{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.287 visninger | Oprettet:

Tråd om foderet fra Tinker-gruppen {{forumTopicSubject}}

Jeg kopierer lige en lille debat ind her, som I måske kan få noget ud af. Debatten stammer fra en tråd jeg startede, hvor jeg anbefaler foderet til Tinker-ejere... Der er blandt andet nyttig information om grovfoder, Calcium og Phospher
Skrevet: 03-04-2010 22:47:49
Slet hele emnet

Jeg vil blot lige fortælle jer, om et nyt foder, som jeg er blevet vildt begejstret for. Specielt til koldblodsracer ser jeg det som helt genialt. Det er et foder for de, der går op i naturlig balance og ultimativ sundhed ud fra naturlige principper. Det er et foder, for dem, der ikke går på kompromis med kvalitet.
Dette skal IKKE forstås som kritik af de, der vælger nemmere, billigere eller anderledes.

Indtil nu, har jeg fodret med en base af Lucerne og Hø + vitaminer og urter. Når nogen af hestene skulle tage på, har jeg suppleret med Natures Best fra Pavo, som er en spelt-müsli med lavt sukkerindhold. Det har fungeret fint, men jeg har været lidt irriteret over det faktum, at der overhovedet skulle være korn i mit foder + melassen og olierne i Lucernen. Dertil, er jeg blevet opmærksom på, at der er forskel på plantens egenskaber alt efter slet og tidspunkt på året. Det har virkelig været et stort irritationsmoment for mig, at jeg ikke kunne gå op i det, når vi nu for eksempel godt kan være opmærksomme på det, i vores valg af hø. Sidst, men ikke mindst, har jeg fået fortalt, at de fleste foder-typer sparer på de dyre ting, så som Kobber og Zink samt at der ofte er en del unaturlig protein.

Nå, men svaret kom til mig, i form af et ny-importeret foder fra England. Et foder, som ligger sig præcist op af min egen foder-teori om, at fodre efter naturens eget forbillede, masser af struktur og grovfoder, græs og urter.

Foderet fra [Simple System], tager udgangspunkt i lucerne og de gode egenskaber der er i denne plante. Der er forskellige lucerner i pille- og snit-form og de er delt ind efter slet, del af planten og placering/undergrund.

Basis i foderet består altså af pillerne, som man bløder op i vand, så man får en fin mos. (Jeg bløder op til næste dag, når jeg fodrer). Der er et udgangspunkt i mængde, men man skal faktisk bare kigge på sin hest, og så skrue op og ned for mængden som man ønsker. Pillerne er fri for alt unødigt og er 100% vegetabilske (100% VEGAN’-mærket).

Nå, men med base i den mos man har blandet, supplerer man så op med snittet lucerne. Her er også forskellige slags. Lucernen er HELT FRI for olier, melasse og andet. Jeg har valgt den lucerne, der består af stilkene fra lucernen uden bladdele. Den har et højt fiberindhold, høj kvalitetprotein, men lavt kalorieindhold. Meget velegnet til overvægtige heste eller heste med tendens til fordøjelsesproblemer, og som jeg ser det, velegnet til nøjsomme racer - I DEN GRAD!

Den anden lucerne er En lucerne i absolut særklasse både mht duft, smag og indhold som produceres i Skotland (ALTSÅ, en rigtig undergrund til vores muler!). Forskellige jordtyper resultere i en lidt anderledes ernæringsprofil. Selen og jern er højere (ofte det der spares væk i andre fodertyper, fordi de er dyre at tilsætte i rette mængder), så dette snit er særlig velegnet til heste i hårdt arbejde, selv om dens lave sukkerindhold gør den sikker for koldblodsheste og heste med FORFANGENHEDSTENDENSER. Så ALTSÅ, et genialt lucerne-produkt til Tinkeren i hårdt arbejde.

HVIS en af mine heste mister huld, eller skal præstere ekstra, skifter jeg blot over på en lucerne fra en anden del af planten eller fra et andet slet OG/ELLER skifter over til en anden lucerne-mos... Det er det helt fantastiske ved dette foder - NÅR hesten er kørt over på foderet, kan man bare zappe rundt og justere ind helt frit uden overgange.


Der er 3 produkter til opblødning - og man vælger den der passer en bedst. Dertil vælger man imellem de 2 lucerner som man blander op med, umiddelbart inden fodring.

Som topping er der så en vitamin/mineral-blanding, som man tilsætter inden fodring også. Den er ligeledes 100% naturlig.
Der er forskellige tilskud, igen, alt efter din hest.

FORDELE VED FODERET:
• Den faste basis, kan skrues op og ned efter årstid og huld
• Der kan zappes imellem produkterne som man vil
• Det er 100% fri for alt muligt unødigt
• Det er 100% rene råvarer ('100% Vegan'-mærket!)
• Det er SÅ TÆT på naturlig fodring som man næsten kan komme
• Der er LANG tyggetid og maksimal udnytning
• Det er ikke dyrere end andre kvalitetsprodukter
• Hesten får ekstra væske - specielt i vinterperioder, er det jo et problem, at hesten ikke får det væske der er i græsset. På denne måde sikrer man et ekstra væskeindtag

ULEMPER VED FODERET:
• Det er ikke et billigt alternativ til andre lucerner. Det er lidt billigere end eksempelvis Hartoq, men der er også kun 14,5 kg i en sæk mod 20 kg i Hartoq.
• Adgang til foderet: Det forhandles KUN i Vestjylland - Nr. Nebel
• Det er dyrt at få det leveret, og man skal købe en palle. Dog kan man så frit blande på sådan en palle.
• Som alternativ til jer, der allerede har set lyset i max grovfoder og tilskud af vitaminer, er kun det faktum, at det er så rent og naturligt, samt det at man kan vælge efter typer og undergrund. Hvis man IKKE går op i den slags, så er det billigere, at blive ved med jeres lucerne-produkter som I kender dem. Personligt, har jeg hele tiden manglet et foderprodukt, der tænkte den slags ind, da det jo er et fact, at planter arter sig forskelligt alt efter undergrund, tidspunkter på året og dele af planten.
• Det er lidt træls, at skulle blande op med vand. Dog kan man blande når man alligevel fodrer, og det bliver ikke dårligt af, at stå i 24 timer eller mere.
• Det er IKKE fast-food. Hesten er skabt til at spise langsomt og tygge tingene godt. Det gør de med dette produkt. Men fodringen er IKKE hurtigt overstået med dette foder. Det kan jeg godt li', men andre er måske ikke fan af lange foder-sessions. Det er dog helt klart bedst for krikken!

Spørg gerne, hvis I vil vide mere.
Det er min træner, der er begyndt at importere det. Der er ABSOLUT Ikke noget 'fodformet' og alternativt over det. Det er simpel logik og enkel fodring, når man først har gennemskuet det.

PYH... Undskyld, at det blev SÅ LANGT! www.simplesystem.dk



Charlotte aka Mil-lo :
Skrevet: 03-04-2010 22:58:35

Er det det Ute har snakket om? Erkender blank at jeg ikke har nærlæst dit indlæg. Det er bare noget bøvl, at man ikke kan købe det i nærområdet. Det ville ellers være godt til dem. Helt sikkert godt til koldblod, jeg har hørt Ute fortælle om det.


µSvindel&Humbukµ ¤KIJOFREG JUNIOR¤
Skrevet: 03-04-2010 22:58:48

Spændende Pauline (:



Pauline's Pony Show *
Skrevet: 03-04-2010 23:06:21
Jo, det er Ute der sælger det (min træner). Jeg ville bare ikke skrive det i første omgang, da det ikke er det, at det er en kendt / velrenommeret heste-træner der forhandler det, der skal formidles, men det gode dejlige foder. Men jo, det er hende smiley Jeg var/er bare bange for, at 'folk' tror, at det bare er en salgfidus eller et eller andet. Men selvfølgelig... Det foder hun formidler/sælger står jo 1:1 med det hun selv står for med naturligt hestehold, kvalitet og enkelthed... Sååå... Og ja, indlægget er sku godt nok langt, så du er tilgivet for, ikke at læse det hele smiley



Louise Lindbøg H
Skrevet: 04-04-2010 00:05:54

Jeg synes, det lyder rigtig, rigtig spændende, Pauline, men må nok indrømme, at jeg indtil videre er lidt for glad for mit St. Hippolyt til at ville skifte. smiley Nå ja, og så er der den lille detalje, at foderet slet ikke forhandles her i nærhede. smiley

Men jeg synes, dit indlæg er interessant... smiley

Jeg er selv lige så stillet begyndt at sætte mig mere ind i foder og ernæring til heste... men er vist stadig på "baby-stadiet" i sammenligning med dig. smiley



Veo !
Skrevet: 04-04-2010 12:26:19

Hold da op, det lyder MEGET interessant Pauline!

Jeg skal faktisk snart have bestilt nyt foder.. hmm.. Kunne du evt hjælpe mig med at finde ud af, hvad mine fire heste skal have af det og hvor meget det vil koste pr. hest om måneden? Jeg er nemlig meget interesseret, men har desværre ikke råd til at fodre for mere end jeg gør lige nu, men det foder jeg fodre med nu ligger bestemt også i den dyre ende!


TteamTullamore - Fleur Penter F

Skrevet: 04-04-2010 13:32:37
jeg har mailet lidt med Ute om det, det hedder simple balance ikke? det har stor succes i englang smiley


Anna S
Skrevet: 04-04-2010 14:13:18

Jeg må indrømme at jeg ikke rigtig kan se det nye i det - der er bare nogen der har fattet fidusen ved at sætte lucerne og grønpiller i fancy sække og kalde det et hestefoder smiley

Det er for mig at se nøjagtig det samme som følgende foder:
Udblødningfoder; Roepiller, lucernepiller eller grønpiller - 3 typer ligesom du beskriver smiley

Hvad lucerne angår kan man jo også vælge en pokkers masse produkter på markedet.
For sjov skyld kan jeg da nævne at der både findes tidlig høstet lucerne, sent høstet, lucerne med olie eller med sukker, lucerne med begge dele tilsat, lucerne blandet med græs, lucerne blandet med frøgræshalm, lucerne uden noget tilsat.

Hvad vitaminer angår kan man jo altså ikke bruge det til en fis, hvad jordbundsforholdene er i Skotland - vi bor i DK, hvor de er anderledes - derfor bør man bruge et dansk mineral/vitamin produkt (eller få regnet på ens foderplan!!!) smiley
For at nævne et par stykker så er der travo, salvimin grøn og tjørnehøj mølle minivit - alle 3 gode produkter tilpasset jorden i DK, hvor vores heste nu engang lever smiley

Tja jeg er vist nået punktet videre i min søgen efter godt foder (har læst uhyggeligt meget om det!) og holder mig nu til at blande selv af gode råvare - det er billigst, bedst og lettest.

Min egen går på noget meget lig dit mærke Pauline smiley

Wrap, roepiller, lucerne og pt. travo E - skal hun tage på skruer jeg op for wrappen og roepillerne..

Var hun plag ville hun få grønpiller eller lucerne piller i stedet for roepiller og en ekstra sjat travo (25 g mere daglig) - så vilel hun igen værre dækket fint ind smiley

Var hun drægtig ville jeg give hende det samme som hvis hun var plag, men dobbelt op vitaminer (de sidste 3 mdr. af drægtigheden og mens føllet diede ellers bare som hvis hun var plag).

Var hun seriøs brugshest (på konkurrenceniveau) ville jeg give hende et tilskud af eletrolytter og en ekstra sjat vitaminer, ligesom hvis hun var plag.

Altså kan jeg dække hende ind med mit ufancy foder ligeså godt og stivelsesfrit som med det foder man kan købe i dyre sække smiley

Undskyld, dit foder er bestemt bedre end de kornholdige produkter - men et par gode billige ukendte sække fra DLG virker ligeså godt - og koster nok det halve.


Pauline's Pony Show *
Skrevet: 04-04-2010 17:20:56
Slet indlæg

Veo: Ja selvfølgelig vil jeg det
Fleur: Jo, det er præcis det.
AnnaS: Bestemt ikke enig. Men jeg har ikke startet tråden for debat om foder (det er der foder-forum til) og stivelsesindhold eller rester af fiskemel og gelatine. Jeg har startet tråden som information om noget foder, som jeg personligt er rigtig glad for.


Veo !
Skrevet: 04-04-2010 20:02:06
Paulina: Dejligt, jeg sender dig lige en pb smiley


Anna S
Skrevet: 04-04-2010 20:53:14

Det lyder også godt smiley Bestemt!
Og er absolut at foretrække frem for meget andet, men om det er det bedste er jo svært at vide.

Jeg er lidt bange for der kan komme stort calcium overskud? Eller er der meget fosfor i mineralerne man skal tilsætte?


Pauline's Pony Show *
Skrevet: 07-04-2010 00:30:12

Jeg har startet en lille gruppe for de, der interesserer sig lidt eller meget for foderet smiley www.hestegalleri.dk/grupper/simplesystemsimplebalance



Pauline's Pony Show *
Skrevet: 15-04-2010 18:27:58

Hov Anna S... Havde ikke set dit spørgsmål mht Calcium... Det er korrekt at der er calcium i lucerne, men det er ikke noget problem i de mængder vi anvender, derimod er det faktisk vigtigt at kende sit indhold i wrap eller hø da der kan være lokale store forskelle. Den calcium der er i lucernen er ikke noget problem, da der er phosfor i hørfrøene. Men hvis man vil være 110% sikker skal der tages en analyse af grovfoderet. Det giver ikke mening kun at kigge på tilskudsfoderet som mange firmaer gør, det er en lille del af det samlede foder. Desuden kunne jeg her komme ind på optageligheden af phosfor men ..

Konklusion ved normal fodring i dk uden tilsat kalk, balancerer phosfor calcium rimeligt, men problemet opstår når foder og mineral firmaerne skal bruge et bærestof til deres vitaminer og mineraler så anvender de ofte…. Calcium! da det er billigt og så starter problemet.

Spar penge på din forsikring



  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Kommentér på:
Tråd om foderet fra Tinker-gruppen

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce