Et nyt liv :D {{forumTopicSubject}}

Det her er et uddrag fra min historie. Kommenter gerne hvad i synes!


Jeg hørte pludselig nogen nærme sig. Jeg reageret hurtig og bakket længere tilbage. Ingen måtte vide hvor jeg var heller ikke ham. ”Du kan godt lade være jeg har fundet dig” sagde han med sin fløjlsbløde stemme. Han lød overlen og jeg ville ønske han viste hvad jeg var i stand til. ”Okay tillykke du kunne det politiet ikke kunne”. Min stemme afslørede intet af min indre smerte ved hans nerver. Min lunger skreg på blod og mine instinkter kunne tage over når som helst. ”Louise kom tilbage jeg ber dig! Du kan ikke blive ved med at løbe og alle savner dig, jeg savner dig”! Han sagde det med sådan en indlevelse at jeg troede på ham. Jeg var chokeret over det han havde sagt. Det lignede ikke Casper at indrømme noget som helst. ”Du forstår ikke jeg kan ikke komme tilbage jeg er ikke den samme”. Jeg kunne høre smerte i min egen stemme tros jeg havde prøvet at stoppe det. ”Jeg kan høre på dig du ikke mener det! Du savner også os!” ”Selvfølgelig savner jeg dem og dig, men jeg kan ikke selv hvis jeg ville”. Jeg trøtte ud i lyset så han kunne se ordentligt på mig. Så han kunne se min iskolde stenhårde hud. Se på mit ansigt så smukt som intet andet. Jeg kunne se i hans øjne hvor overrasket han var. Hvor bange han var. Men i et røg alt frygt og overraskelse væk og han tog fat i mine arme og rygede tættere på. Jeg blev så overrasket at alt det selv kontrol jeg havde, forsvandt. ”Kom tilbage for min skyld se jeg er ligeglad hvad du er hvor smuk du er eller hvad der sker med dig. Du har altid været noget specielt for mig. Også inden du var så smuk som de er nu. Inden det der nu end er sket skete”. Han nåde lige at tale færdigt inden jeg tog fat om ham og rykket ham ind i et kram. Han sukkede tilfreds fordi han ikke viste hvad jeg havde gang i. Jeg slikkede ham på halsen og jeg kunne mærke han spændte op. ”Hvad laver du”?! Jeg satte mine tænder i ham. Jeg mærket det varme blod strømme ind i kroppen. Hvordan mine lunger og min krop blev tilfredsstillet. Hvordan jeg suget blodet ud af den dreng jeg elskede. ”Louise arh! Stønnede han og hans krop vibreret. I det øjeblik fik jeg mine tanker i kontrol og tænkte over hvad det var jeg lavet. Det sandheden gik op for mig gik jeg i chok. Jeg så Caspers blod flyde ud på jorden. Jeg så hans næsten livløse krop ligge i mine hænder. Men han var ikke besvimet. ”Du må ikke forlade mig” hviskede han og så blev han stille. Jeg kunne ikke høre hans hjerte. ”Casper” hviskede jeg og desperationen i min stemme fik den til at lyde skinger. Hans hjerte bankede ikke. Jeg prøvede at ruske i ham men ingen livstegn. Jeg måtte prøve med kunstigt åndedræt. Jeg var ikke sikker på jeg kunne beherske mig selv nok til at gøre det. ”Casper” råbte en kvinde stemme pludselig bag mig. Jeg tørrede hurtig alt blodet op inden hun noget hen til os. ”Hvad har du gjord ved ham” spurgte hun anklagende. Jeg forstod hende godt. Efter hvad jeg havde forstået havde Casper gået rundt og været nedtrykt begrund af mig og så finder hun ham halv død ved siden ham mig. Hun havde ret til at være sur! ”Han fandt mig og så pludselig mens han talte faldt ham om bare sådan” sagde jeg ikke ret overbevisende. Jeg havde aldrig været god til at lyve, men denne gang hoppede hun vist på den. For hvad skulle der ellers have været sket? ”Hans hjerte er holdt op med at slå” sagde jeg og gik nærmest i chok. Jeg tog mig sammen og prøvet med kunstigt åndedræt. Jeg var ligeglad med og mine lunger skreg efter mere blod. Min beherskelse var stærk nu hvor jeg var blevet tilfredsstillet. Desuden blev jeg nød til at dræbe hans mor hvis hun fandt ud af noget. Pludselig kom der liv i ham. Han trekkede vejret hurtigt og stønnende. Lettelsen skyllede ind over mig og jeg faldt tilbage. Hans mor sprang frem og tog ham op i sine arme.”Tak” hviskede hun og begyndte at gå. Jeg sad tilbage på asfalten. Jeg mærket hvordan mit hjerte satte farten ned til normalt tempo og hvordan lettelsen fyldte min krop. Jeg måtte se ham igen. Forklarer ham hvad jeg var. Nu var det for sent, jeg kunne ikke bare forlade byen nu. Jeg burde have taget chancen da den var der, men min lyst efter hans blod var for stærk.

Ved godt jeg laver gramatik fejl, men vil gerne høre hvad i synes om indholdet!