser små heste til middag, og så er det altså bedre at være safe than sorry, stikke sigøjner halen lige i vejret, få fut under fusserne og så komme afsted ;o)

    Dejlig historie :o)


Kommentér på:
Du har glemt du er en ROLIG race!

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce